Hotel Zur Alten Post
Juleophold med adgang til wellnessbadet Meerzeit inkl. 2 overnatninger og 2-retters middag. Pris pr. person.
Tag på juelophold i havnebyen Büsum, som ligger direkte ud til Nordsøen i Schleswig-Holstein. I skal bo på det 4-stjernede Hotel Zur Alten Post, der er et af de ældste hoteller ved den tyske nordsøkyst og har en historie, der går helt tilbage til 1889. Hotellet, som det står i dag, består af en historisk del, som er nyligt renoveret, og en ny del, som blev bygget i 2017 i et elegant og tidløst design, som komplimenterer den historiske bygning.
Blot et stenkast fra hotellet ligger wellnessbadet, Meerzeit, hvor I dagligt at 2,5 times adgang til blot at slappe af og blive varmet godt igennem på en kold vinterdag. Tager I på ophold mellem den 22. november 2024 og 5. januar 2025, er det oplagt at besøge julemarkedet, der spreder julemagi ved rådhusparken med flotte dekorerede stande, der byder på tyske delikatesser.
Særligt for dette ophold:
- Inkl. 2-retters middag på ankomstdagen og adgang til wellnessbad
- Familiedrevet hotel, hvor historie og tradition går hånd i hånd med moderne bekvemmeligheder og 4-stjernet komfort
- Oplev julestemningen i den hyggelige havneby og slap af i det dejlige Meerzeit wellnessbad
Opholdet inkluderer:
- 2 overnatninger i dobbeltværelse Neubau inkl. morgenmad
- 2-retters menu på ankomstdagen
- 2,5 timers daglig adgang til Meerzeit Wellenbad & Spa
- 1 flaske vand på værelset
- Voucher til Fleggaard på 1 flaske vin (min. 18 år)
DEALpris 1.185 kr.
Prisen er pr. person for 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 2. november 2024 til og med den 5. januar 2025.
Vær opmærksom på, at hotellet holder lukket fra den 20. december 2024 til og med den 26. december 2024.
OBS. Der betales obligatorisk kurtaxe direkte til hotellet på 3 € pr. person pr. dag.
Vær opmærksom på, at turen er en kør-selv-tur.
Bemærk, julemarkedet er åbent dagligt fra 11.00 - 20.00 fra den 22. november 2024 til den 5. januar 2025 (dog ikke den 24. november 2024).
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Hotel Zur Alten Post
På det 4-stjernede Hotel Zur Alten Post går tradition hånd i hånd med moderne bekvemmeligheder. I 2017 byggede man en helt ny hovedbygning som supplement til de historiske bygninger, og det er i disse helt nye rammer, at I kan glæde jer til at tjekke ind.
På ankomstdagen kan I se frem til en 2-retters middag i restauranten, hvor traditionelle retter sammensættes i moderne fortolkninger med udgangspunkt i lokale råvarer. Den atmosfærefyldte restaurant er den ældste i Büsum, og det er en ganske særlig oplevelse at nyde et måltid her.
Er I interesserede i vine, eller trænger I bare til lidt smagsløgsforkælelse før eller efter middagen, kan I besøge hotellets egen bar og vinbutik, hvor de serverer kvalitetsvine, drinks og oste.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret i hovedbygningen på et af de helt nye værelser fra 2017. Værelserne er indrettet i klassisk, nordisk stil og har eget bad/toilet, hårtørrer, safeboks, wi-fi og kapsel kaffemaskine.
Der er ikke elevator til værelserne.
Meerzeit Büsum
Hver dag har I mulighed for at besøge Meerzeit Wellenbad & Spa, som ligger blot 350 meter fra hotellet, og hvor I har adgang til det indbydende poolområde. Vil I skrue lidt ekstra op for forkælelsen, er det også muligt at tilkøbe adgang til stedets udendørs spa og sauna med havudsigt for 6 euro pr. person direkte hos Meerzeit Wellenbad & Spa. I kan leje saunahåndklæde og badekåbe på stedet.
Godt at vide
Hotellet har parkeringspladser, som kan benyttes for 12 € pr. dag. Ønsker I at gøre brug af dette, er det vigtigt, at I oplyser det, når I booker jeres ophold. Der er ladestandere til elbiler.
Om området
Da Büsum er en havneby, er en sejltur en god måde at opleve naturen på. Der tilbydes op til flere forskellige udflugter bl.a. sælsafari eller blot en hygge tur langs kysten.
I kan også besøge Friedrichstadt, en romantisk by, der kaldes "Lille Amsterdam". Byen har 2.600 indbyggere og er grundlagt 1621. Er velegnet til byvandring og har kanalrundfart. Friedrichstadt ligger ved floderne Ejderen, Trenen og Sorge. I kan også tage til havnebyen, Husum, områdets største by, med 21.000 indbyggere. Byen har et meget hyggeligt havnemiljø og mange gode butikker. Byens kirke er en tro kopi af Københavns Domkirke
Besøger I Meldorf, skal I se den imponerende domkirke, og stoppe ved Ditmarsken Museer og landbrugsmuseet, hvor man kan se Ditmarsken-stuehuset, væverier, vindmøller og en guldsmed med en stor mineraludstilling.