Udløber om 0 dage og 00:00:00
Afrejsedato | Kahytkategori | Mere info |
---|
Forkæl jer selv med et dejligt All Inclusive-krydstogt i Middelhavet i maj, der er det optimale tidspunkt på året for at nyde denne region og alt, hvad den har at tilbyde af natur, kultur og historie. Oplev den ægte italienske stemning i Napoli, gå under jorden i de dunkle katakomber på Sicilien og på opdagelse i de snørklede gader i Marseilles charmerende gamle bydel, forsøg at holde det Pisas skæve tårn oppe og meget andet ved de forskellige anløb og nyd lækker mad og kulørte cocktails ombord på skibet.
Særligt for dette krydstogt:
Vælg mellem følgende afrejsedatoer og kahytkategorier:
Afrejse den 10. maj 2025:
Afrejse den 17. maj 2025:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Ikke inkluderet i rejsens pris
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
Kahytstyper Fantastica og Aurea
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
Dag 1: Fly til Barcelona. Check-in på skibet senest 17:00. 19:00 afgang Barcelona
Dag 2: 08:00 – 16:00 Marseille, Frankrig
Dag 3: 08:00 – 17:00 La Spezia, Italien
Dag 4: 13:00 – 21:00 Napoli, Italien
Dag 5: 09:00 – 17:00 Palermo/Sicilien, Italien
Dag 6: 09:00 – 17:00 Valletta, Malta
Dag 7: På havet
Dag 8: 08:00 ankomst Barcelona. Hjemrejse.
Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.
Transport
Rejsen inkluderer fly København - Barcelona t/r.
Flytider:
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Rejsen inkluderer ikke transfers i Barcelona, da det er billigere og mere fleksibelt blot at benytte taxis.
I flyver direkte fra København til Barcelona, hvor I går ombord på det flotte krydstogtskib MSC Magnifica. Hen på aftenen forlader hun Barcelona og sejler mod nordøst, hvor hun allerede næste morgen anløber Marseille, der er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Fra Frankrig går turen til Italien, og næste stop er i La Spezia, der er den andenstørste by i Ligurien med ca. 95.000 indbyggere. Den er en kombination af en arbejder- og havneby og har Italiens største flådebase og et dertilhørende flådemuseum, der udstiller kanoner, torpedoer, dykkerdragter, modelskibe m.m. Den gamle atmosfærefyldte bydel med de snørklede gader og hyggelige fortovscaféer inviterer til en lille spadseretur, ligesom I også kan nyde stemningen og udsigten fra den charmerende promenade langs havet. Her finder I også de offentlige haver med skønne blomster og træer. Pudsigt nok er byens kirker ikke så imponerende på traditionel vis, og var det ikke for korset på den særprægede Cristo Re-katedrals facade, ville man nærmere tro, at man var på vej ind i en koncertsal eller - på afstand - et stadion. San Giorgio-borgen kan dateres til det 14. århundrede og er i et klassisk firkantet design med fire vagttårne. Borgen huser i dag et arkæologisk museum med lokale fund fra Bronzealderen og Romertiden og byder desuden på en flot udsigt over byen og bugten. Ved dette anløb vælger mange dog at bruge dagen på en udflugt ud i det skønne, fotogene Toscana, hvis landskaber er fyldt med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Her ligger masser af charmerende middelalderbyer som Lucca med de 12 meter høje bymure og Sarzana med de imponerende fæstningsværker. De to helt store trækplastre er dog Pisas skæve tårn samt billedskønne Cinque Terre.
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, I oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder I de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor I på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
Herefter byder Palermo jer velkommen. Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil I derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.
Nu forlades Italien, og der sejles til Malta, som er en lille øgruppe bestående af 7 øer, hvoraf de 3 – hovedøen Malta samt Gozo og Comino – er beboet. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nordafrika og Italien har Malta igennem århundreder været eftertragtet jord, og herredømmet over øerne har skiftet hænder flere gange igennem historien, hvilket har sat sit præg på både sproget, gastronomien og arkitekturen. Maltesisk er således afledt af arabisk blandet med italiensk, mens middelhavskøkkenet blandes med det nordafrikanske. Malteserne er også meget stolte af de legendariske riddere, der forsvarede øen mod tyrkerne og lancerede korstogene. Disse riddere går under mange navne, hvoraf Johanniterordenen og Malteserordenen er de mest kendte. Det var en af ordenens stormestre, der grundlagde Valletta og gjorde byen til hovedstad i midten af 1500-tallet, og mange af byens for øvrigt meget smukke barokke bygninger stammer fra denne tid. På trods af sin beskedne størrelse er Valletta spækket med historisk interessante seværdigheder, hvoraf den imponerende katedral og Stormesterens Palads skal fremhæves sammen med et par museer, der fortæller den spændende historie om ridderne og deres bedrifter. Valletta, der er Europas sydligste og EU’s mindste hovedstad, er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og den er en yderst betagende by at vandre rundt i, da den emmer af historie og romantik.
Lørdag morgen vender I tilbage til Barcelona, hvor I forlader skibet i løbet af formiddagen og atter flyver hjem til Danmark – mange fantastiske oplevelser rigere.
Livet ombord på MSC Magnifica er et kapitel for sig. MSC Magnifica byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar.
Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi.
Hører I til de aktive, kan I tage en løbetur på den udendørs løbebane eller tilbringe noget tid i det flotte fitnesscenter, som byder på et af skibets bedste panoramaudsigter. På MSC Magnifica findes også et lækkert spaområde, hvor I mod betaling kan tilbringe tiden i de forskellige saunaer og bade eller få en balinesisk massage.
I kan også lade jer underholde ved at deltage i skibets animationsprogrammer, og selvfølgelig må I ikke gå glip af de imponerende shows og arrangementer, der hver aften bydes på i det store teater, ligesom lykken naturligvis kan prøves i skibets kasino. Man har virkelig kræset om indretningen af dette skib.
Helpension
Opholdet ombord på MSC Magnifica er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.
Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis.
Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.
EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pakken er inkluderet i prisen.
EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 770 kr. pr. person.
PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 1.820 kr. pr. person.
MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.
Pakken er inkluderet i prisen for børn.
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se det nuværende udflugtsprogram for de forskellige afgange efter bestilling på msccruises.com.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Vi må på dette krydstogt i det vestlige Middelhav med MSC Magnifica tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Pas og visum
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.