Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Hotel Marie

Dejligt hotel i Skagen inkl. 3-retters middag og vinmenu på den kendte Restaurant Pakhuset. Pris pr. person.

Hotel Marie

Dejligt hotel i Skagen inkl. 3-retters middag og vinmenu på den kendte Restaurant Pakhuset. Pris pr. person.

På toppen af Danmark, hvor Skagerrak møder Kattegat, og hvor kunstnere såvel som badegæster gennem århundreder har samledes for at nyde det helt særlige lys, ligger Skagen. Skagen er et skattekammer af kunst, kultur og naturoplevelser, som bare venter på at blive udforsket, og Hotel Marie er et formidabelt udgangspunkt for ture i både byen og oplandet.

 

Hotel Marie er et klassisk, atmosfærefyldt badehotel i hjertet af Skagen. Her er I tæt på byen, stranden og Skagens mange fine seværdigheder.

 

Særligt for dette ophold:

  • I bor centralt i Skagen og har gode muligheder for at tage på slentretur rundt i byen
  • Opholdet er inkl. en 3-retters middag med vinmenu på den kendte Restaurant Pakhuset
  • Atmosfærefyldt badehotel kun 10 minutter fra Skagen Kunstmuseum

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • 3-retters middag på søster-restauranten Pakhuset
  • Vinmenu til middagen - afstemt efter menuen og årstiden - 1 glas pr. ret
  • Kaffe eller te efter middagen på Pakhuset
  • Skøn morgenbuffet
  • Kaffe og te på værelset
  • Fri parkering

DEALpris 895 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Bemærk: Hvis det ønskes, kan den 3-retters middag nydes til frokost (forhør jer hos hotellet).

 

Opholdet kan benyttes med ankomst på alle åbningsdage fra den 27. marts 2024 til og med den 17. december 2024.

 

Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes fra den 8. juni 2024 til og med den 23. august 2024.

 

Bemærk, Restaurant Pakhuset har åbent alle dage til og med uge 42. Fra uge 43-50 er der lukket søndag, mandag og tirsdag. 

 

OBS: Det er meget eftertragtet at bo på Hotel Marie, og du bedes derfor hurtigst muligt bestille dit ophold på Hotel Marie.

 

Kæledyr er ikke tilladt.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Hotel Marie.

  • Tillæg på torsdage, fredage, lørdage og helligdage: 300 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til Deluxe værelse: 200 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til juniorsuite: 300 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til lejlighed: 550 kr. pr. lejlighed pr. nat
  • Ekstra overnatning inkl. morgenbuffet: fra 900 kr. pr. værelse pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 14.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Hotel Marie

Hotel Marie ligger i et charmerende, ældre hus fra første halvdel af 1900-tallet, og hotellet blev moderniseret gennem 2018 og 2019. Hotellet er holdt i den klassiske Skagen-stil med gule facader og røde tegltage, som byen er kendt for.

 

Hotellets nybyggede værelser er indbydende og lyst indrettet. Værelserne har høje paneler, smukt tapet og fine lamper, hvor I kan koble af med en god bog, når I ikke udforsker byen eller nyder stranden og havet, der er smukt både sommer og vinter.

 

Sådan skal I bo

Alle Hotel Maries dobbeltværelser og juniorsuiter har eget toilet og brusebad, strygebræt og strygejern samt kaffe og te, fladskærm med Google Chromecast og gratis wi-fi. 

 

Restaurant Pakhuset

Pakhuset er Skagens skønne fiskerestaurant og havnecafé – kun fem minutters gang fra Hotel Marie. Det er her, at I skal nyde jeres 3-retters middag.

 

Pakhuset og Hotel Marie har samme ejer, og I kan derfor forvente samme høje standard på Pakhuset, som I finder på Hotel Marie. Pakhuset drives af Sebastian og Sylvester (ejerens sønner), og er en af Skagens bedste restauranter.

 

Om området

Skagen Kunstmuseer

I 2014 fusionerede Skagen Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus under det fælles navn Skagen Kunstmuseer. Her kan I se nogle af de mest kendte og betydningsfulde værker fra skagensmalere som Anna og Michael Ancher, Laurits Tuxen og P.S. Krøyer. Med Brøndums Hotel som samlingssted malede de med inspiration fra Skagens stærke sommerlys, særegne farver og storladne natur nogle af de malerier, der i dag står som det moderne gennembruds hovedværker.

 

Smag på Skagen

Skagen er et slaraffenland af råvarer og specialiteter, og på byens mange restauranter gøres der en særlig indsats for at vise gæsterne, hvad Skagen kan præstere på den kulinariske front. Havet spiller naturligvis en afgørende rolle i byens gastronomiske liv, og på den levende og hyggelige havn kan I blive bespist efter alle kunstens regler, mens I kan opleve kutterne og fiskeindustrien på nærmeste hold.

 

Oplevelser i naturen

Udover Skagens særegne lys er også Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Vippefyret ganske særlige oplevelser, som I ikke må være foruden. Nyd en vandretur langs havet, mærk vinden i håret og glæd jer til at komme helt tæt på sæler, fugle og de brusende bølger.

 

Anmeldelser

Vi har samlet et par anmeldelser fra glade gæster, der har besøgt Hotel Marie i Skagen. 

 

"Bedste overnatning i Skagen 

Absolut det bedste sted at overnatte i Skagen, og vi har boet rigtig mange steder. Varm velkomst - alt er lækkert og meget rent, og der er kræset for detaljerne. Dejlig morgenmad og beliggenheden perfekt. Vi ses helt sikkert igen."

Marts 2023

 

"Skagens bedste hotel 

Tur i februar til Skagen var helt perfekte når du overnatter på hotel Marie i Skagen.
Vi er et ungt par der overnattet på hotel Marie fra fredag til mandag, der var den bedste service, god morgenmad, perfekt placering samt hyggeligt og lyst hotel.
Værelserne var så fine, og du bemærket ikke der var andre på hotellet.
Kæmpe anbefaling her fra, og vi kommer helt sikkert igen."

Februar 2023

 

 

Hotel-Marie.jpg

Ophold på Hotel Marie

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail