Søg
Menu
Fra
10.990 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt i det græske øhav

Oplev fascinerende Athen og flere græske øer på dette 8-dages krydstogt med All Inclusive, fly og 2 hotelovernatninger i Athen. Rejs fra CPH i maj-jun.
logo-rejsebureau-osterlindet

Nyd livet ombord på det skønne krydstogtskib MSC Sinfonia og få masser af spændende oplevelser i land, når I sejler rundt i Middelhavet og anløber fascinerende, naturskønne og historisk interessante steder, mens I nyder livet ombord.

Særligt for dette krydstogt:

  • Oplev nogle af Grækenlands højdepunkter med hele 4 anløb i landet
  • 2 hotelovernatninger i Athen inden krydstogtet, så I kan opleve historiens vingesus
  • I har all inclusive på krydstogtet

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Athen t/r
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 2 nætter med morgenmad på hotel i Athen
  • 7 overnatninger ombord på MSC Sinfonia i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • All Inclusive Easy drikkepakke
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Deal.dk betales kun et depositum på 6.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk servicegebyr, 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Lokal turistskat i Athen, som betales direkte til hotellet
  • Lokale turistskatter i Grækenland, som betales ombord: pt. 20 € pr. person på Santorini og 5 € pr. person på øvrige græske destinationer
  • Transfers i Athen – transferpakke kan tilkøbes
  • Udflugter
  • Forsikringer

Se flyinformation længere nede.

Rejseplan

Billede1_(10)

Dag 1: Fly til Athen og check-in på hotel
Dag 2: Athen
Dag 3: Check-in på skibet senest 15:00. 17:00 afgang Piraeus
Dag 4: 10:00 – 18:00 Katakolon, Grækenland
Dag 5: 08:00 – 18:00 Kefalonia, Grækenland* 
Dag 6: 09:00 – 19:00 Korfu, Grækenland
Dag 7: 07:00 – 19:00 Bari, Italien
Dag 8: På havet
Dag 9: 08:00 – 18:00 Santorini, Grækenland*
Dag 10: 06:00 ankomst Piraeus. Hjemrejse.

*Skibet ligger for anker her, og landgang foregår med mindre tenderbåde.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Transport

Rejsen inkluderer fly t/r:

Flytider København:

Afrejse den 3. maj 2026:
  • Afgang København kl. 08.25
    Ankomst Athen kl. 12.45
  • Afgang Athen kl. 19.30
    Ankomst København kl. 21.50

Afrejse den 28. juni 2026:
  • Afgang København kl. 06.55
    Ankomst Athen kl. 11.15
  • Afgang Athen kl. 21.35
    Ankomst København kl. 23.55

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Rejsen inkluderer ikke transfers i Athen, men der kan tilkøbes en samlet transferpakke, som indeholder disse 3 transfers:
Dag 1 fra lufthavn til hotel
Dag 3 fra hotel til skib
Dag 10 fra skib til lufthavn

Pris pr. person v. 2 personer: 850 kr.

Rejsebeskrivelse

Efter en direkte flyvning til Athen har I to overnatninger på hotel og har let adgang til at gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så I kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte jer på tribunen og overvære andres anstrengelser. Trænger I til et pusterum, kan I besøge den idylliske nationale have, hvor I midt i byens mylder kan komme ud i naturen. Den offentlige park har over 7.000 træer og anden beplantning, sirlige stier, vandløb, kunstneriske broer og stenformationer.

På rejsens tredje dag går I ombord på MSC Sinfonia, der ligger og venter i Athens havneby, Piraeus, og så snart I har foretaget check-in starter jeres forplejning. I kan derfor sætte jer på dækket med en kølende drink i hånden og nyde udsigten, inden skibet påbegynder sejladsen.

Allerede næste formiddag anløber I den charmerende lille havneby Katakolon, hvor det turkisblå ioniske hav glitrer i solen, og duften af friskgrillet fisk hænger i luften fra de hyggelige tavernaer langs kajen. Det helt store trækplaster her er Olympia, der er fødestedet for de antikke olympiske lege, og hvor I i dag kan du se de imponerende ruiner af Zeus-templet, præsteboliger, private huse og andre monumenter og næsten stadig høre tilskuerne tiljuble de udøvende atleter for over 2.000 år siden. Museet i Olympia rummer en enestående samling af antikke skatte, der bringer stedets historie til live. Katakolon har også flere smukke strande som Agios Andreas, hvor I kan nyde en dukkert eller slappe af med en kølig frappé i hånden. På de nærliggende vingårde er det også muligt at smage på lokale vine og olivenolie med udsigten til bølgende vinmarker og olivenlunde. Eller tag med til en lille fest på en lokal farm, hvor der bydes på lokale specialiteter og en dans.

I bliver i dejlige Grækenland og besøger Kefalonia, der er en af de smukkeste øer i Det Ioniske Hav og gemmer på en perlerække af unikke oplevelser. Blandt disse er fascinerende Xi Beach, der er kendt for sit røde sand og bløde, lerholdige klipper, der skaber et næsten månelignende landskab. Havet her er lavvandet og roligt og perfekt til en lille svømmetur, og den mineralrige ler kan smøres på huden for en let og naturlig spa-behandling. Besøg også den postkortsmukke landsby Assos, der ligger idyllisk omgivet af frodige grønne bakker. Byens pastelfarvede huse klynger sig til bjergskråningerne, mens den venetianske fæstning belønner jer med en betagende panoramaudsigt. Den magiske Melissani-grotte, hvor sollyset danser på vandet i en underjordisk sø omgivet af imponerende stalakitter, er også et besøg værd, og endelig venter en mere åndelig oplevelse i det byzantisnke St. Gerasimos-kloster, der tiltrækker pilgrimme fra hele Grækenland med sine hellige katakomber og relikvier.

Turen fortsætter til Korfu, hvis frodige flora tæller oliven- og appelsintræer samt cypresser i overflod. Gå en tur i de smalle gader i den muromkransede, gamle bydel med yndige pastelfarvede venetianske bygninger og besøg villaen, Achilleion, der var Prinsesse Sissi af Østrigs hjem. Hendes paradis er udsmykket med overdådige freskomalerier, dekoreret med klassiske motiver fra den græske mytologi og omkranset af storslåede haver. Neo Frourio er et arkitektonisk interessant fort med dystre fangekældre, en labyrint af løbegange med kamre og trapper samt en storslået udsigt over byen og bugtens dramatiske kystlinje.

Den efterfølgende dag anløbes Bari i det sydlige Italien. Byen bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så I finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Den autentiske italienske charme fornægter sig heller ikke. I den gamle bydel, hvor de brostensbelagte gader snor sig mellem kalkstenshusene, sidder de lokale kvinder stadig og laver pasta i hånden, som de har gjort i århundreder. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden og tiltrækker derfor pilgrimme fra hele verden, og historieinteresserede bør ikke misse den mægtige middelalderfæstning, hvis tykke mure og høje tårne fortæller om byens fortid som et vigtigt handelscentrum. Ikke langt fra Bari finder I to af det sydlige Italiens helt store seværdigheder: Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.

Efter en dag på havet er krydstogtets sidste anløb på Santorini, hvis blå og hvide huse har prydet postkort i årtier. Øens dramatiske skønhed åbenbarer sig foran jer med stejle klipper, der rejser sig majestætisk fra det safirblå Ægæiske Hav. Den hvidkalkede by Fira, der klamrer sig til kraterkanten, byder jer velkommen med sine snoede gader fyldt med charmerende butikker, hyggelige caféer og spektakulære udsigtspunkter. Herfra kan I tage svævebanen ned til den travle havn eller gå den stejle sti blandt æsler og blomstrende bougainvillea. En kort tur bringer jer til den ikoniske landsby Oia, hvor I kan beundre de berømte blå kupler og nyde den betagende udsigt over calderaen – et syn, der for alvor tager pusten fra jer. Hvis I søger lidt eventyr, kan I tage på en bådtur til de vulkanske øer og svømme i de varme kilder ved Nea Kameni. Alternativt kan I slappe af på de unikke, sorte sandstrande ved Kamari eller Perissa, hvor havet møder den vulkanske kyst. Uanset om I udforsker øens arkæologiske skatte i Akrotiri, smager på lokale vine i en af de hyggelige vingårde eller bare nyder den ægte græske atmosfære, vil Santorini fortrylle jer med sin romantiske og næsten magiske stemning.

Og så er I atter tilbage i Piraeus ved Athen og kan flyve hjem med masser af spændende oplevelser og gode minder i bagagen.

Hotel på rejsen

Rejsen er inklusive 2 overnatninger i Athen før krydstogtet. I skal bo på 3* hotel inkl. morgenmad. Turistskat betales direkte til hotellet.

Hotel Attalos er et af Athens mest populære hoteller, hvis man ønsker både komfort, autenticitet og en placering tæt på det hele. Hotellet ligger få minutters gang fra det livlige Monastiraki-kvarter, kendt for sine små butikker, tavernaer og den direkte adgang til metroen – inklusive forbindelsen fra lufthavnen. Herfra kan I nemt gå til både Plaka, Agoraen og de vigtigste historiske seværdigheder. Værelserne er enkle, velholdte og indrettet med lyse farver, komfortable senge, aircondition, køleskab, fladskærms-tv og gratis wi-fi. Flere værelser har balkon, og nogle af dem byder på udsigt til Akropolis. Det største højdepunkt er dog tagterrassen, hvor hotellets bar giver jer mulighed for at nyde en drink om aftenen med udsigt til det oplyste Akropolis. Morgenmadsområdet er hyggeligt og tilbyder en klassisk, græsk-inspireret morgenmadsbuffet. Hotel Attalos tilbyder desuden døgnåben reception og hjælpsomt personale, der gerne deler tips til restauranter og oplevelser i nærheden. Med sin fremragende beliggenhed, uformelle atmosfære og fantastiske udsigt er Hotel Attalos et trygt og oplagt valg til et ophold i hjertet af Athen.

Der tages forbehold for ændring af hoteller til tilsvarende.

Skibet 

MSC Sinfonia blev bygget i 2002 og fik en omgrivende ”make over” i 2015, hvor skibet blev gjort længere og fik flere kahytter og nye faciliteter. Siden er hun ligesom de øvrige skibe i MSC’s flåde løbende blevet renoveret. MSC Sinfonia har plads til ca. 2.600 gæster og er rummeligt og let overskueligt.

Skibets design er inspireret af klassisk italiensk æstetik, hvor sofistikerede linjer og subtile detaljer skaber en atmosfære af tidløs skønhed. Når I træder ombord, bliver I straks mødt af en stemning af raffinement og varme. De rummelige lounger er badet i blødt lys, mens elegante marmorgulve og kunstfærdige designelementer skaber en eksklusiv og indbydende atmosfære. Indretningen er præget af en moderne europæisk stil med minimalistiske møbler og elegante farvetoner.

Restauranterne ombord byder på kulinariske oplevelser fra store dele af verden, og de forskellige barer serverer alt fra gourmetkaffe til internationale vine og farverige cocktails. Flere af barerne byder også på livemusik.

MSC Sinfonia tilbyder et væld af aktiviteter og faciliteter, der henvender sig til enhver smag. På soldækket kan I slappe af ved poolen med en cocktail i hånden, mens havbrisen kærtegner jeres ansigter, eller tage en dukkert i den glitrende blå pool. For dem, der ønsker at forkæle sig selv, tilbyder skibets luksuriøse spa mod betaling en verden af velvære med aromatiske behandlinger og panoramisk havudsigt.

Underholdning er hjertet af MSC Sinfonia – fra det imponerende Broadway-stil teater med spektakulære forestillinger til det pulserende kasino og de livlige natklubber, hvor I kan danse natten væk.

Helpension

Opholdet ombord på MSC Sinfonia er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en mere omfattende drikkepakke, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger.

EASY PAKKEN dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. 
Pakken er inkluderet i prisen.

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker drikkevarer pr. glas op til 14 EUR eller 16 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. 
Opgrader til denne pakke for 1.820 kr. pr. person.

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.
Pakken er inkluderet i prisen for børn.

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet. Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i østlige Middelhav med MSC Sinfonia tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Pas og visum

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.   

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.   

Tryghed på rejsen  

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos Deal.dk betales kun et depositum på 6.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk servicegebyr, 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
  • Lokal turistskat i Athen, som betales direkte til hotellet.
  • Lokale turistskatter i Grækenland, som betales ombord: pt. 20 € pr. person på Santorini og 5 € pr. person på øvrige græske destinationer.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Deal.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data er korrekte. Ca. 7-10 dage før afrejse modtager et afrejsebrev med praktisk information samt billetter og voucher til fly og hotel. Der skal foretages online checkin hos rederiet for at få selve krydstogtsbilletten. Øster Lindet er behjælpelig med brugsanvisning hertil. Opdages fejl på nogle af dokumenterne, skal Øster Lindet straks kontaktes.


Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.


Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.


Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.


Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.


BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.


Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.


Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. 


Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


2solgte