Udløber om 0 dage og 00:00:00
I bliver indlogeret på det 4-stjernede Hotel Vier Jahreszeiten, hvor I har adgang til gode faciliteter som den populære morgenmadsrestaurant og den eksklusive rooftop-restaurant Panorama Highlight, hvor I kan se frem til at nyde en dejlig middag. Fra tagterrassen kan I nyde en imponerende udsigt over Lübecks smukke skyline.
I Lübeck bliver et moderne byliv med seværdigheder og gode spisesteder kombineret med den stolte fortid, som stadig ses mange steder i byen, og som også har givet byen en plads på UNESCO's verdensarvsliste.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst søndage, mandage, onsdage og fredage.
OBS, sidste afrejsedag er den 28. november 2025.
Bemærk, at der skal betales kurtaxe direkte til hotellet.
Vær opmærksom på, at hotellets restaurant har lukket om søndagen.
Aftales og afregnes direkte med Lauritzen Rejser.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Det 4-stjernede Hotel Vier Jahreszeiten er et moderne hotel med hyggelig atmosfære. Her står det gæstfrie og dedikerede personale klar til at byde jer velkommen til et dejligt ophold i afslappende rammer.
Hotellet har gode forbindelser til motorvejen, ligger tæt på centrum og blot 2 km gang fra Lübecks gamle bydel. I bil er der godt 3,5 km, og ellers er der også mulighed for offentlig transport.
Hotellet har egen restaurant, hvor I skal nyde jeres morgenmad og den inkluderede middag/buffet på andendagen. I finder også en bar, hvor I kan få lækre cocktails og en tagterrasse med udsigt over byen. Der er elevator på hotellet.
I skal bo på et behageligt og stilrent dobbeltværelse på 18 m2, der er holdt i rolige farver, som giver en hyggelig atmosfære. Her er alt, hvad I skal bruge for et par gode overnatninger: en god dobbeltseng, et lille område med stol og bord, tv, wi-fi og badeværelse.
På turen derned eller på hjemturen anbefaler vi, at I gør et stop ved McArthurGlen Designer Outlet i Neumünster, som ligger nord for Hamborg og 61 km nordvest for Lübeck. Outlettet er alletiders mulighed for at få shoppet til lidt billige penge.
På designeroutlettet kan I finde alle de kendte mærkevarer nedsat med 30-70 % - for eksempel Armani, Gucci, Pandora, Nike og Puma. Udvalget dækker over alt fra tøj og accessories til sko, sportstøj og ting til hjemmet.
Det store outlet-center er lavet som en hel indkøbsby med mere end 100 butikker og masser af caféer, restauranter og informationsskranker, hvor den flersprogede medarbejderstab står klar til at hjælpe jer.
Læs mere om det store outlet her.
Vær opmærksom på, at outlettet har lukket de fleste søndage.
Lauritzen Rejser er specialister inden for kør-selv-rejser, éndagsudflugter og grupperejser. De er en af Tønders ældste virksomheder og er et lille, professionelt firma, der vægter tryghed og tillid højt, og som hver dag arbejder hårdt på at imødekomme deres gæsters ønsker. Lauritzen Rejser prioriterer god service og glade gæster – det er deres opskrift på en god rejse, uanset om den står på storbyferie i Berlin eller oplevelser under hjemlige himmelstrøg.