Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Kør selv-ferie til Østrig

NYHED: Tilbring en uge ved naturskønne Zell am See inkl. halvpension, fri offentlig transport, rabat på oplevelser m.m.

Kør selv-ferie til Østrig

NYHED: Tilbring en uge ved naturskønne Zell am See inkl. halvpension, fri offentlig transport, rabat på oplevelser m.m.

Aktiv ferie ved Zeller See

Med sin beliggenhed lige i smørhullet mellem bjergtoppene ved badebyen Zell am See er Pension Alpenrose det perfekte udgangspunkt for udflugter i det smukke, grønne landskab, der kendetegner Østrig. Her bor I på et traditionelt og enkelt hotel, hvor I kan tage på cykeltur om søen Zeller See eller vove jer ud på en af de mange mountainbikeruter i det kuperede terræn. Og hvis det skal foregå i et mere roligt tempo, kan I tage bjergbanerne op til toppen af Schmittenhöhe og nyde den vidunderlige udsigt over Salzburgerland. Mulighederne er mange.

 

Særligt for denne rejse:

  • Tag på alpeferie ved Østrigs fortryllende smukke riviera, Zell am See
  • Oplev spektakulær natur med mange muligheder for vandring, cykling og livsnydelse
  • Inklusiv 4-retters middag hver dag og rabatter på både oplevelser og transport

 

Rejsen inkluderer:

  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med fælles balkon
  • Morgenbuffet alle dage
  • 7 x 4-retters middag inkl. salatbar
  • Velkomstdrink
  • Rabatkortet Maishofner Urlaubsrabattblock, der giver adgang til fri offentlig transport m.m.
  • Rabat på entré til Swarovski Kristallwelten inkl. gratis audioguide
  • 10 % rabat på bondegårdsbesøg på Erlebnissennerei Zillertal

 

Vælg mellem følgende ankomstperioder:

  • Periode 1
    Den 14. maj til den 20. maj 2023 og den 24. september til den 7. oktober 2023
    DEALpris 2.649 kr.
  • Periode 2
    Den 21. maj til den 24. juni 2023 og den 3. september til den 23. september 2023
    DEALpris 2.849 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

OBS: Opholdet skal være booket hos Happydays senest den 1. marts 2023.

 

Der er et begrænset antal værdibeviser til salg.

 

Bemærk, at der skal betales lokal turistskat på 1,15 EUR pr. person over 15 år pr. døgn, som betales direkte til hotellet ved afrejse.

 

Tilkøb og tillæg

Aftales og afregnes direkte med Happydays.

  • Barn i følge med to 2 voksne (max 2 børn):
    • 0-5 år: Gratis i forældres seng 
    • 6-14 år: Halv pris i forældres værelse
  • Opholdet inkluder daglig rengøring, men sengetøj skiftes ikke under opholdet. Der er mulighed for skift af håndklæde mod et gebyr: 3,50 EUR pr. person pr. gang
  • Ekstra opredning: Fra 2.399 kr.
  • Ekspeditionsgebyr: 99 kr.
  • Afbestillingsforsikring: Forhør jer hos Happydays

 

Pension Alpenrose

På Pension Alpenrose i Maishofen bliver I mødt af en god blanding af tradition og modernitet, kombineret med østrigsk gæstfrihed, kun få minutters gang fra Zell-søen.

 

Pension Alpenrose har en hyggelig restaurant, hvor I kan se frem til at gå ombord i den varierede morgenbuffet om morgenen, og hvor I skal nyde dejlige middage med salatbuffet om aftenen. I den traditionelle østrigske salon kan I tage en hyggelig snak efter en dag med gode oplevelser, eller I kan runde dagen af med en drink i baren.

 

Sådan skal I bo

Foruden en dejlig seng har hvert værelse en værdiboks, et tv, wi-fi og adgang til en møbleret altan, hvorfra I kan nyde de smukke omgivelser. I har derudover eget badeværelse, der er udstyret med bruser, toilet og hårtørrer.

 

Maishofner Urlaubsrabattblock

Jeres ophold inkluderer rabatkortet Maishofner Urlaubsrabattblock, der bl.a. giver jer mulighed for fri afbenyttelse af offentlig transport (bus og tog) i hele Pinzgau-området, fri adgang til tennis og cykelgolf i Maishofen samt rabat på utallige andre aktiviteter i området. Kortet og mere information fås ved ankomst til hotellet.

 

Mere om hotellet og området

En rask gåtur fra Pension Alpenrose ligger ferieparadiset Zell am See med sin smukke Altstadt, rådhuset Schloss Rosenberg, Hippolytuskirken og det mystiske Vogtturm, byens nok ældste vartegn, hvis oprindelige formål man dog endnu ikke har opklaret. Heller ikke langt fra jeres feriebase finder I byen Kaprun (11 km), der har sin egen borgruin, og hvorfra I kan tager bjergbanen op til toppen af den evigt snedækkede gletsjer Kitzsteinhorn (3.203 m.o.h.). Til de barnlige sjæle kan det anbefales at prøve sommerkælkebanen ved Biberg i Saalfelden (9 km), og hvis I bare ikke kan få nok af det utrolige alpelandskab, må I heller ikke gå glip af en køretur på Grossglockner Hochalpenstrasse, der starter i Bruck (10 km), ligesom I bør lægge vejen forbi de berømte Krimmler Wasserfälle (59 km).

 

Og når I trænger til lidt afveksling fra de raske udflugter i Berchtesgadener Alpen, kan I tage på dagstur til Mozarts fødeby, Salzburg (85 km), hvor der venter jer utallige kulturelle seværdigheder som Hohensalzburg-fæstningen, Wasserspiel Hellbrunn og selvfølgelig domkirken i byens Altstadt. Slut ferien af med en afslapningsdag i det luksuriøse Tauern Spa (12 km), der byder på mere end 20.000 m2 spafaciliteter, herunder 12 forskellige bassiner, 10 saunaer og dampbade, restauranter og barer.

 

Ekstra til jer fra Happydays

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre + gratis audioguide

Opholdet inkluderer en voucher med rabatkupon til Swarovski Kristallwelten (3. januar - 31. december), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I afleverer rabatkuponen fra Happydays, får I nedsat pris på entreen: Pris pr. voksen 17 EUR (normalpris 19 EUR). I får desuden stillet en audioguide til rådighed gratis under besøget. Swarovski Kristallwelten ligger i byen Wattens (afstand fra hotellet ca. 126 km). Voucheren inkluderer desuden en kupon til en gratis velkomstdrink, som kan indløses i butikken Kristallwelten Store i Innsbruck (20 km fra Wattens). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

 

Bondegårdsbesøg på Erlebnissennerei Zillertal – rabat på entré til alle voksne

Opholdet inkluderer en rabatkupon til Erlebnissennerei Zillertal – et østrigsk landbrug og mejeri, hvor I kan hilse på gårdens dyr og opleve, hvordan yoghurt, ost og andre mejerivarer bliver til, ligesom I får mulighed for at prøvesmage yoghurt. Det anbefales at besøge seværdigheden om formiddagen i hverdagene, da produktionen i disse tidsrum er mest aktiv. Når I afleverer jeres rabatkupon fra Happydays (1. april - 19. december), får I 10 % rabat på entrébilletter for voksne (fri entre for børn under 6 år). Erlebnissennerei Zillertal ligger i byen Mayrhofen (afstand fra hotellet: 95 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter jeres rejsebestilling. Medbring en voucher pr. voksen.

 

OBS: Ovenstående vouchers tilbydes af Happydays, og hotellet kan derfor ikke forventes at hjælpe med spørgsmål og lignende.

 

Om Happydays

Happydays er en rejsevirksomhed for alle, der elsker kør selv-ferier i Europa. Siden virksomheden startede i 2004 har de specialiseret sig i netop dette og arrangerer kvalitetsophold med udgangspunkt i mantraet: Rejser med glæde. For Happydays er det vigtigt, at glæden ikke bare skal afspejles i rejsen, men også i deres serviceniveau og i kontakten med kunden – helt fra start til slut. Virksomheden er til for både den prisbevidste og den kvalitetsbevidste forbruger, og de sætter en ære i at skabe gode rammer for glade feriedage.

 

Læs også Happydays’ bedømmelser på Trustpilot.

 

Happydays er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1601.

Kør selv-ferie til Østrig

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail