• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Fra
11.490 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

KrydstogtVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt fra Tyskland til Italien

Med All Inclusive: 13-dages krydstogt fra Nord- til Sydeuropa på det flotte MSC Euribia inkl. bus og fly. Rejs i okt.
Jeres eventyr starter den 11. oktober med en forventningsfuld bustur til Kiel, hvor I går ombord på det flotte og imponerende skib, MSC Euribia. Skibet vil være jeres hjem de kommende 13 dage, indtil I ankommer til Civitavecchia uden for Rom den 23. oktober.

MSC Euribia er et af rederiets nyeste skibe og blev søsat i juni 2023. Et fantastisk skib, der har stort set alt, I kan forestille jer ombord, og som samtidig er et af de mest miljøvenlige skibe på verdenshavene. Særligt skal fremhæves den imponerende arkade, som er skibets hjerte. Under en kæmpe LED-himmel, hvis motiv og farver skifter flere gange i døgnet, kan I slentre mellem butikker, barer og restauranter, som var I i en idyllisk ferieby på land. Her er masser af liv, men også mulighed for en intim stund på en af de hyggelige serveringssteder.

Særligt for dette krydstogt:
  • Oplev fascinerende og imponerende byer i både Frankrig, Spanien og Portugal
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og barer
  • Drikkepakke ombord på skibet er inkluderet

Rejsen inkluderer:

  • Bus til Kiel
  • 12 overnatninger ombord på MSC Euribia i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • All Inclusive Easy drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer skib – lufthavn
  • Fly Rom – København
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage


Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Ikke inkluderet i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Indrejsetilladelse, ETA, til Storbritannien: 10 £ pr. person. Søges online eller i app
  • Udflugter
  • Forsikringer

Kahytstyper Bella og Fantastica
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling

Rejseplan

Billede1674867645

11. oktober: Bus til Kiel og check-in på skibet. 19:00 afgang Kiel
12. oktober: 07:00 – 18:00 København
13.-14. oktober: På havet
15. oktober: 07:00 – 21:00 Southampton, Storbritannien
16.-17. oktober: På havet
18. oktober: 07:00 – 17:00 Lissabon, Portugal
19. oktober: På havet
20. oktober: 09:00 – 18:00 Valencia, Spanien
21. oktober: 07:00 – 19:00 Barcelona, Spanien
22. oktober: 07:00 – 13:00 Marseille, Frankrig
23. oktober: 08:00 ankomst Civitavecchia. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

Der tages forbehold for ændringer i rute og tider frem mod afrejse.

Transport

Rejsen inkluderer bus fra Danmark til Kiel og fly fra Rom til København.

67387654168746314688645

Flytider hjemrejse:
  • Afgang Rom kl. 21.25
    Ankomst København kl. 23.55

Der tages forbehold for tidsændringer for både bussen og flyet frem mod afrejse.

Rejsebeskrivelse

MSC Euribia sejler fra Kiel lige omkring spisetid, og den første dag tilbringes til søs, så I får mulighed for at udforske dette smukke og elegante skib, som er fyldt med flotte detaljer.

Skibet stævner ud om aftenen, hvor I kan nyde den første af mange lækre middage ombord efterfulgt af en drink og en dans. Allerede næste morgen lægges der til i vores egen skønne hovedstad, København. Det er altid sjovt at være turist ”på hjemmebane”, og selv om solen måske ikke skinner fra en skyfri himmel, kan I sagtens have en fornøjelig dag i det danske med en strøgtur eller besøg ved Nyhavn, Amalienborg, Rosenborg, Tivoli eller nogle af de mange andre seværdigheder i København.

Herefter følger et par dage til søs. Mens skibet runder Grenen og begiver sig ud i Nordsøen, har I tid til at blive fortrolige med MSC Euribia og benytte nogle af alle hendes faciliteter. Der er ro og fred til at komme helt ned i gear og nyde den påbegyndte ferie.

Onsdag morgen ankommer skibet til Storbritannien. Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor I kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.

Rejsens vestligste destination nås i form af den skønne portugisiske hovedstad, Lissabon. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver jer det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder i byen.

Nu passeres Gibraltarstrædet og skibet sejler ind i Middelhavet, hvor der lægges til i Valencia, der er Spaniens tredjestørste by og af de lokale beskrives som ”et stykke af himlen på jorden”, bliver næste anløb. Byen ligger ved solrige Costa Blanca og er kendt for sine lange sandstrande, de palmeomkransede torve fulde af liv og kirkernes farverige kupler. Valencia var engang et selvstændigt kongedømme, og byen er i dag rig på kulturhistorie med storslåede historiske monumenter som Silkebørsen fra 1400-tallet og Markisens Palads fra det 18. århundrede, og fortidens handelsmænd og aristokraters velstand ses tydeligt på museet for fin kunst. Det 21. århundrede har dog også gjort sit indtog i Valencia, og ”Byen for Kunst og Videnskab” er et nærmest futuristisk anlæg med særegne og fantasifulde bygninger, der rummer flere museer, planetarium, akvarium, koncertsale og videnskabelige udstillinger. Som enhver anden større by i et katolsk land har også Valencia en prægtig katedral. Mange har endda udråbt et af kirkens bægre til at være den faktiske Hellige Gral, hvilket dog ikke er bevist. Til gengæld er det ganske vist, at katedralens kuppel belagt med blålige fliser og det tilhørende klokketårn pryder Valencias skyline. I finder katedralen og mange andre seværdige bygningsværker i den gamle bydel, der oser af spansk charme, og hvis gader lokker med spændende butikker og appetitvækkende tapasbarer som f.eks. ved det unikke, cirkelrunde torv Placa Redona. Snyd heller ikke jer selv for et besøg i de ikoniske Serranos-tårne, der er en del af én af de gamle byporte fra tiden, hvor byen var omgivet af forsvarsmure. Fra tårnenes top har I en flot udsigt over Valencia.

Herefter anløbes den catalanske storby, Barcelona, som er Spaniens andenstørste og næppe behøver nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan I sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens I nyder lækre tapas og boblende cava.

Krydstogtets sidste stop bliver i den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman.

Og så er I nået til vejs ende. MSC Euribia lægger til i Civitavecchia om morgenen den 23. oktober. Herfra køres I i lufthavnen for at flyve hjem efter en begivenhedsrig rejse fyldt med oplevelser.

Skibet

MSC Euribia er blandt rederiets nyeste og største skibe med plads til ca. 6.300 passagerer. Skibet er bygget i Frankrig og er 331 m langt og 43 m bredt. Hun er opkaldt efter den antikke gudinde Eurybia, som beherskede vindene, vejret og stjernerne og dermed også havene. Skibets vision er dog ikke blot at beherske havet, men samtidig at beskytte og bevare det og det dyrebare marine-økosystem. Derfor sejler hun på flydende naturgas (LNG) – det reneste fossile brændstof i verden. Dermed genererer hun al sin egen energi både i havne og på havet, hvilket betyder en væsentlig reduktion af udstødningsemissioner, hvilket bidrager positivt til miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Når I kommer ombord, vil I opleve et nyt og spændende skib med unik indretning, sofistikeret design og meget avanceret teknologi. Særligt skal fremhæves den imponerende arkade, som er skibets hjerte. Under en kæmpe LED-himmel, hvis motiv og farver skifter flere gange i døgnet, kan I slentre mellem butikker, barer og restauranter, som var I i en idyllisk ferieby på land. Her er masser af liv, men også mulighed for en intim stund på en af de hyggelige serveringssteder.

De udendørs arealer kan næsten tage pusten fra enhver – der er 2 store poolområder med bekvemme solstole og et flot vandland med vandrutsjebaner, der kan tilfredsstille selv den største fartdjævel. I har udendørs barer, og på skibets agterdæk findes en Horizon pool, hvor I har en fantastisk udsigt. Om aftenen (hvis vejret tillader) omdannes dækket til flot dansegulv og scene til underholdning.

Der er aktiviteter for alle i løbet af dagen og aftenen, så mulighederne er mange for at være aktiv eller bare slappe af ved de forskellige poolområder. MSC Euribia tilbyder både fitnesscenter, løbebane og et sportscenter med diverse boldspil. Derudover findes også bowlingbaner, spillearkade, F1-simulator og 4D-biograf mod tillæg.

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Specialrestauranterne, hvor I kan tilkøbe ekstraordinære spiseoplevelser, lokker med lækre retter fra Indokina, tapas, sushi og meget mere. I alt har MSC Euribia 10 restauranter og 21 barer, så der er noget for enhver smag. Skibet byder også på forestillinger i det imponerende teater, og så har kasinoet og diskoteket naturligvis åben til ud på de små timer.

Helpension

Opholdet ombord er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis.

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger.

EASY PAKKEN dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pakken er inkluderet i prisen.

EASY PLUS PAKKEN dækker drikkevarer pr. glas op til 9 EUR eller 10 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. 
Opgrader til denne pakke for 1.200 kr. pr. person.

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker drikkevarer pr. glas op til 14 EUR eller 16 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 3.000 kr. pr. person.

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. 
Pakken er inkluderet i prisen for børn.

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Indrejse til Storbritannien kræver pr. 2. april 2025 en indrejsetilladelse (ETA). Den søges online eller i app og koster ca. 10 GBP – se mere på https://www.gov.uk/guidance/apply-for-an-electronic-travel-authorisation-eta.

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra Kiel til Civitavecchia med MSC Euribia tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
  • Indrejse til Storbritannien kræver pr. 2. april 2025 en indrejsetilladelse (ETA). Den søges online eller i app og koster ca. 10 GBP – se mere på https://www.gov.uk/guidance/apply-for-an-electronic-travel-authorisation-eta.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Deal.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data er korrekte. Ca. 7-10 dage før afrejse modtager et afrejsebrev med praktisk information samt billetter og voucher til fly og hotel. Der skal foretages online checkin hos rederiet for at få selve krydstogtsbilletten. Øster Lindet er behjælpelig med brugsanvisning hertil. Opdages fejl på nogle af dokumenterne, skal Øster Lindet straks kontaktes.


Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.


Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.


Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.


Indrejse til Storbritannien kræver pr. 2. april 2025 en indrejsetilladelse (ETA). Den søges online eller i app og koster ca. 10 GBP.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.


BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.


Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Find dealen på kortet
Køb før det er for sent!