Udløber om 0 dage og 00:00:00
Marcussens Hotel ligger på Vestfyn lige ved havnen i Assens tæt på både marina, strand og by. På det fine, hvide byhotel med rødt tegl sætter de en stor ære i god service og hygge, hjemlighed og en rar atmosfære.
På dette ophold kan I vælge mellem to ophold. I kan vælge 2 overnatninger med en snack før middagen og klassisk, lækker 2-retters middag sammensat efter køkkenchefens valg. Men I kan også prøve det nyere koncept med 2 overnatninger inkl. italiensk snack før middagen og 2-retters italiensk middag samt italiensk frokost.
Her kan I glæde jer til "at tage en tur syd på". Hotellet har nemlig udlevet en mangeårig passion for det italienske køkken, og I kan se frem til at smage de mange egnsretter, der er importeret direkte fra byen, hvor retterne stammer fra. Til frokost får I serveret en italiensk antipasto - et lille charcuterie, og med hotellets centrale placering tæt på Assens' historiske centrum, så det er oplagt at tage på tur om formiddagen og vende hjem til en frokost på hotellet.
Særligt for dette ophold:
2 overnatninger:
Dag 1:
Dag 2:
Dag 3:
DEALpris 795 kr. Normalpris 1.725 kr. Spar 53 %
2 overnatninger med italiensk middag og frokost:
Dag 1:
Dag 2:
Dag 3:
DEALpris 895 kr. Normalpris 1.864 kr. Spar 51 %
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. december 2025.
Bemærk, der er allerede godt booket op på hotellet i år. Der er derfor begrænset antal værelser ledige.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Marcussens Hotel.
Bemærk, at der ikke er rengøring mellem dag 1 og 2 - Tilkøb af ekstra rengøring inkl. nye håndklæder: 75 kr. pr. person pr. ophold.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 10.00.
Marcussens Hotel startede som et sømandshjem tilbage i 1838 - det man i dag nok vil betegne som et bed and breakfast - med få værelser og en lille restaurant. Stedet fungerede dengang også som et sted, hvor der blev solgt skibsprovianter. Efterhånden som Assens voksede sig større og større, blev hotellet også udvidet med en tilbygning, så de kunne byde endnu flere gæster velkommen.
I kan også tilføje lidt ekstra selvforkælelse til jeres ophold. Marcussens Hotel har nemlig indgået et samarbejde med Assens Zoneterapi, der fremover giver 10 % på alle wellnessbehandlinger under jeres ophold. I kan b.la. nyde hotstone massage, traditionel massage og zoneterapi. Behandlingerne varer mellem 30-45 min, og klinikken ligger kun 5 minutters gå gang fra hotellet. Se mere under tilkøb.
Trattoria Marcussen
En mangeårig drøm er for ejeren, Daniel, endelig blevet udlevet. En passion for Italien, der er vendt tilbage gang på gang, og som I nu kan glæde jer til at opleve. Trattoria Marcussen - er det nye navn på hotellets restaurant.
Alle råvarerne er nøje udvalgt af Daniel, der har været i Italien og set, hvordan eksempelvis citronerne bliver plukket. Og på tallerkenen bliver i præsenteret for autentiske, italienske retter med råvarer, der kommer fra den egn, hvor retten har sin oprindelse. Retterne udskiftes løbende, men kunne eksempelvis være bresaola fra Lobardiet, pasta all'Amatriciana, den napolitanske ret spaghetti vongole og citrontærte fra Sorrento. Når I sætter jeg til bordet, mærker I allerede den italienske stemning brede sig, når der traditionen tro serveres brød og smagfuld olivenolive til middagen.
Bemærk, I kan både vælge 2 overnatninger med dejlig middag efter køkkenchefens valg eller 2 overnatninger med det italienske koncept.
Om morgenen skal I nyde en dejlig morgenbuffet, der bl.a. byder på lækkert surdejsbrød, pølser, pålæg, scramble egg og særligt deres blødkogte æg får de stor ros for.
Sådan skal I bo
Marcussens Hotel råder over 38 velindrettede værelser, flere med udsigt til havnen og alle med eget badeværelse med bruseniche og toilet, arbejdsbord, tv samt telefon og trådløst netværk.
Når I bor på Marcussens Hotel, får I det bedste fra begge verdener: Den vestfynske natur med strande, bakker og dybe skove samt den charmerende bykultur i Assens, som har en af Danmarks smukkeste handelsgader. Assens by har været forskånet for voldsomme brande, derfor findes der mange smukke, gamle huse, som særligt kan ses omkring området ved Gåsetorvet og på Korsgade 11, ligger et af de ældste huse, der er omkring 450 år gammelt.
Passer jeres ophold med et arrangement hos Tobaksgaarden, kulturhuset i Assens, er det oplagt at høre en koncert eller gå i biografen.
Er I interesseret i kunst og kultur, har Museum Vestfyn flere spændende udstillinger rundt omkring i byen. Besøg Willemoesgaarden, den mere end 400 år gamle bindingsværksbygning, der er opkaldt efter søhelten Peter Willemoes, som blev født her. Her kan se opleve udstillingen Willemoes - en fortælling om eventyr, krig, livet på havet og søhelten. Det kan også anbefales at besøge udstillingen ERNST, der ligger lidt længere nede af gaden. Her kan I bliver klogere på historier om provinsindustri, samleri, sølvvarer, kønsidentitet, familier og om at rejse ud i verden og vende hjem igen.
Kun en halv times sejlads fra Assens, ligger den lille ø, Baagø. Her er der masser af natur for naturelskerne, og der er gode muligheder for vandre- og cykelture. Lige så barsk klimaet kan være om vinteren på øen, lige så idyllisk kan det være om foråret. På Baagø er der også gode muligheder for at studere fugle med de to opførte fugleskjul på øen.
Den smukke halvø Helnæs, der ligger ca. 20 km sydøst for Assens og ud mod Lillebælt, er bestemt også et besøg værd. Med sine næsten 300 hektar enge og marker er området oplagt til naturentusiaster. Her finder I også det smukke Helnæs Fyr.
Vi har samlet et par anmeldelser fra glade gæster.
"Vi kommer igen til Marcussens Hotel!
For 3. gang besøgte vi hotellet - 2 overnatninger - Vi anbefaler stedet meget! De leverer fint værelse, super lækre middage med god betjening, super morgenbord, fantastisk drikkepakke, meget venligt personale. Og til en rigtig god pris!
Vi kommer igen!"
Anmeldt november 2023
"Skønne dage
Jeg havde 2 skønne dage på hotellet.
Rigtig god mad, godt værelse, gode tjenere.
En rigtig hyggelig stemning på hotellet. Helt klart et besøg værd. Hotellet ligger lige ved havnen, hvor der er en masse fin natur tæt på.
Hovedgaden er fyldt med en masse dejlige butikker."
Anmeldt oktober 2023
"Dejligt 3 dages ophold
Venlig modtagelse - pænt og rent over det hele. God mad - både morgenbuffet og 2 gange 3 retters aften menu. Sød og venlig betjening. Kan absolut anbefales. Assens er absolut en spændende by at besøge.
Anmeldt juli 2023
"Lige hvad vi havde forventet
Fik lige det vi kom efter..en god oplevelse ved tjek ind, et godt værelse, fantastisk kaffe med othellolagkage, utrolig velsmagende 3 retter med en iskold læskedrik, morgen buffet ikke stor men med lige hvad et morgen måltid skal indeholde, pålæg, flere oste, bacon, æg, cocktail pølser, fin kaffe... personalet er en oplevelse fuldt med hjælpsomhed og imødekommende.... et ophold der klart kan anbefales.
Anmeldt april 2023