Vadehavshotellet Vadehavshotellet ligger i Husum-Ballums gamle forsamlingshus fra 1911, og den lille landsby rummer flere fine huse fra den tid, der er typiske for egnen. Eksempler er det gamle missionshus og den gamle skole.
Allerede når I ankommer til hotellet, vil I blive taget imod med smil og varme, og når I om aftenen sætter jer til bords i hotellets restaurant, kan I se frem til dejlige smagsoplevelser.
I bliver indlogeret på et af hotellets 55 nyrenoverede værelser, som vil være en god og komfortabel base for jeres ophold.
Godt at vide
Der er gratis wi-fi og parkering.
Nationalpark Vadehavet
På grund af sin særegne natur er Vadehavet optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og med sine 1.466 km2 er nationalparken den største i Danmark. Vadehavet har et rigt dyre- og fugleliv, og der er eksempelvis 12-15 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold ved Vadehavet på den østatlantiske trækrute.
Når I besøger Nationalpark Vadehavet, er det også muligt at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, når tusindvis af stære samles til træk i foråret og efteråret. Lige før de søger ned mod jorden for natten, samles de i store flokke og danner fascinerende formationer på himlen - det er dét, man kender som sort sol. De største flokke finder I i Tøndermarsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet.
Tøndermarsken er Danmarks største sammenhængende engområde og absolut et besøg værd - også i dagstimerne. Her kan I vælge at gå af den 54 km lange Marsksti, som går gennem hele Tøndermarsken, og som har otte mindre stisløjfer, der tager jer forbi forskellige seværdigheder, såsom Højer Sluse og Møgeltønder.
For de aktive er det helt oplagt at tage cykler med og cykle af Vestkystruten. Ruten starter i Nationalpark Vadehavet ved den dansk-tyske grænse og er en del af Nordsøruten - verdens længste cykelrute.
Trænger I til flere oplevelser, kan I tage på sælsafari og opleve de mere end 3000 spættede sæler, der søger ind mod kysten for at finde føde eller for at hvile sig på de tørlagte sandbanker.
Om området
Når I bor på Vadehavshotellet, er I tæt på mange af Sønderjyllands hyggelige byer, og der er derfor rig mulighed for shopping og byoplevelser. Både Tønder og de idylliske, små byer Møgeltønder og Højer ligger under en halv times kørsel fra hotellet, og her finder I mange gamle huse og gårde i brostensbelagte gader. I Møgeltønder finder I også det smukke Schackenborg Slot, som absolut er værd at lægge vejen forbi.
Er I interesserede i kunst og håndværk, har Tønder et prisvindende kunstmuseum, som har fokus på nordeuropæisk kunst fra 1900 og frem, og er I på udkig efter lidt ekstra at fylde i kufferten, byder byen på en bred vifte af butikker, lige fra specialbutikker med unikke varer til de populære kædebutikker.
Anmeldelser
Man finder rosende ord om Vadehavshotellet på Trustpilot og Tripadvisor. Et uddrag af anmeldelserne finder I her:
Enestående godt ophold
Maden var uovertruffet, virkelig dejlige middage begge dage og fin morgenbuffet. Meget venlig og serviceminded personale. Rent og pænt overalt. Udmærket værelse, ikke prangende, men absolut OK. Vi fik mere end forventet og i forhold til prisen, enestående godt.
Hotellet har en dejlig beliggenhed med gode muligheder for at udforske området ved Vadehavet, Rømø, Tønder, Ribe m.m. Et ophold vi varmt kan anbefale.
Anmeldt juli 2024, Trustpilot
En herlig weekend på Vadehavs hotellet
Venlig modtagelse, flotte værelser, dejlig gårdhave, skøn velsmagende tre retters menu.
Dejlig morgenmad. Helt klart et sted vi vil vende tilbage til. Dagen kan gå med et besøg på Rømø.
En tur til Tyskland, eller besøge Ribe en flot by med et besøg i Ribe Domkirke.
Anmeldt juni 2024, Tripadvisor
Et superfint ophold
Et rigtig godt ophold. Fint værelse, meget lækker aftensmad begge dage, stort og fint udvalg på morgenbordet og sidst men ikke mindst, meget venligt og imødekommende personale.
Vi havde medbragt cykler og fik et par gode cykelture i den flotte natur.
Vi vender tilbage.
Anmeldt juni 2024, Tripadvisor