Udløber om 0 dage og 00:00:00
Kun 40 meter fra Ringkøbing Fjord finder I Skavenhus, der byder indenfor til et ophold, hvor der bliver taget god hånd om jer i fantastiske omgivelser.
Med 2 overnatninger på hotellet er der god tid til at tage på opdagelse i det fascinerende fjordområde, hvor den smukke natur nærmest står i kø for at blive oplevet. For eksempel finder I Skjern Enge lidt mod nord og Tipperne mod syd, og på den anden side af fjorden finder I Vesterhavet.
Glæd jer til et ophold i smukke omgivelser, hvor der er god mulighed for både at slappe af, nyde livet, spise godt og opleve noget af Danmarks smukkeste natur.
Særligt for dette ophold:
DEALpris 1.648 kr. Normalpris 2.800 kr. Spar 41 %
Prisen er for 2 personer.
Opholdet kan benyttes med ankomst på alle ugens dage fra den 1. marts 2025 til og med den 15. december 2025.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte til Skavenhus.
Tjek ind: Fra kl. 16.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Lige ved Skaven Havn ligger Skavenhus. Her har der i snart 90 år været hotel, og når I ser udsigten ud over fjorden fra hotellets restaurant, så vil I forstå hvorfor. Skavenhus kunne ganske enkelt ikke ligge bedre.
Restauranten kommer I til at besøge flere gange under jeres ophold. Det er her, I skal nyde de henholdsvis 2- og 3-retters menuer, der er inkluderede, og det er her, I skal nyde den kaffe, der bliver serveret efter maden. Og det er også her, morgenmaden serveres.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret i en af Skavenhus små lejligheder, der alle har udsigt over Ringkøbing Fjord. Lejlighederne er alle udstyret med en behagelig seng, tv og eget badeværelse samt med adgang til en stor terrasse, der deles med naboværelset.
Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord er der store oplevelser i vente med bl.a. kronvildt og et rigt fugleliv. Turen om fjorden er cirka 100 kilometer lang, men er et oplagt udflugtsforslag, da den rummer så mange og forskelligartede oplevelser.
Tipperne lidt mod syd er et af Nordeuropas største fuglereservater, der - lige som Skjern Enge, hvor Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord - byder på storslået natur. Lige på den anden side Skjern Enge ligger Stauning, hvor I både kan besøge det lokale whiskydestilleri, opleve tyske bunkers og gå en tur på Stauning Havn, der med sine træer, små træhuse og langtrukne udformning ind i land er et oplagt mål for en gåtur.
På den anden side af vandet ligger Hvide Sande, hvor Vesterhavet møder fjorden. I vil på vejen hertil kunne se fjorden til den ene side og klitterne ved Vesterhavet på den anden side. Overvej et holdt ved Lyngvig Fyr, som I måske kender fra TV2-serien Hvide Sande.
Hvide Sande er i dag en fascinerende blanding af fiskerby og turistby, hvor det er værd at gøre holdt og nyde stemningen. Ønsker I at opleve en af Danmarks hyggeligste handelsbyer bør I i stedet søge mod Ringkøbing, der med sine gamle huse, brostensbelagte gader og en placering ved fjorden er et charmerende bybekendtskab.