Naturskønt ophold på Djursland midt mellem skov og strand inkl. 2 overnatninger, 3-retters middag og husets sommerdrink.
Kysthotellet Djursland
Et ophold på Kysthotellet Djursland er mere end bare en overnatning - det er en oplevelse af natur, ro og nærvær, hvor I kan trække stikket i skønne omgivelser og komme hjem igen med fornyet energi.
Som gæster på Kysthotellet Djursland vågner I op til lyden af fuglefløjt, træernes hvislen og havets beroligende bølgeskvulp. De rolige omgivelser og nærheden til både strand og skov skaber en naturlig ramme for ro, samvær og fordybelse.
Køkkenet på Kysthotellets restaurant prioriterer lokale og sæsonbetonede råvarer og gennem en omhyggelig tilberedning skabes retter, der både er velsmagende og nærende. Beliggenheden ved Kattegats kyst betyder, at friskfanget fisk spiller en stor rolle i køkkenets kulinariske repertoire - men det er ikke kun havets frugter, der høstes lige uden for hoveddøren. Fjerkræ, vildt, frugt og grønt bliver også hentet fra håndplukkede producenter på Djursland.
Fra hotellets restaurant er der en fantastisk udsigt til skoven og den store terrasse indbyder til, at man indtager sin morgenmad i solskin eller nyder en kop kaffe eller et glas vin ude, når vejret er godt.
Gratis aktiviteter på Kysthotellet Djursland - både ind og ude
Der er masser at give sig til under opholdet. Lån gratis petanque, stigegolf, kongespil og fodbolde til hyggelige timer udendørs. Tag på stranden med waders og udstyr til krabbefangst, eller udfordr hinanden i pool, dart og brætspil indenfor.
Sådan skal I bo
Med 160 lyse og smagfuldt indrettede værelser tilbyder Kysthotellet Djursland gode rammer for et afslappende ophold ved kysten. Værelserne er designet med respekt for dansk designtradition og byder på komfortable senge, eget bad, toilet, tv og gratis internet.
Om området
Hotellets beliggenhed gør det nemt at udforske Djurslands imponerende natur og nærliggende attraktioner, vandre i plantagen eller gå en tur ved vandet.
Grenaa Strand
En bred sandstrand med fint sand og lavt vand. Perfekt til lange gåture, badning om sommeren eller bare ro og havluft året rundt.
Grenaa Plantage
Et stort, fredeligt skovområde lige ved hotellet med stier til både gå- og cykelture. Her er høje træer, klitlandskab og masser af plads til at trække vejret dybt.
Kattegatcentret
Et oplevelsescenter med fokus på livet i havet. Her kan man komme helt tæt på hajer, sæler og farverige fisk - en spændende oplevelse for både børn og voksne.
Grenaa by og havn
En hyggelig kystby med caféer, små butikker og en levende havn. Her kan man opleve ægte kyststemning og nyde udsigten over vandet.
Djurs Sommerland
En af Danmarks største forlystelsesparker med forlystelser for alle aldre. Et oplagt udflugtsmål for familier eller for dem, der vil kombinere afslapning med fart og sjov.
Mols Bjerge Nationalpark
Et unikt naturområde med bakker, udsigter og varieret landskab. Ideelt til vandreture og naturoplevelser, hvor Djursland viser sig fra sin mest dramatiske side.
Ree Park i Ebeltoft
Oplev dyr fra flere af verdens kontinenter i store, åbne anlæg. Parken giver mulighed for at komme tæt på alt fra rovdyr til sjældne dyrearter og byder på oplevelser for hele familien.
Skandinavisk Dyrepark
Her kan I møde nordiske dyr i naturskønne omgivelser. Parken er især kendt for sine isbjørne, brunbjørne og ulve, som lever i store områder, der giver et indblik i deres naturlige adfærd.
Randers Regnskov
Tag på opdagelse i frodige regnskovsmiljøer fyldt med eksotiske planter og dyr. Her kan I opleve tropisk varme, fritlevende dyr og en stemning, der leder tankerne mod fjerne egne af verden.
PADEL8500
Vil I dyste i et spil padel, kan I tage en tur til Padel8500 i Grenaa og få sved på panden.
Grenaa Badstue
Forkæl krop og sind med et besøg i Grenaa Badstue. Varm jer i den infrarøde sauna, slap af i dampbadet, eller giv kroppen et frisk pust med et koldtvandsbad. Her kan I sænke tempoet og nyde et par timers ro, mens kroppen finder tilbage til sin naturlige balance. Trænger I til lidt mere aktivitet, kan I også tage en forfriskende dukkert i svømmehallen.
Gammel Estrup og Det Grønne Museum
Tag på en rejse tilbage i tiden på Gammel Estrup, hvor Danmarks herregårdshistorie vækkes til live i autentiske omgivelser. Gå på opdagelse i de smukke stuer, oplev fortællingerne om livet på herregården, og få et unikt indblik i de mennesker, der gennem århundreder har sat deres præg på stedet.
Lige ved siden af finder I Det Grønne Museum, hvor hele I kan dykke ned i fortællingerne om jagt, skovbrug, landbrug og madkultur. Her kan børn og voksne komme tæt på både dyr, maskiner og historiske genstande, mens de udforsker livet på landet gennem tiden. Midt i Djurslands naturskønne omgivelser venter spændende oplevelser for alle aldre.