Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Storkesøen Ribe

NYHED: 2 overnatninger i ferielejlighed i naturskønne omgivelser med gåafstand til Ribe. Pris pr. person.

Storkesøen Ribe

NYHED: 2 overnatninger i ferielejlighed i naturskønne omgivelser med gåafstand til Ribe. Pris pr. person.

Storkesøen Ribe ligger med en idyllisk placering i naturskønne omgivelser og omkranset af store søer. Her kan I nemt finde ro, og samtidig har I kun 10 minutters gang til Ribe Domkirke og gågaden. 

 

Området omkring Storkesøen byder på rig mulighed for afslapning og gåture, mens Ribe med sin historiske atmosfære indbyder til kulturelle oplevelser og hyggelige café- og butiksbesøg. 

 

Særligt for dette ophold:

  • Storkesøen ligger i naturskønne omgivelser omkranset af tre store søer
  • Kort afstand til Ribe Domkirke og gågaden
  • Mange oplevelsesmuligheder i området, bl.a. UNESCO-verdensarvsområdet, Vadehavet

 

Opholdet inkluderer:

  • 2 overnatninger i 25 m2 ferielejlighed med eget badeværelse
  • Velkomstpakke i lejligheden ved ankomst med godt til ganen
  • Sengelinned og håndklæder 
  • Morgenmad begge dage i Restaurant Søpavillonen 

DEALpris 779 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. ferielejlighed. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes mandag-onsdag, onsdag-fredag samt fredag-søndag fra den 16. november 2024 til og med den 15. marts 2025.

 

Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes i julen fra den 20. december 2024 til og med den 3. januar 2025.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Storkesøen Ribe.

  • Weekendtillæg fredage og lørdage: 200 kr. pr. person. pr. nat.
  • Opgradering til 45 m2 hus med 2 soverum samt badeværelse: 885 kr. pr. person 
  • Medbring hund: 200 kr. pr. hund

 

Tjek ind: Fra kl. 14.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.00.

 

Storkesøen Ribe

Storkesøen Ribe ligger i fine, naturskønne omgivelser med flere søer omkring. Området er oplagt til afslapning, fiskeri samt vandre- og gåture. 

 

Søerne ved Storkesøen har gode stier, hvor I kan nyde en skøn gåtur. Tager I ruten rundt om alle søerne, har I tilbagelagt ca.2,5 km. I finder også flere bænke langs stierne, hvor I kan sidde og nyde den betagende udsigt over søerne og området. Det er et område, der indbyder til afslapning og hygge.

 

Er I til fiskeri, er Storkesøen det helt rigtige sted med dets tre store fiskesøer, hvor I bl.a. kan fiske efter regnbue- og guldørreder. Langs vandet finder I både bænke og læskure. I har mulighed for at leje en fiskestang i receptionen.

 

I Storkesøens restaurant Søpavillonen får I morgenmad med måske byens bedste udsigt til området.

 

Sådan skal I bo

I bliver indlogeret i en velindrettet og dejlig, lys ferielejlighed på 25 m2, der er indrettet med et veludstyret køkken i åben forbindelse til en hyggelig stue og soveniche samt eget badeværelse. Lejligheden har egen lille terrasse. 

 

Opholdet er inklusive sengelinned og håndklæder. Der er plads til 2 personer i ferielejligheden. 

 

Ved ankomst til jeres ferielejlighed får I en velkomstpakke med lækkerier til ganen. 

 

Godt at vide

Der er parkering direkte ved boligen. Der er gratis wi-fi.

 

Om området

Storkesøen ligger kun en kort gåtur fra Ribe, Danmarks ældste by, som byder på hyggelige caféer og restauranter og ikke mindst Ribe Domkirke. Der er masser af seværdigheder og oplevelsesmuligheder i området. 

 

Ribe Domkirke:

En imponerende katedral, der rækker op mod himlen og står som et historisk vartegn i Danmarks ældste by. Domkirkens udsigtstårn giver en fantastisk panoramaudsigt over Ribe og det omkringliggende landskab.

 

Ribe Bryghus:

Lokalt bryggeri med tradition for håndværksøl af høj kvalitet. Her kan I smage på ægte Ribe-historie, brygget med passion og nænsomhed.

 

Vadehavscenteret:

Porten til Vadehavets unikke natur og dyreliv. Få indblik i tidevandets kraft, fuglelivet og områdets rige økosystem gennem spændende udstillinger og aktiviteter.

 

Østerssafari:

Oplev Vadehavets skattekammer med en guidet tur ud i det lave vand, hvor I selv kan samle friske østers – en unik oplevelse for både sanser og smag.

 

Vadehavet:

Et UNESCO-verdensarvsområde, der imponerer med sine skiftende landskaber, rige fugleliv og tidevandets rytme. Perfekt til vandre- og gåture og naturentusiaster.

 

Jul i Ribe:

Byens historiske charme forvandles til et ægte juleeventyr, når Ribe klædes i lys og julepynt. Oplev julemarkeder, traditioner og hyggelige stunder i de brostensbelagte gader.

 

Anmeldelser 

Vi har samlet et uddrag fra Tripadvisor med glade gæsters anmeldelser af Storkesøen Ribe.

 

"Super fint

Vi boede i en de nyere hytter. Meget pæne og fin plads til familie på 3. Kunne godt være 4. Venligt personale. Meget fine omgivelser. Kan sagtens anbefales at bo der i flere nætter. Der var god plads, både til køretøj og til at kunne sidde ude og hygge."

Anmeldt juli 2024

 

"Vi kommer igen

Endnu et besøg i Storkesøen. Dette er vores andet og bestemt ikke sidste besøg og vi glæder os allerede til at komme igen.
Så pæne og rene områder.
Det sødeste personale.
Hyggelige hytter.
Dejlige søer at fiske i
Og så lige ude for Ribes historiske by.
Whats not to like. Vi vender tilbage."

Anmeldt februar 2024

 

 

Den-Gamle-Arrest.jpg

Ophold på Storkesøen Ribe

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail