Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Ophold på Liselund Ny Slot

Oplev Liselund Ny Slot tæt på Østersøen og Møns Klint - inkl. overnatning, 2-retters menu og morgenmad - pris pr. person

Ophold på Liselund Ny Slot

Oplev Liselund Ny Slot tæt på Østersøen og Møns Klint - inkl. overnatning, 2-retters menu og morgenmad - pris pr. person

På det østlige Møn, hvor Østersøen er den nærmeste nabo, finder I det lille, charmerende Liselund Ny Slot beliggende midt i den smukke Liselund Slotspark.

 

Slottet er sat ind i en unik kulisse, der både rummer slotsparken med dens træer, søer og en bæk, der løber ned til havet. Den nærliggende kystlinje fuldender indtrykket, for på Liselund Ny Slot er I få kilometer fra Møns Klint, hvilket tydeligt ses, hvis I går ned til vandet.

 

Glæd jer til et ophold i fantastiske omgivelser, med en stemning, der smukt understreges af slottets imødekommende personale.

 

Opholdet indeholder (pr. person):

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse
  • 2-retters middag bestående af forret og hovedret i hotellets restaurant - serveres kl. 19.00
  • Morgenmad - serveres kl. 8.00-9.30
  • Fri parkering 

 

Der betales tillæg ved ankomst fredag, lørdag og søndag - læs mere under praktisk info.

 

Prisen gælder pr. person ved 2 personer i delt standardværelse. Der skal altså købes 2 værdibeviser for at rejse 2 personer.

 

Om Liselund Ny Slot

Slottet har en historie, der strækker sig helt tilbage til 1790 og rummer både spøgelser og stor kærlighed. Parken, søerne og mange af de bygninger, der findes rundt om slottet er således bygget som kærlighedsgaver tilbage i 1800-tallet. Selve slottet kom dog først til i 1887 og har nu fungeret som hotel i over 30 år. 

 

På Liselund Ny Slot får I et ophold, der både inviterer til nærvær og storslåede naturoplevelser. Indenfor på slottet er der 15 værelser og 2 suiter, der alle er indrettet enkelt, romantisk og uden overflødigt isenkram, men naturligvis med eget badeværelse.

 

Slottets køkken er baseret på de bedst tilgængelige råvarer, gerne og oftest lokale, økologiske og biodynamiske. Her handles der helst med små og unikke fødevareproducenter, således at køkkenet altid kan præsentere den bedst mulige kvalitet. Også vinen, der serveres på Liselund Ny Slot er økologisk og biodynamisk og hentes hjem fra producenter i bl.a. Italien, Spanien, Sydafrika og Chile.

 

I kan altså med sindsro glæde jer til at gå ombord i den inkluderede 2-retters menu og slottets lækre morgenmad.

 

Der er ingen tvivl om, at Liselund Ny Slots gæster også er glade for stedet. Vi har plukket et par udtalelser fra Tripadvisor.

 

"Venligt serviceminded personale der hele tiden har ens velbefindende i fokus på en varm, venlig imødekommende professionel måde. Maden - 5 stjerner ud af 5 - uforglemmelig. Lokalerne er chamerende, fransk chateau stil. Slottet ligger i pragtfulde omgivelser til både korte og lange vandreture."

 

"Hyggeligt og finurligt lille sted med charme og personlighed. Overraskende god mad til middag. Parken er smuk og fin lille tur ned til vandet. Vores standardværelse var fint, dog lidt småt, men vi skulle jo bare sove der. Sødt personale, der interesserede sig meget for om vi havde alt vi ønskede."

 

Omgivelserne

Der sker ikke meget omkring Liselund Ny Slot, og det siger vi med absolut ro i stemmen, for de omgivelser, der er, de er så unikke, at det er alt, I behøver.

              

Fra Slotsparken kan I eksempelvis følge Djævlekløften ned til vandet. Ned gennem kløften får I selskab af en lille bæk, der løber ud i Østersøen. Når I kommer ned til vandet står I ved Lilleklint, der hæver sig 14 meter over vandet.

 

Det er oplagt at gå en tur langs vandet og nyde den unikke kystlinje. Er I friske, så er der 6 kilometer hver vej til Møns Klint. En rask gåtur på et par timer, eller et par minutter i bil, hvis I vil være friske nok til at klare de 497 trin, der er på trappen, der fører op og ned ved Møns Klint.

 

I kan også søge lidt nordpå til Hellehavns Nakke Fyr. Det røde-hvide fyr er kun 7 meter højt, og står helt omgivet af træer ind mod land. Men da det står på toppen af klinten Hellehavns Nakke, så er det hævet 40 over vandets overflade og er en betagende oplevelse.

 

Kører I en tur rundt på Møn, hvad vi kun kan anbefale, så slå vejen forbi den lille Klintholm Havn, der af gode grunde er et yndet mål for turister. Gå en tur på havnen, nyd synet af vandet. og se om I kan skimte Tyskland eller Falster i det fjerne.

 

Endelig, så skal I huske at gå en tur udenfor om aftenen. Møn og også Liselund Slotspark, er et af de steder i Danmark, hvor det er bedst at opleve Dark Sky. Altså se himlen uden påvirkning fra menneskeskabt lys. På en stjerneklar aften, er det så storslået en oplevelse, at den efterlader én blød i knæene.

 

Praktisk info

Ankomst er mulig alle åbningsdage frem til og med den 1. maj 2022. Tjek ind kan ske tidligst kl. 15 på ankomstdagen, tjek ud skal ske senest kl. 10 på afrejsedagen. Bemærk: hotellet er julelukket i perioden fra den 1. december 2021 til og med den 20. januar 2022.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Liselund Ny Slot.

  • Tillæg ved ankomst fredag, lørdag eller søndag: 300 kr. pr. værelse pr. nat
  • Påsketillæg i perioden fra den 9. april til og med den 18. april 2022: 300 pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til tårn, suite- eller familieværelse: 400 kr. pr. værelse pr. nat
  • Barn 1-3 år i familieværelse: 200 kr. pr. barn pr. nat

 

Reservation skal ske til Liselund Ny Slot på tlf.: 55 81 20 81 eller via mail: info@liselundslot.dk. Oplys værdibevis-ID, kode, ønsket ankomstdato, navn og telefonnummer.

 

Ved bestilling skal eventuelle allergener og intolerancer oplyses.

 

Det med småt

Prisen gælder for 1 person i dobbeltværelse. Rabatten er baseret på hotellets egne listepriser, og der tages forbehold for udsolgte datoer. Der er et begrænset antal værelser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Liselund Ny Slot er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte Liselund Ny Slot.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

 

God fornøjelse!

Ophold på Liselund Ny Slot

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail