Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

A Place To Hotel

NYHED: Ophold på hotel med en fantastisk panoramaudsigt over havet og Esbjerg inkl. 10-retters delemenu m.m. Pris pr. person.

A Place To Hotel

NYHED: Ophold på hotel med en fantastisk panoramaudsigt over havet og Esbjerg inkl. 10-retters delemenu m.m. Pris pr. person.

Glæd jer til at tjekke ind på A Place To Hotel i Esbjerg, hvor design, komfort og gæstfrihed går op i en højere enhed. Det smukke designhotel er tegnet af det anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group (BIG), som med en innovativ tilgang har skabt et helt unikt design. Dette understøttes af en gennemført indretning af det ikoniske designfirma HAY, som sikrer en stilfuld og moderne atmosfære.

 

Vågn op til en lækker morgenmad på 17. etage, og nyd aftenen med en 10-retters delemenu i restauranten, som tilbyder en fantastisk panoramaudsigt over byen og havet.

 

OBS: Der er kun 600 ophold til salg, så det er med at være hurtige, hvis I vil være blandt de heldige, der får fingre i denne fantastiske nyhed.

 

Særligt for dette ophold:

  • Inkl. 10-retters delemenu i restauranten på 17. etage
  • Nyd den fantastiske udsigt over Esbjerg by og havet
  • Unikt og inspirerende designhotel, der er tegnet af det anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group (BIG)

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i The Room med altan
  • 1 glas vin pr. person i baren inden middagen
  • 10-retters delemenu i restauranten på 17. etage
  • Morgenbuffet
  • Adgang til fitness
  • Gratis parkering
  • Gratis wi-fi

 

DEALpris 749 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst torsdage, fredage og lørdage til og med den 28. december 2024.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med A Place To Hotel.

  • En ekstra overnatning for 2 personer i forbindelse med dealen inkl. morgenbuffet (gælder kun fredag, lørdag og søndag): 1.090 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til værelset The Place: 300 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til værelset The Space: 700 kr. pr. værelse pr. nat
  • Indgangsbillet til Esbjerg Spa & Wellness.: 199 kr. pr. person
  • Leje af cykler: Forhør jer direkte på hotellet

 

OBS: Opholdet er ikke egnet til at medbringe kæledyr, da de ikke må være alene på værelset og ikke må medbringes i restauranten. Ønsker I en booking med mulighed for at medbringe hund, kontakt da A Place to Hotel direkte.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00

Tjek ud: Senest kl. 12.00

 

A Place To Hotel

På A Place To Hotel finder I en oase af luksus og komfort, hvor en skøn beliggenhed i Esbjerg by går hånd i hånd med fantastiske faciliteter og en forrygende udsigt.

 

I kommer næppe til at kede jer på hotellet. Foruden adgang til fitness har I også fri adgang til hotellets to fællesområder, Atrium og Staytion, hvor I finder både bordfodbold, shuffleboard, bordtennis og minibiograf til streaming.

 

Både morgenmad og middag serveres på 17. etage, som er bygningens øverste etage, og som ligger hele 66 meter over havets overflade. Nyd en cocktail og den fantastiske udsigt fra baren i restauranten, og glæd jer til dejlige smagsoplevelser, når I sætter jer til bords til en velsammensat 10-retters delemenu om aftenen. Spørg eventuelt om en kikkert, så I virkelig kan forgabe jer i den smukke udsigt.

 

Sådan skal I bo

Værelserne hos A Place To Hotel er indrettet med stor omtanke for både komfort og design, og alle værelser har egen altan. I kommer til at bo på et The Room-værelse, som er hotellets standardværelse, og hvor I bl.a. finder et tekøkken, et dejligt badeværelse, et bord til at spise eller arbejde ved, en queen-size seng og et fladskærms-tv. Værelset har desuden store gulv-til-loft vinduer, der giver udsigt og et fantastisk lysindfald på hele værelset.

 

Om området

Når I ikke nyder livet på A Place To Hotel, er der masser at udforske i området omkring hotellet. Esbjerg er fuld af kulturelle oplevelsesmuligheder og har bl.a. et spændende kunstmiljø, hvor I f.eks. kan blive opdateret på moderne kunst på Esbjerg Kunstmuseum eller gå en dejlig gåtur ved de enorme monumentalskulpturer "Mennesket ved Havet" ("De Fire Hvide Mænd"), som ligger ved Sædding Strand. En gåtur gennem Esbjergs gader vil også byde på flot arkitektur og et hyggeligt byliv med restauranter og butikker, og vil I gå mere, er der blot en kort gåtur fra byens torv til Esbjerg Havn, som er en af Danmarks største havne. Den nyere del af havneområdet finder I ved Esbjerg Strand, som ligger tæt på "De Fire Hvide Mænd".

 

Af andre besøgsværdige museer i byen kan vi nævne Esbjerg Museum og Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, og kører I de ca. 30 km mod Blåvand, kan vi også anbefale et besøg på Tirpitz Museum, hvor I kan dykke ned i historien og udforske den gamle Tirpitz-bunker fra 2. verdenskrig.

 

Esbjerg har også en ganske unik placering, hvis I ønsker at opleve Danmarks naturværdier og det rige dyreliv, der hersker ved Vadehavet. På grund af sin særegne natur er Vadehavet optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og med sine 1.466 km2 er nationalparken den største i Danmark. Vadehavet har et rigt dyre- og fugleliv, og der er eksempelvis 12-15 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold ved Vadehavet på den østatlantiske trækrute. 

 

Når I besøger Nationalpark Vadehavet, er det også muligt at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, når tusindvis af stære samles til træk i foråret og efteråret. Lige før de søger ned mod jorden for natten, samles de i store flokke og danner fascinerende formationer på himlen - det er dét, man kender som sort sol. De største flokke finder I i Tøndermarsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet. 

 

Trænger I til flere oplevelser, kan I tage på sælsafari og opleve de mere end 3000 spættede sæler, der søger ind mod kysten for at finde føde eller for at hvile sig på de tørlagte sandbanker. 

 

I kan også tage turen sydpå og besøge Marsk Tower, som med sine imponerende 25 meter snor sig mod himlen. Efter 146 trappetrin lander I på udkigsplatformen, 36 meter over havets overflade, hvorfra I kan opleve, hvordan horisonten bliver både udvisket og udvidet på én og samme tid. Lige dér får I chancen for at opleve den fantastiske flade marsk og se lige så langt, øjet rækker. I det helt rigtige vejr kan man se hele vejen til Esbjerg, Sild og Rømø. 

 

For de arkitekturinteresserede kan vi som bonusinfo nævne, at Marsk Tower ligesom A Place To Hotel er designet af Bjarke Ingels Group og består af en unik konstruktion, som tager udgangspunkt i naturens snoede struktur og menneskets DNA-streng. 

 

 

A-Place-To-Hotel.jpg

Ophold hos A Place To Hotel

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail