På 3 udvalgte torsdage inviterer Café Frederiksberg på kæmpe tartelet, musikbingo med bl.a. Seebach og Dansk Melodi Grand Prix og masser af præmier til KUN 79 kr.
3 udvalgte torsdage april, maj og juni slår Aalborgs legendariske Café Frederiksberg dørene op til et arrangement, der byder på det hele.
Du får den folkekære og elskede kæmpe tartelet, der er et festfyrværkeri af smag og fylde - og du er garanteret at blive mæt.
Det er nemlig sådan, at aftenen er ikke slutter her - du skal også underholdes med velkendte toner fra de seneste årtier, når der "spilles op" til musikbingo.
Sådan spilles Musik Bingo
Der er 3 runder, der er opbygget således, så du kommer godt rundt i de seneste årtier:
- Runde 1: Største film hits gennem tiden
- Runde 2: Tommy og Rasmus Seebach - de største hits
- Runde 3: Dansk melodi Grand Prix - de største hits fra 1960 - 2020
Vinderrækker: Du vinder med en vandret række fuld af sange. Der spilles én række, derefter to rækker og til sidst hele pladen fuld. Dette gentages i hver af de tre runder.
Bonussange & Gyldne mikrofoner:
Har du bonusnummeret? Sæt din brik og rejs dig hurtigst muligt - den hurtigste får lov til at synge med og vinder en gylden mikrofon. Flest gyldne mikrofoner får en særlig præmie ved aftenens afslutning.
Der er korte pauser mellem runderne, så du kan få en puster og evt. fylde glasset med diverse herligheder fra baren.
Husk at booke dit bord i god tid på tlf.: 98 12 03 83. Folkene bag Café Frederiksberg glæder sig til at se dig og jer - og vil gøre alt for, at du/I får en uforglemmelig aften.
En bid af historien
Café Frederiksberg er kendt af de fleste aalborgensere og har været samlingssted for mange siden det herrens år 1900, hvor de slog dørene op. De bærer derfor titlen som Aalborgs ældste værtshus.
Caféen har derfor en lang historie, men har udviklet sig gennem tiderne. Så du kan se frem til at spise på en café, der både er fuld af nostalgi og minder og serverer traditionelle og moderne klassikere.