Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Skjaldefestival i Odense

Kom til Skjaldefestival hos Jernalderlandsbyen i juli, hvor musik og fortællinger fra en glemt tid kommer til live.

Skjaldefestival i Odense

Kom til Skjaldefestival hos Jernalderlandsbyen i juli, hvor musik og fortællinger fra en glemt tid kommer til live.

Den 20. og 21. juli inviteres du og alle dem, du elsker at have spændende oplevelse med, til Skjaldefestivalen i Jernalderlandsbyen - Odins Odense, et kulturhistorisk formidlingscenter.

 

Festivalen er en musik- og fortællerfestival - hvor fortidens stemmer bliver levende - og I har fri tøjler og rammer til at leve jer ind i denne glemte, men fantastiske tid.

 

I skal opleve en festival i et historisk, rekonstrueret miljø, der tilføjer en ekstra dimension af autenticitet og nærvær.

 

Festivalen foregår i og omkring husene i jernalderlandsbyen. Der vil derfor være flere optrædende på samme tid – både på de små intimscener i et jernalderhus ved flammernes skær og under åben himmel.

 

Jernalderlandsbyen giver, med sine rekonstruerede huse og smukke omgivelser. de mest fantastiske rammer for en lille og intim festival, hvor der er ro og tid til, at høre og se de forskellige indslag. 

 

I oplever fortællingen og sangen, som var I tilbage i landsbyen for over 1000 år siden og hørte Skjalden underholde landsbyen, når han kom på besøg fra fjerne egne.

 

Vælg mellem:

  • Entrebillet børn (6-13 år) til lørdag den 20. juli
    DEALpris 35 kr. Normalpris 70 kr. Spar 50 %

  • Entrebillet voksne til lørdag den 20. juli
    DEALpris 69 kr. Normalpris 140 kr. Spar 50 %

  • Entrebillet børn (6-13 år) til søndag den 21. juli
    DEALpris 29 kr. Normalpris 60 kr. Spar 51 %

  • Entrebillet voksne til søndag den 21. juli
    DEALpris 49 kr. Normalpris 100 kr. Spar 51 %

 

Bemærk: Børn under 6 år er gratis.

 

Læs mere om programmet herunder.

  • Lørdag er programmet for voksne og familier kl. 12.00 - 22.00
  • Søndag er programmet mest tiltænkt børn kl. 10.00 - 16.00

 

Hvem skal du opleve?

Lørdagens program har hovedfokus på det voksne publikum, men børn er naturligvis også velkomne.

 

Søndagens program er for hele familien og her krydrer vi oplevelsen med diverse workshops især for festivalens yngre gæster. Hele weekenden kan I købe lækker mad og drikke. Nyd f.eks. Arnestedets skummende fadøl, de lækre retter fra bålet eller hvad med en lækker mjød? Følg med i programmet på www.skjaldefestival.dk.

 

Festival for alle

En to-dags musik- og fortællefestival med fokus på oldtidens og middelalderens musik, sang, gøgl og spændende fortællinger.

 

Kom til en festival fra en anden tid, hvor du kan lade dig rive med af drabelige fortællinger i flammernes skær eller måske træde med i den vilde kædedans under åben himmel.

 

Sæt dig godt til rette og nyd bl.a. middelalderens skønsang og vikingetidens dragende toner på spændende instrumenter som f.eks. gemsehorn, Falsterpibe eller drejelire. Hør et spændende foredrag om fortiden af en arkæolog eller forfatter. Prøv måske dine egne evner som fortæller, sanger eller musiker af på vores åben scene.

 

Festivallen er for alle - både jer der er historieinteresserede, jer der bare vil have en god og måske anderledes oplevelse - og alle familier, der vil have en god dag sammen med nye indtryk, god stemning og masser af hygge.

 

Hos Jernalderlandsbyen sætter de formidling og førstehåndsoplevelser i højsæde. De, der ikke kender fortidens forskellige former for underholdning, vil kunne opdage nye aspekter af vores fælles fortid. Der er i Danmark en voksende interesse for vores fortid, dens musik og håndværk. Festivalen er et samlingspunkt for folk med interesse for fortidens musik og er medskabende i dette alternative musikmiljø.

 

En festival I som gæster føler sig som deltager i og ikke kun tilskuer til. Mange af de mindre koncerter og fortællinger foregår i jernalderhusene, hvilket skaber en anderledes hygge og fællesskabsfølelse, end ved store koncerter. Der er god mulighed for at tale med de optrædende, lære om fortidens instrumenter og prøve selv. Ligesom man kan deltage i kædedans, fællessang omkring bålet med mere.

 

Musikken - Glemte tiders instrumenter spiller igen. Her samles instrumentmagere, musikere, arkæologer og sangere, der specialiserer sig i fortidens sange og musik. Da de dækker hele oldtiden og middelalderen, giver dette både besøgende og optrædende mulighed for at følge musikken og instrumenternes udvikling igennem tiden. Der inviteres arkæologer og historikere med til at give tolkninger på fund af instrumenter og instrumenternes brug i tiden.

Fortællingerne - De gamle tiders tradition genoplives i fortællingerne af historier med noget på hjerte. Fortællinger der overleverer livserfaringer og rummer noget almenmenneskeligt. Fortællere fra hele landet, mødes her og vil gennem fortællingerne være med til at identificere deres rødder. De viser fællesskabet gennem både tid og geografisk spredning. De viser gennem nutidige og 1000 år gamle fortællinger, en flig af den almene befolknings kulturhistorie.

 

 

Skjaldefestival i Odense

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail