• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (10)
Fra
1.270 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Vestjylland
Det får duBeskrivelseBetingelser

Hotel Fjordgaarden

Stemningsfuldt kurophold ved Ringkøbing Fjord med fri adgang til kurbad og 2-retters middag i restauranten.
Hotel Fjordgaarden er et moderne og stemningsfuldt hotel i hjertet af Ringkøbing – et sted, hvor ro, nærvær og vestjysk natur mødes. Med sin beliggenhed tæt ved Ringkøbing Fjord og den charmerende gamle købstad, er hotellet skabt som et fristed for gæster, der ønsker at mærke tempoet falde og hverdagen slippe taget.

Særligt for dette ophold:

  • Stemningsfuldt kurophold med ro, kvalitet og forkælelse
  • Fri adgang til kurbad under hele opholdet
  • Inkl. en velsmagende 2-retters middag i restauranten med lokale og økologiske råvarer

fjordgaarden4

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse
  • Fri afbenyttelse af kurbad under hele opholdet
  • Kurbads-kit med badekåbe og håndklæde
  • 2-retters middag i restauranten kl. 17.30, baseret på lokale og økologiske råvarer
  • Morgenmad


DEALpris 1.270 kr. 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst mandag - lørdag til og med den 29. december 2026.


Bemærk venligst: Hvis I ankommer om lørdagen, har I adgang til kurbadet i tidsrummet kl. 13.00-16.00. Lørdag er den eneste dag, hvor der er faste besøgstider, så alle får den bedste oplevelse. Derudover er I selvfølgelig også velkommen i kurbadet efter kl. 19.00 samt på afrejsedagen kl. 09.00-10.30. 


OBS: Der er adgang i kurbadet fra 16 år.

 

Bemærk: Medbring egne badetøfler/sandaler for komfort og sikkerhed.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Hotel Fjordgaarden.

  • Tillæg ved ankomst fredage, lørdage og helligdage: 500 kr. pr. person pr. nat.
  • Medbring hund (I indlogeres på et værelse, hvor hunde er tilladt): 200 kr. pr. hund pr. nat.
  • Opgradering til Comfortværelse: 200 kr. pr. værelse pr. nat.
  • Opgradering til Comfort plus-værelse: 300 kr. pr. værelse pr. nat.
  • Opgradering til Juniorsuite: 700 kr. pr. værelse pr. nat.
  • Opgradering til Deluxe Vonå: 400 pr. værelse pr. nat.

 

TIP: Ønsker I flere overnatninger, køber I blot det ønskede antal værdibeviser og bruger dem i forlængelse af hinanden.

 

Tjek ind: Fra kl. 14.30.

Tjek ud: Senest kl. 10.30.

Hotel Fjordgaarden

Hotel Fjordgaardens atmosfære er varm og imødekommende. Hotellets facade og indre rammer afspejler en gennemført nordisk stil, hvor bløde farver, naturlige materialer og rolige linjer skaber en afslappet helhed. På værelserne fortsætter roen – lyse, harmoniske rum, hvor komfort, kvalitet og små, gennemtænkte detaljer giver plads til både hvile og fordybelse.

Hotellets restaurant er en hyldest til Vestjylland. Her serveres enkle, elegante retter, tilberedt på sæsonens lokale råvarer og præsenteret i en hyggelig og afslappet atmosfære. Det er mad, der både føles velkendt og overraskende – noget, der passer perfekt til en dag fuld af oplevelser eller selvforkælelse. Som en ekstra prik over i'et kan I også glæde jer til den bugnende morgenbuffet, der venter jer om morgenen, og som er fyldt med hjemmelavede lækkerier.

Hotel Fjordgaarden er samtidig den ideelle base for at udforske Vestjyllands natur og kultur. Fra brede sandstrande og klitlandskaber til små, brolagte gader og lokal historik. 

Kurbad Fjordgaarden

For gæster, der søger ultimativ afslapning, ligger hotellets kurbad som en fredfyldt oase. Her kan man glide ned i varmen fra saunaer og bassiner, mærke roen i stilleområderne og nyde udsigten over fjorden fra den udendørs tagpool. Kurbadet er skabt til at sænke skuldrene og give ny energi – et sted, hvor tiden føles langsommere, og hvor krop og sind kan finde balance.

Kurbadets nyhed: Tipi-sauna i kurbadshaven
Træk jer tilbage og nyd turen ud til kurbadets tipi-sauna – et lille fristed midt i kurbadshaven. Her møder I en intens varme og en dyb følelse af ro. Saunaens konstruktion og indretning er inspireret af vores nordiske naboer, hvor tipien symboliserer tryghed, nærvær og varme. Selvom temperaturen ikke er den højeste blandt kurbadets saunaer, føles varmen ekstra intens og omsluttende. Det er en saunaoplevelse, der virkelig mærkes.

fjordgaarden6

Sådan skal I bo 

I skal bo på et dejligt dobbeltværelse - et lyst og roligt rum, indrettet med enkle, nordiske materialer og fokus på afslapning. Værelset er indrettet med et mindre, nyrenoveret badeværelse og udstyret med en 180 cm seng, skrivebord, 50” smart-tv, kapsel-kaffemaskine og wi-fi. Værelset er på ca. 15-18 m2, og der er udsyn mod enten gårdhaven eller p-pladsen.

Om området

Ringkøbing Havn

En kort gåtur fra hotellet finder du den charmerende, gamle havn med træskibe, hyggelige caféer og en autentisk vestjysk atmosfære.

Ringkøbing Museum

Museet fortæller historien om den vestjyske kultur, herunder byens udvikling, fjordfiskeri og livet omkring Ringkøbing gennem tiden.

Vestjyllands Højskole Natursti og området omkring

Et smukt naturområde med stier, kunst, udsigter og mulighed for rolige gåture i landskabet tæt på fjorden.

Hvide Sande

Kun ca. 15 minutters kørsel væk. Her mødes Vesterhavets brusende bølger og aktive havnemiljøer med caféer, butikker, fiskeri og ikoniske klitlandskaber.

Lyngvig Fyr

Et af Vestjyllands mest kendte fyrtårne, hvor du kan gå helt til tops og nyde udsigten over hav, klitter og fjord.

Skjern Enge

Et fredet natur- og fugleområde med stier, udsigtstårne og rigt dyreliv. Perfekt til vandreture, cykling og naturoplevelser året rundt.

Cykeltur i det vestjyske 

I kan også hoppe på cyklen (som I kan låne gratis af Hotel Fjordgaarden) og tage en dejlig cykeltur i det vestjyske med fuglekvidder i ørene og udsigt til den skønne og vilde natur. Der er flere forskellige cykelruter, både korte ruter og længere heldagsruter. 

fjordgaarden3


Anmeldelser 

Vi kommer tilbage 
Flot spa område med skøn pool på tagterrassen med udsigt over fjorden. Lækker, stor junior suite. Vi kommer helt sikkert igen.
Anmeldt november 2025 på Tripadvisor 

Formidabelt
Super rolig og afslappede atmosfære og et virkelig hyggeligt sted, hvor man bare kan slappe af og være sammen. 
Virkelig venligt personale hele hotellet igennem.
Min kæreste og jeg bookede junior suiten og det var helt formidabelt og taget i betragtning af hvad man får for pengene, så er prisen rigtig fin.
Vi kommer helt sikkert igen, tak for besøget.
Anmeldt september 2025 på Tripadvisor 

Pragtfuld ophold
Roligt sted med venligt personale, dejlige værelser med gode senge og et overdådigt morgenmåltid. Der var også gode parkeringsmuligheder.
Anmeldt august 2025 på Tripadvisor 

Betingelser: 

  • Opholdet kan benyttes med ankomst mandag - lørdag til og med den 29. december 2026.
  • Reservation skal ske til Hotel Fjordgaarden på rec@fjordgaarden.dk (OBS: der kan ikke bookes pr. telefon). Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset samt ønsket ankomstdato, dit fulde navn, adresse, telefonnummer og eventuelle tilkøb. 
  • Bemærk venligst: Hvis I ankommer om lørdagen, har I adgang til kurbadet i tidsrummet kl. 13.00-16.00. Lørdag er den eneste dag, hvor der er faste besøgstider, så alle får den bedste oplevelse. Derudover er I selvfølgelig også velkommen i kurbadet efter kl. 19.00 samt på afrejsedagen kl. 09.00-10.30. 
  • Bemærk: Medbring egne badetøfler/sandaler for komfort og sikkerhed.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
  • Tillæg ved ankomst fredage, lørdage og helligdage: 500 kr. pr. person pr. nat.
  • Tjek ind fra kl. 14.30, tjek ud senest kl. 10.30.
  • Medbring printet værdibevis, når opholdet skal indløses.
  • Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker opholdet hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.
  • Deal.dk er kun formidler af dette tilbud.

86solgte