Udløber om 0 dage og 00:00:00
Det unikke hotel med den varme atmosfære får den imponerende karakter 4,5/5,0 på Tripadvisor, og roserne vælter da også ned over det hyggelige Boutique Hotel Postgården.
Hotellet er en skøn oplevelse - her er værelserne alle med himmelseng, badekar og udsmykket med rejseklenodier, og hele hotellet oser af den franske ambiance, som værtsparret har bragt med fra deres andet hotel i Frankrig.
Vil I på et ophold, der gør det sydlige Jylland til en ekstra spændende oplevelse og opleve en lille bid af Frankrig på landet i Danmark, så er Boutique Hotel Postgården det helt rigtige sted.
Særligt for dette ophold:
DEALpris 799 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Opholdet kan benyttes med ankomst mandag - lørdag til og med den 1. december 2025.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Boutique Hotel Postgården.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Der er ikke mere end 17 værelser på Boutique Hotel Postgården, hvilket giver det lille hotel sin helt egen charme - og historie er der også masser af her. Hotellet er indrettet i tidligere kommercielle bygninger i Holsted, såsom byens gamle posthus, domhus, brandstation, guldsmed og boghandel.
Hotellets hyggelige gårdhave er ideel til afslapning. Nyd solen med en kop kaffe, når vejret er til det.
Det Blå Tog
I hotellets restaurant Det Blå Tog er menuen franskinspireret. Restauranten besøger forskellige regioner i Frankrig og både vin og mad er inspireret af disse gastronomiske regioner. Selvom inspirationen er fra det klassiske franske landkøkken, vil råvarerne så vidt muligt være lokale og tilpasset den danske sæson.
Sådan skal I bo
Ingen af værelserne på hotellet er ens, men er til gengæld alle unikt udsmykkede med håndplukkede souvenirs og minder, der gør værelserne til en oplevelse i sig selv. På værelserne soves der i himmelseng, og værelserne har navne - ikke numre. Så måske skal I sove i Det Første Kys, Livingstone eller Kejserens Addis Ababa.
Godt at vide
Der er gratis parkering og wi-fi.
Natur og skove
Der ligger flere skove og dejlig natur i området omkring hotellet. Gå f.eks. en tur langs Holsted Å, der løber gennem byen eller tag en tur i skoven. Besøg Skovbrynet Naturpark, som er oplagt til vandreture og fuglekiggeri eller Høst Haver, der er en smuk og inspirerende have, hvor man kan gå på opdagelse blandt planter og blomster i en rolig atmosfære. Det er muligt at tilkøbe en dejlig madkurv på hotellet eller leje elcykler - forhør jer på hotellet om dette.
Sort sol på Rømø
I Nationalpark Vadehavet på Rømø er det muligt at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, når tusindvis af stære samles til træk i foråret og efteråret. Lige før de søger ned mod jorden for natten, samles de i store flokke og danner fascinerende formationer på himlen - det er dét, man kender som sort sol. De største flokke finder I i Tøndermarsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet.
Østerssafari på Rømø
I efteråret er der også mulighed for at tage på Østerssafari i Nationalpark Vadehavet. Her samler I friske østers direkte fra havet. En guide fortæller om naturen, og du smager østersene på stedet. Husk gummistøvler!
Vadehavscenteret
Et spændende naturcenter nær Ribe, der giver indsigt i det UNESCO-beskyttede Vadehav. Her kan I lære om områdets unikke natur, dyreliv og tidevand gennem interaktive udstillinger. Centeret tilbyder også guidede ture, hvor I kan opleve fugleliv og marskland på tæt hold. Perfekt for naturelskere og familier.
Ribe
Læg vejen forbi Ribe, der er Danmarks ældste by, og hvor I bl.a. kan opleve Ribe Domkirke, de historiske, gamle gader og de brostensbelagte stræder. Det er også helt oplagt at besøge museet Ribes Vikinger, der fortæller om, hvordan byen blev grundlagt tilbage i år 700.
Kolding
Vi kan også varmt anbefale en tur til Kolding, der, foruden at være en hyggelig by med masser af shopping- og oplevelsesmuligheder, byder på naturrige omgivelser med skove, fjord og strande. I selve byen er det helt oplagt at besøge kunstmuseet Trapholt og ikke mindst Koldinghus, der er Jyllands sidste kongeborg.
UNESCO-byen Christiansfeld
I kan også bruge hotellet som et afsæt for en endagstur til Sønderjylland, som bl.a. byder på honningkagebyen Christiansfeld, der har på en bymidte så unik og velbevaret, at den er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773, og siden 1783 har glade gæster kunne fornøje deres smagsløg med de berømte honninghjerter fra Brødremenighedens bageri. Foruden bageriet finder I også Brødremenighedens Kirke og Brødremenighedens museum i den hyggelige by.
Golf
Hvis I spiller golf, så er I tæt på Gyttegård Golf. Og vil I hellere gå en tur uden golfkøller, så er I tæt på både Åtte Bjerge og Kielund Plantage, der begge giver mulighed for en god gåtur i skøn dansk natur.
Der er rosende ord fra Boutique Hotel Postgårdens gæster. Vi har samlet et uddrag her.
Meget charmerende ,hyggeligt og personligt hotel Skønt værelse og nærværende, dedikeret værtspar og sødt personale. Lækker mad og dejlig afslappet stemning. Vi vil virkelig anbefale dette unikke sted
Anmeldt august 2024 på Smartbox
Det mest fantastiske og smukkeste sted man kan tænke sig og så i Holsted - Wouw!
Anmeldt maj 2024 på Smartbox
Gennemført til mindste detalje
Min kone og jeg havde et ophold på Boutique Hotel Postgården i denne uge, og det var noget af en overraskelse - på den gode måde.
Stedets indretning var ikke alene sjov, men også gennemført til den mindste detalje. Det må virkelig kræve sans for indretning og stor energi, at lave så spændende et sted.
Vi fik en 4-retters menu, som var virkelig lækker. Ligesom hotellets indretning var alt gennemført 100%, med gode råvarer, gode sammensætninger, og virkelig veltillavet.
Stemningen på hotellet var god, og vi følte os velkomne fra alle i personalet.
Boutique Hotel Postgården kan varmt anbefales, og jeg det er et sted vi gerne vil besøge igen.
Anmeldt april 2024 på Tripadvisor