Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Ophold for 2 i Juelsminde

Tag 1 eller 2 nætter på Hotel Juelsminde Strand og nyd livet i havnebyen og den gode mad, der er inkluderet i opholdet

Ophold for 2 i Juelsminde

Tag 1 eller 2 nætter på Hotel Juelsminde Strand og nyd livet i havnebyen og den gode mad, der er inkluderet i opholdet

Der var engang…

…hvor der sejlede færger fra Juelsminde til både Bogense og Kalundborg. Det gør der ikke mere, men det er forklaringen på, at den hyggelige østjyske by i dag har en havn, der er større end Juelsmindes størrelse umiddelbart lægger op til.

 

Hotel Juelsminde Strand inviterer i denne deal på 2 forskellige ophold, hvor der er god tid til at en tur på havnen, opleve stranden, smage hotellets gode mad og ganske enkelt slappe af.

 

Gæsterne elsker Hotel Juelsminde Strand – hvor meget de elsker stedet kan I læse mere om længere nede, men det er ikke meget galt at sige, at de samler på glade og tilfredse gæster.

 

Den flok kan I også blive en del af. Se her, hvad i kan vælge mellem – og læs mere om hotellet og omgivelserne længere nede.

 

Vælg mellem disse ophold for 2 personer:

Ophold 1:

  • 1 overnatning i minidobbeltværelse
  • 4-retters menu efter køkkenchefens valg samt kaffe og sødt
  • Lækker morgenbuffet

Normalpris 2658 kr. DEALpris 1098 kr. 

 

Ophold 2:

  • 2 overnatninger i minidobbeltværelse
  • 2-retters menu eller buffet begge aftener efter køkkenchefens valg
  • Lækker morgenbuffet begge dage

Normalpris 2690 kr. DEALpris 1298 kr. 

 

I vælger det ønskede ophold, når I har trykket på KØB NU-knappen.

 

Om Hotel Juelsminde Strand

Det er let at finde frem til Hotel Juelsminde Strand, der ligger ved indkørslen til Juelsminde – kun en lille kilometers penge fra Juelsmindes centrum.

 

Her ankommer I til omgivelser, der ganske enkelt er billedskønne. Selve hotellet ligger omgivet af Tofteskoven, og der er fra flere af hotellets værelser udsigt over byen, havnen og Kattegat.

 

I bliver indlogeret på et af Hotel Juelsminde Strands 70 behagelige værelser, der naturligvis alle er udstyret med eget badeværelse, tv, wi-fi m.m. - men her kommer I nok ikke til at tilbringe megen tid, for I er på hotellet ikke mange minutters gang fra hverken hav, havn eller centrum af Juelsminde, så der er rigeligt med muligheder for at slentre en tur, samle lidt appetit og nyde livet.

 

På Tripadvisor får Hotel Juelsminde Strand den flotte gennemsnitskarakter 4,0/5,0 og i skrivende stund er den seneste anmeldelse af hotellet denne mere end tilfredse beretning fra en glad gæst.

 

Dejligt hotel, lækker mad, super betjening

Vi havde købt en deal til hotellet med mad og overnatning.

 

Vi fik en super modtagelse og oplevede et virkelig venligt og hjælpsomt personale hele vejen igennem. Vores 4-retters menu var lækker og morgenbuffeten var righoldig og fint anrettet. Sengene var gode, selvom det er upraktisk, når man sætter en dobbeltseng op i hjørne.

 

Hotellet ligger i skønne omgivelser tæt på havnen og selv om det måske er lidt slidt hist og her, så bliver til fulde opvejet af den dejlige stemning og atmosfære man oplever. Helt sikkert et sted vi både kan anbefale og gerne kommer igen.”

 

I kan også roligt glæde jer til at opleve hotellets restaurant, der står klar til at gøre jer glade, mætte og tilfredse - som den gør langt de fleste af de gæster, der kommer her.

 

Hvis I vil have et bevis, så hør lige her: Restauranten bliver gennemsnitligt anmeldt til hele 4,5/5,0 på Tripadvisor - det er ganske imponerende. I kan roligt glæde jer.

 

Oplevelser i og omkring Juelsminde

Juelsminde ligger ud til Kattegat, lige nord for Vejle Fjords udmunding, i et område, der er én stor invitation til at køre en tur. Glæd jer til at opleve området omkring Juelsminde, hvor der er rig mulighed for at stoppe op og betragte vandet, eller bare nyde udsigten til de mange skove og marker i passerer.

 

Ingen tur til Juelsminde er komplet uden en tur ned til havnen – eller stranden ved Juelsminde, der hører til blandt de bedste i Jylland. Er vejret til det, er det oplagt at få dyppet tæerne, nyde en is og kigge på de mange lystbåde, der ligger i byens havn. Og på vejen til eller fra vandet, kan I slå et slag forbi det fine udvalg af specialbutikker, der ligger i byens centrum.

 

Der er i og omkring Juelsminde også rig mulighed for at smage på lokalproducerede fødevarer. På havnen finder I Juelsminde Fisk, der foruden frisk fisk også har alt fra et væld af specialiteter til friskstegte fiskefrikadeller. På andelsmejeriet Barrit Mejeri laver de nogle aldeles fremragende flødeoste, der kan købes i mejeributikken Ostehullet. Og vil I køre lidt efter det, så er butikken hos Uldum Mølle Museum også et besøg værd, både i forhold til mel lavet på gammeldags facon, men også andre lokale specialiteter.

 

Der er muligheder nok i og omkring Juelsminde, og  kombineret med den gode mad og behagelige atmosfære på Hotel Juelsminde Strand er der ingen tvivl om, at I nok skal få et godt ophold.

 

Praktisk info

Ankomst kan ske mandag-lørdag frem til den 17. december 2021. Bemærk: Ved ophold henover fredage og lørdage opkræves weekendtillæg, og ved ophold i perioden den 8. juli-31. august 2021 opkræves et højsæsonstillæg - se nedenfor. Juli, august samt weekender i efteråret er tæt på at være udsolgt. Det anbefales derfor, at I booker jeres ophold hurtigst muligt. 

 

Check in kan ske fra kl. 14.00 på ankomstdagen, og check ud skal ske senest kl. 10.00 i hverdagene og kl. 11.00 i weekender.

 

Tilkøb og tillæg

Bestilles ved reservation og betales direkte på Hotel Juelsminde Strand:

Weekendtillæg ved ophold henover fredage og lørdage: 150 kr. pr. værelse pr. nat
Højsæsonstillæg ved ophold i perioden 8. juli-31. august 2021: 200 kr. pr. værelse pr. nat
Opgradering til almindeligt dobbeltværelse: 150 kr. pr. værelse pr. nat
Havudsigt fra dobbeltværelse: 200 kr. pr. værelse pr. nat. Begrænset antal
Opgradering til familieværelse: 300 kr. pr. værelse pr. nat
Ekstra overnatning inkl. morgenmad, men ekskl. evt. tilkøb: 598 kr. pr. værelse pr. nat
Hund: 150 kr. pr. hund pr. ophold

 

Reservation skal ske til Hotel Juelsminde Strand på info@jmstrand.dk eller tlf.: 75 69 00 33. Oplys at I er kunder ved Deal.dk, værdibevis-ID og kode. 

 

Medbring venligst et printet værdibevis ved ankomst til hotellet.

 

Det med småt

Prisen gælder for 2 personer i delt minidobbeltværelse, og rabatten er baseret på hotellets egne listepriser. Der er et begrænset antal værelser til rådighed og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Hotel Juelsminde Strand er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager Deal.dk først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Ophold på Hotel Juelsminde Strand

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail