3 overnatninger og udflugter med lokal dansktalende guide. Rejs fra CPH/BLL i mar.-maj.
Dagsprogram
Dag 1 - Ankomst til Island
Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn (se flytider) bliver I taget godt imod af jeres guide, som står klar til at byde jer velkommen. Når alle i gruppen er samlet, fortsætter turen til jeres overnatningssted.
Overnatning: Hotel Vellir eller Hotel Viking Village.
Dag 2 - Den Gyldne Cirkel - Secret Lagoon
Denne dag tager jer til tre af Islands mest ikoniske og imponerende naturfænomener: Þingvellir Nationalpark, vandfaldet Gullfoss og det verdensberømte Geysir-område. En dag, der kombinerer historie, geologi og naturens rå kraft.
I starter ved Þingvellir Nationalpark, et sted af stor historisk og geologisk betydning. Her blev verdens første parlament grundlagt i år 930, og området har siden spillet en vigtig rolle i Islands historie. Samtidig er Þingvellir en geologisk perle, hvor de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader langsomt glider fra hinanden. Det dramatiske landskab, med kløfter og udsigter, er på UNESCO’s verdensarvsliste og er et must-see på enhver Island-rejse.
Herefter besøger I Geysir-området, hjemsted for den berømte Strokkur-gejser. Strokkur sender med jævne mellemrum en imponerende vandstråle 20-40 meter op i luften, og det er et fascinerende syn at stå og vente på udbruddet. Området giver et unikt indblik i Islands geotermiske aktivitet.
Efterfølgende oplever I Gullfoss, et af Islands mest berømte vandfald. Her styrter vandmasser fra Langjökull-gletsjeren i to fald hele 32 meter ned i en dyb kløft, omgivet af klippevægge. Synet og lyden af det brusende vand gør det til en kraftfuld oplevelse, der viser Islands natur fra sin mest storslåede side.
Som en ekstra oplevelse kan I tilkøbe et besøg til Secret Lagoon. Denne naturlige varme kilde er en af Islands ældste og byder på afslapning i det behageligt varme vand, perfekt til at slutte dagen af med.
Seværdigheder: Þingvellir Nationalpark, Gullfoss, Geysir, Strokkur-gejser og Secret Lagoon.
Mulige tilkøb: Secret Lagoon - 225 kr.
Forplejning: Morgenmad inkluderet.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Selfoss eller Hotel South Coast.
Dag 3 - Sydkysten - Vulkaner og Vandfald - Selfoss
Efter en god morgenmad på hotellet har I mulighed for at deltage i en spændende heldagstur til Islands sydkyst (tilkøb). Her venter en rejse gennem historiske landskaber, der både fortæller sagaernes historie, herunder den ikoniske Njals saga, og samtidig byder på nogle af landets mest imponerende naturoplevelser.
Dagen starter ved det imponerende vandfald Seljalandsfoss, hvor vandet kaster sig brusende ned fra en høj klippe og skaber et magisk syn. Derefter fortsætter turen til det storslåede Skógafoss, hvor vandets 60 meter høje fald skaber en betagende oplevelse, som I sent vil glemme.
Efterfølgende går turen mod Vik-området, omgivet af den dramatiske bjergkæde Eyjafjöll og gletsjeren Myrdalsjökull, hvor vulkanerne Eyjafjallajökull og Katla befinder sig. Derefter besøger I den berømte sorte sandstrand Reynisfjara, hvor Atlanterhavets kraftfulde bølger møder de ikoniske basaltsøjler – et af Islands mest dramatiske og spektakulære naturfænomener. Sidste stop på dagen går til gletsjeren Sólheimajökull, hvor I kommer helt tæt på og ser på klimaændringer.
Hvis I vælger ikke at deltage i heldagsturen, kan I udforske den lille by Selfoss på egen hånd eller nyde en afslappende dag på hotellet.
Om aftenen har I mulighed for at tilkøbe en farvel-middag på hotellet – den perfekte afslutning på en dag fyldt med unikke naturoplevelser.
Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skógafoss, Sólheimajökull, Reynisfjara, Vik og Selfoss.
Mulige tilkøb: Farvel-middag - 595 kr.
Forplejning: morgenmad inkluderet.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Selfoss eller Hotel South Coast.
Dag 4 - Reykjavik - hjemrejse
Efter en tidlig morgenmad går turen tilbage til Reykjavik, hvor I får tid til at opleve verdens mindste storby og dens unikke charme på egen hånd. Udforsk de hyggelige gader, nyd atmosfæren, og få det sidste ud af jeres Islandsrejse med spændende tilkøbsmuligheder:
- FlyOver Iceland - Svæv over Islands mest spektakulære landskaber i en fascinerende og realistisk flysimulator.
- Wonders of Iceland - Dyk ned i Islands geologi og naturvidundere gennem imponerende interaktive udstillinger.
- Sky Lagoon - Forkæl dig selv med ren afslapning i den luksuriøse geotermiske lagune med panoramaudsigt over Atlanterhavet.
Efter flere dage fyldt med oplevelser i Islands storslåede natur og fascinerende kultur er det blevet tid til at sige farvel. Rejsen hjem markerer afslutningen på et uforglemmeligt eventyr, men minderne vil leve videre længe efter, I er kommet hjem.
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland, Wonders of Iceland og Sky Lagoon.
Forplejning: Morgenmad inkluderet.
Hotellerne
Hotel Selfoss
Hotel Selfoss er beliggende én time og 15 minutters kørsel fra Keflavik Lufthavn og tæt på nogle af Islands mest betagende naturperler. Det 4-stjernede spahotel ligger idyllisk ved floden Ölfus og byder på moderne værelser med stilfulde lædermøbler, en åben pejs og en hyggelig, eksklusiv lounge. Hotellets restaurant, Riverside, serverer sublime gourmetoplevelser med en kombination af enestående gæstfrihed og lokale råvarer af højeste kvalitet.
Spaen på Hotel Selfoss er en uforglemmelig oplevelse, hvor ild og is mødes i ægte islandsk stil. Her får I forkælet alle sanser med dampbad, sauna, varmtvandsbassin, tropiske regnskovsbrusere, samt mulighed for massage og andre luksuriøse spabehandlinger. Spaen rummer også en beautysalon, afslapningsrum, en elegant lounge og bar – alt sammen skabt til at give jer fuldkommen afslapning og velvære.
Hotel Vellir
Hotel Vellir er et moderne hotel beliggende i Hafnarfjörður, en by tæt på Reykjavik, Island. Hotellet tilbyder komfortable værelser og er populært blandt rejsende, der ønsker en rolig base tæt på hovedstaden. Det er ideelt placeret for dem, der vil udforske både Reykjavik og de naturskønne omgivelser, såsom den berømte Blue Lagoon og Den Gyldne Cirkel. Hotellet har faciliteter som restaurant, fitnesscenter og gratis parkering og personalet er kendt for at være venlige og hjælpsomme.
Hotel Viking Village
Hotel Viking Village nær Reykjavik er et hotel, der fokuserer på Islands vikingearv. Med historisk inspireret indretning, personale i vikingetøj og en restaurant med nordiske retter, skaber det en autentisk atmosfære. Hotellet har moderne faciliteter som spabad og sauna og ligger tæt på Reykjavik, hvilket gør det ideelt til både kultur- og naturoplevelser.
Hotel South Coast
Hotel South Coast i Selfoss tilbyder moderne og stilfulde rammer til dit ophold. De rummelige værelser er designet med fokus på komfort og funktionalitet og er udstyret med fladskærms-tv, gratis wi-fi og elegante badeværelser.
Hotellet serverer en lækker morgenbuffet med både kolde og varme retter, der giver en perfekt start på dagen. Som 4-stjernet hotel tilbyder det også wellness-faciliteter, herunder sauna, jacuzzi og afslapningsrum, hvilket gør det ideelt for både afslapning og velvære.
Med sin centrale beliggenhed i Selfoss kombinerer Hotel South Coast moderne bekvemmelighed med klassisk islandsk gæstfrihed.
Flyinformation
Flytider København:
Afrejse den 28. marts - 31. marts:
- Afgang København kl. 12.55
Ankomst Keflavik kl. 15.25 - Afgang Keflavik kl. 16.30
Ankomst Købehavn kl. 21.45
Afrejse den 11. april - 14. april, den 2. maj - 5. maj:
- Afgang København kl. 16.45
Ankomst Keflavik kl. 18.05 - Afgang Keflavik kl. 16.30
Ankomst Købehavn kl. 21.45
Afrejse den 18. april - 21. april og den 30. maj - 2. juni:
- Afgang København kl. 22.35
Ankomst Keflavik kl. 23.50 - Afgang Keflavik kl. 16.30
Ankomst Købehavn kl. 21.45
Afrejse den 16. maj - 19. maj og den 23. maj - 26. maj:
- Afgang København kl. 16.50
Ankomst Keflavik kl. 18.05 - Afgang Keflavik kl. 16.30
Ankomst Købehavn kl. 21.45
Flytider Billund:
Afrejse alle datoer:
- Afgang Billund kl. 22.35
Ankomst Keflavik kl. 23.40 - Afgang Keflavik kl. 16.35
Ankomst Billund kl. 21.35
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Om Vilholdt Rejser
Vilholdt Rejser blev etableret i juni 2015 og specialiserer sig i rejseoplevelser til Island, Færøerne og Grønland.
Hos Vilholdt Rejser er de meget stolte af deres kvalificerede chauffører, guides og hele det professionelle team, som har stor erfaring i rejsebranchen. De lægger stor vægt på, at deres dansktalende guider har en humoristisk sans, har erfaring med at arbejde sammen med mennesker og har et stort lokalt kendskab til befolkningen og naturen.
Vilholdt Rejser har sendt rigtig mange mennesker af sted mod eventyr, og det har ført stor tilfredshed og 5-stjernede anmeldelser med sig. Det kan du læse mere om på nedenstående link.
Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.