Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Krydstogt i Vesteuropa

EFTERÅRSFERIEN: Oplev hele fire europæiske hovedstæder på et 8-dages krydstogt med helpension. Rejs fra Hamborg i uge 41-42.

Krydstogt i Vesteuropa

EFTERÅRSFERIEN: Oplev hele fire europæiske hovedstæder på et 8-dages krydstogt med helpension. Rejs fra Hamborg i uge 41-42.

Der er masser af oplevelser at få på krydstogt – også selvom det ikke er sommer og høj solskin! 

 

Her kan I komme med på en hyggelig tur i Vesteuropa, hvor det er muligt at besøge hele fire hovedstæder i form af Amsterdam, Bruxelles, Paris og London. Det er helt op til jer, om dagene skal gå med shopping, museumsbesøg eller med at udforske alle de kendte seværdigheder. Og er I ikke til storbyens puls, er der mange andre udflugtsmuligheder ved de forskellige anløb. 

 

Særligt for dette krydstogt:

  • Rejs i skolernes efterårsferie
  • Børn rejser sammen med to voksne fra kun 609 kr.
  • Opgrader til All Inclusive for blot 1.260 kr. pr. person

 

Rejsen inkluderer:

  • 7 overnatninger ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Vælg mellem følgende afrejsedatoer og kahytkategorier:

 

Afrejse den 6. oktober 2024:

  • Indvendig kahyt Bella, IB, uspecificeret
    DEALpris 3.719 kr.
  • Indvendig kahyt Fantastica, IM, ca. 13 m2, dæk 8-13
    DEALpris 4.229 kr.
  • Indvendig kahyt Fantastica, IR, ca. 16 m2, dæk 5-13
    DEALpris 4.679 kr.
  • Udvendig kahyt Bella, OB, uspecificeret
    DEALpris 5.009 kr.
  • Udvendig kahyt Fantastica, OR, ca. 17 m2, dæk 8-13 (UDSOLGT)
    DEALpris 5.539 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret dæk
    DEALpris 5.609 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BM, ca. 14 m2, dæk 9-13
    DEALpris 6.279 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BL, ca. 18 m2, dæk 8-11
    DEALpris 6.649 kr.
  • Balkonkahyt Aurea, BA, ca. 18 m2, dæk 9-13
    DEALpris 7.769 kr.

 

Afrejse den 13. oktober 2024:

  • Indvendig kahyt Bella, IB, uspecificeret
    DEALpris 3.719 kr.
  • Indvendig kahyt Fantastica, IM, ca. 13 m2, dæk 8-13 (UDSOLGT)
    DEALpris 4.229 kr.
  • Indvendig kahyt Fantastica, IR, ca. 16 m2, dæk 5-13
    DEALpris 4.679 kr.
  • Udvendig kahyt Bella, OB, uspecificeret
    DEALpris 5.009 kr.
  • Udvendig kahyt Fantastica, OR, ca. 17 m2, dæk 8-13 (UDSOLGT)
    DEALpris 5.539 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret dæk
    DEALpris 5.609 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BM, ca. 14 m2, dæk 9-13
    DEALpris 6.279 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BL, ca. 18 m2, dæk 8-11
    DEALpris 6.649 kr.
  • Balkonkahyt Aurea, BA, ca. 18 m2, dæk 9-13
    DEALpris 7.769 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Transport til og fra skibet
  • Udflugter 
  • Forsikringer

 

Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea

I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

 

Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:

  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade

 

Rejseplan

Untitled-1.jpg

 

Dag 1: Checkin på skibet senest kl. 19:00. 21:00 afgang Hamborg
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:00 – 20:00 Rotterdam, Holland 
Dag 4: 07:00 – 18:00 Zeebrugge, Belgien
Dag 5: 09:00 – 21:00 Le Havre, Frankrig
Dag 6: 07:00 – 20:00 Southampton, England
Dag 7: På havet
Dag 8: 07:00 ankomst Hamborg. Skibet forlades i løbet af formiddagen

 

Der tages forbehold for ændringer i ruten frem mod afrejse.

 

Transport

I fragter jer selv til og fra skibet i Hamborg. MSC Preziosa sejler fra Steinwerder Cruise Terminal. 

 

Kører I selv til Hamborg kan I hjemmefra bestille parkering på fjernparkering inklusive shuttle transfer mellem parkeringen og terminalen. Pris pr. bil er 990 kr. for de 8 dage. Parkering kan bestilles hos Øster Lindet ved indløsning af værdibevis, og der skal da oplyses bilmærke samt nummerplade. Der tages forbehold for ledig kapacitet.

 

Tager I toget til Hamborg, arrangerer rederiet bustransport mellem Hamborgs hovedbanegård og krydstogtterminalen. Det koster 10 € pr. person pr. vej og kan først bestilles på banegården, ombord på skibet eller i krydstogtterminalen i Hamborg.

 

Rejsebeskrivelse

Rejsen starter i Hamborg, hvor I går ombord på MSC Preziosa, der sejler denne særlige rute hele vinteren. Et dejligt skib, der har stort set alt, I kan forestille jer ombord. Hun forlader først Hamborg hen på aftenen, og den første dag tilbringes til søs, så I får mulighed for at udforske dette flotte skib, som er fyldt med flotte detaljer og hyggelige kroge.

 

Det første anløb bliver i den hollandske storby, Rotterdam. Den har Europas største havn, og skibet lægger til tæt på byens centrum, så I til fods kan krydse den spektakulære Erasmus-bro, hvis arkitektur leder tankerne hen på en blanding mellem et sejlskib og en harpe. Byen er fyldt med fascinerende bygningsværker som f.eks. de ikoniske Kube-huse, det 185 m høje udsigtstårn, Euromast, og den særegne markedshal. En gåtur rundt i byen byder derfor på nye, spændende syn rundt om hvert gadehjørne. Vil I spare lidt på bentøjet, kan I ”snyde” lidt ved at besøge Miniworld Rotterdam, hvor mange af de mest letgenkendelige vartegn og bygningsværker – ikke bare i Rotterdam men i hele Holland – kan ses i miniformat. Hollands charmerende hovedstad, Amsterdam, er også inden for rækkevidde og byder på et væld af seværdigheder. Her finder I masser af historiske bygninger, 160 kanaler, flere berømte museer med kunst af Van Gogh og Rembrandt foruden mere moderne og abstrakte værker, Anne Franks Hus og det royale palads.

 

Herefter besøges Zeebrugge - Belgiens travleste havn, hvorfra Bruxelles kan nås. Hovedstadens gamle bydel er fyldt med smuk barokarkitektur, mens den moderne del i sandhed er et politisk magtcentrum som hjemsted for Den Europæiske Union. Her er det et must at hilse på den lille tissende dreng, Manneken-Pis, samt at prøvesmage både øl, chokolade og vafler, som landet er så kendt for. Bare 20 km fra havnen finder I evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen, hvilket nok skyldes, at den har bevaret sin charme og sit udseende fra Middelalderen, som om den faldt i søvn for mange år siden og nu venter på at blive vakt til live igen. Der er dog allerede masser af liv i Brugge, men den kendes bedst for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse med trappegavle samt de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus med dets ornamenterede facade og det flotte klokketårn, hvorfra I – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen.

 

Næste anløb er i Le Havre, der er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, eller landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Normandiets ”historiske hovedstad”, Rouen, er også en mulighed. Den stemningsfyldte, gamle bydel har mere end 700 smukke bindingsværkshuse, et astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende romersk-katolske katedral, der er Frankrigs højeste kirke. Det var også på byens gamle markedsplads, at Jean d’Arc i sin tid blev brændt på bålet.

 

Krydstogtets sidste anløb bliver i Southampton, der altid har været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace foruden masser af spændende butikker. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor I kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.

 

Den sidste dag tilbringes på skibet, hvor der er god tid til at lade alle indtrykkene falde på plads, mens I drager nytte af alle faciliteterne ombord.

 

Skibet

I skal sejle med MSC Preziosa, der medtager godt 4.300 passagerer og byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ej at forglemme lækker gastronomi. 

 

Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Skibet har indendørs 9 forskellige lounger med hvert sit tema lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan I frit gå omkring. 

 

Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa-området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

 

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

 

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype I vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom I kan låne håndklæder til pool og spa.

 

Helpension

Opholdet ombord på MSC Preziosa er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu - valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.

 

Drikkepakker

Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris. Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Bestiller I hos Øster Lindet samtidig med indløsning af dit værdibevis, får I drikkepakkerne til de nævnte specialpriser. Bestiller I først senere, gælder normalprisen.

 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.

 

EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.

Pris pr. person ved indløsning af værdibevis: 1.260 kr.
Pris pr. person ved senere bestilling: 2.030 kr.

 

EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Pris pr. person ved indløsning af værdibevis: 2.030 kr.
Pris pr. person ved senere bestilling: 2.800 kr.

 

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Pris pr. person ved indløsning af værdibevis: 3.080 kr.
Pris pr. person ved senere bestilling: 3.850 kr.

 

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.

Pris pr. person ved indløsning af værdibevis: 700 kr.
Pris pr. person ved senere bestilling: 910 kr.

 

Børn i ekstra opredninger

Børn, som rejser sammen med 2 fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en reduceret pris. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

 

Børn u/18 år:

Indvendig kahyt: 609 kr.
Udvendig kahyt: 749 kr.
Balkonkahyt (ikke Aurea): 889 kr.
Aurea kahyt: 1.009 kr.

 

Service charge for børn:

Børn 12-17 år: 630 kr.
Børn 2-11 år: 315 kr.
Børn under 2 år: 0 kr.

 

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i Vesteuropa med MSC Preziosa tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, voucher eller lignende.

 

Vigtig information

Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. 

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas, visum og forsikringer

På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Ligeledes anbefales en afbestillingsforsikring, der dækker ved sygdom inden afrejse. Hør nærmere hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring. 

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. 

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Krydstogt til Vesteuropas hovedstæder

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail