Ø-idyl i Kattegat: Ophold på den lille, smukke ø syd for Horsens Fjord inkl. 2-retters middag.
Øer er bare lidt anderledes end den daglige trummerum på fastlandet, siger de på Kroen Endelave. Og det er, hvad de stræber efter hver dag. For på kroen skal der være plads til alle og smag, kvalitet, stemning, liv og rummelighed er nøgleordene.
En allerede igangsat istandsættelse og renovering af kroen, har gjort stedet til hyggelig og atmosfærisk idyl, hvor man serverer hjemmelavet mad med f.eks. kød fra danske gårde med fokus på velfærd.
Særligt for dette ophold:
- Gaveidé til den, der skal mærke rigtig ø-stemning og nyder god, hjemmelavet mad
- I finder naturskønne omgivelser lige uden for døren
- Mærk roen, der sænker sig og dansk ø-idyl
Kroen Endelave
Kroens bygninger stammer fra 1840, men i 2024 har kroen gennemgået en stor istandsættelse og modernisering, hvor fokus er på en lys og venlig indretning og gode materialer. Her finder I en hyggelig, rummelig og nærværende stemning, for Kroen Endelave skal være et sted, man har lyst til at sejle efter.
Kroens menu skifter i løbet af sæsonen og ændrer sig efter råvarernes tilgængelighed. Maden er ærlig, som betyder, at der serveres hjemmelavet mad, saucer, dressinger og der bliver brugt danske råvarer. Grøntsagerne er fra lokalområdet, kødet er fra Grambogård på Fyn, Hopballe Mølle ved Vejle og fra fritgående dyr.
Kroen tilbyder et nøje udvalg af vine fra små, europæiske vinhuse, alle valgt for deres kvalitet og unikke karakter.
Sådan skal I bo
Kroen har 10 dobbeltværelser, som er beliggende på 1. sal. Alle værelser er lyst indrettet med gode materialer og dejligt lysindfald.
Godt at vide
Værelserne er udstyret med 160 cm dobbeltsenge. Der er ikke badeværelse på værelserne. Badeværelser og toiletter er på gangen.
Sådan kommer I frem
Færgen sejler flere gange om dagen fra Snaptun på fastlandet og tager lidt over 1 time til Endelave. Der er mulighed for at have egn bil med. På øen kan I også leje cykler og derudover er det meste relativt let til bens. Havnen ligger i kort gåafstand til kroen.
Om området
Endelave er en smuk og fredfyldt ø i Kattegat, beliggende ca. 10 km fra Jyllands kyst. Øen er kendt for sin skønne natur og rige dyreliv, særligt de mange vilde kaniner, der lever frit her.
Fra kroen er der ikke langt til nærmeste badestrand eller til kaninoen, der tager jer på en smuk vandretur rundt om og på øen. Hvad end I er til en tur i bølgen blå, en tur rundt på øen med vandrestøvlerne eller en stille morgen med kaffe på terrassen, er Kroen Endelave et godt valg.
Øen er omkring 13 km2 stor, og landskabet byder på enge, skov og fine sandstrande. De vilde kaniner er øens vartegn, og I kan frit tage på kaninsafari. Fugleentusiaster vil nyde vildtreservatet mod vest, der er hjem for mange fuglearter.
For de aktive er der den populære Kaninoen, der er en 21 km lang vandrerute. I kan også cykle rundt på øen, imens strandene er perfekte til badning og afslapning.
Anmeldelser
Vi har samlet et par anmeldelser på Tripadvisor fra kroens glade gæster.
Dejligt kroophold
Dette er det absolut skønneste sted og maden er helt suveræn og man går ikke sulten fra bordet. Morgenbuffeten er super og der mangler ikke noget. Personalet er søde, smilende og meget gæstfrie. Værelserne er pæne og rene og vi kommer helt sikkert igen en anden gang.
Anmeldt september 2024
Skønt sted
Kroen har i den grad fået et løft.
Super sød betjening og skøn mad.
Rent og pænt inde og ude - alt i alt et skønt sted at vende tilbage til.
På de små danske øer, er der en særlig atmosfære, og Endelave er ingen undtagelse. Ingen stress, og ting tager tid.
Vi kommer gerne igen.
Anmeldt juli 2024
Kroe Endelave er bestemt et besøg værd
Med en helt renoveret bygning og nye forpagtere, er Kroen Endelave igen blevet et af øens samlingssteder med flotte rammer ude og inde og lækker, veltilberedt mad. Venlig og servicerende betjening. Derudover afholder Kroen specialarrangementer.
Anmeldt maj 2024