Udløber om 0 dage og 00:00:00
Afrejsedato | Kahytkategori | Mere info |
---|
Et krydstogt i Caribien er en fortryllende rejse med paradisstrande, azurblåt havvand, caribisk kultur og en uforglemmelig historie. Her kan I få store oplevelser ved de eksotiske anløb, hvor I kan opleve den lokale befolkning og deres interessante kultur. Ved alle anløb oplever I et charmerende folkeliv og en afslappet atmosfære, og I kan besøge charmerende fortovscafeer på idylliske øer, dykke i det krystalklare vand og slappe af med caribiske rytmer.
Særligt for denne rejse:
Afrejse den 28. februar 2025:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Ikke inkluderet i rejsens pris
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
28. februar: Fly til Miami og check-in på hotel
1. marts: Check in på skibet senest 15:00. 17:00 Afgang Miami
2. marts: På havet
3. marts: 08.00 – 17.00 Puerto Plata, Dominikanske Republik
4. marts: 09.00 – 23.00 San Juan, Puerto Rico
5. marts: På havet
6. marts: På havet
7. marts: 08:00 – 20:00 Ocean Cay MSC Marine Reserve, Bahamas
8. marts: 07.00 ankomst Miami. Hjemrejse
9. marts: Hjemkomst til Danmark
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.
Flytransport
Rejsen inkluderer fly fra København – Miami t/r.
Flytider - udrejse:
Flytider - hjemrejse:
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Rejsen inkluderer ikke transfers i Miami. Vi anbefaler en taxi til disse transfers. En anden mulighed er at tilmelde sig Uber eller lignende service, som er et prisbilligt alternativ til almindelige taxier. Uber er meget udbredt og fungerer upåklageligt i USA. Bemærk, at rederiet tilbyder forskellige udflugter på hjemrejsedagen, som slutter i lufthavnen.
I rejser fra Danmark til solskinsstaten Florida og har en nat i Miami Beach, inden I den efterfølgende dag går ombord på MSC Seascape. Hun skal være jeres hjem den næste uge – og sikke et hjem! Skibet er spækket med flotte detaljer og faciliteter. I kan enten deltage i de mange aktiviteter, slappe af med en god bog i en solseng på dækket, nyde en farverig cocktail i én af de mange barer eller noget helt fjerde. På krydstogtet drejer det sig om selvforkælelse, afslapning eller aktivitet – I bestemmer helt selv.
Der er afgang fra Miami kl. 17, og første dag tilbringes på havet, så I rigtigt kan nyde livet ombord og alt, hvad skibet har at tilbyde. Krydstogtets første anløb er herefter i Puerto Plata i Den Dominikanske Republik. Herfra kan I tage på opdagelse og se tilvirkningen af nogle af de mange lokale produkter, som nydes over hele verden. I kan besøge både cigar- og chokoladefabrikker, kaffe- og sukkerrørsplantager samt romdestillerier. Hop op på en ATV og udforsk den smukke natur, eller tag kabelbanen til toppen af Isabel de Torres-bjerget og nyd den eminente udsigt. Her kan I også udforske en botanisk have, kigge ind i grotter og se nærmere på resterne af et historisk fort. Historisk er også Puerto Platas gamle bydel, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste takket være bl.a. de flotte bygninger fra victoriansk tid. Skal I have et adrenalinsus, byder Damajagua vandfaldene på en spændende forhindringsbane af vandfald, laguner og naturligt skabte pools i et frodigt landskab – det er både forfriskende og underholdende på samme tid.
San Juan er hovedstaden i Puerto Rico, der er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA, og dermed er byen den ældste under det amerikanske flag. Øen har en naturlig skønhed med grønne bakketoppe, tropiske skove og glinsende, hvide sandstrande og en 500-årig gammel bykerne med blå brostensbelagte gader og smukt restaurerede huse fra den spanske kolonitid med farverige facader og smedejernsbalkoner dækket i et blomsterflor. San Juan er også hjemsted for den kendte Bacardi Rom, og her findes både destilleri og museum. Det 6-etagers fort El Morro de San Felipe anses af mange for at være Caribiens flotteste med sin labyrint af tunneller, fangekældre og barakker.
Krydstogtet afsluttes med et besøg på rederiets egen unikke ø, Ocean Cay Marine Resort. Den ligger i det vestlige Bahamas og er et blomstrende økosystem med krystalklart vand, seks fantastiske strande, en stor lagune, en by i autentisk bahamansk stil og farverige tiki-barer. En perfekt måde at få den caribiske stemning ind under huden med ren afslapning og selvforkælelse i naturskønne omgivelser.
Sidste aften ombord på skibet kan alle indtrykkene falde på plads, inden I næste morgen vender retur til Miami for at flyve tilbage til Danmark med bagagen pakket med minder og ny energi.
Rejsen er inklusive 1 overnatning på Miami Beach. I skal bo på 3* hotel uden forplejning. Evt. resort fee betales direkte til hotellet.
Collins Hotel på Miami Beach tilbyder en moderne og afslappende oplevelse kun få skridt fra den berømte hvide sandstrand. Værelserne er stilfuldt indrettet og udstyret med komfortable senge, fladskærms-tv, gratis wi-fi, aircondition og minikøleskab. Hotellet har en udendørs swimmingpool omgivet af en solterrasse, perfekt til afslapning, og der er adgang til et fitnesscenter. Med sin centrale beliggenhed tæt på restauranter, butikker og natteliv er Collins Hotel et ideelt valg for både par og familier.
Der tages forbehold for ændring af hotel til tilsvarende.
I skal sejle med MSC Seascape, der blev søsat i november 2022. Her har man bygget videre på det bedste fra de foregående skibe i Sea-serien med stort fokus på at gøre skibet så miljøvenligt som muligt. MSC Seascape er det længste skib i flåden og kan medtage op til 5.800 passagerer. Designet og interiøret er inspireret af New York City, og således finder I en 3 meter høj gengivelse af Frihedsgudinden ombord. Det centrale fællesområde med butikker og underholdning er døbt Times Square og har en imponerende LED-væg, der strækker sig over 4 dæk og projicerer Manhattans ikoniske skyline.
MSC Seascape har masser af udendørs arealer, hvor solen og havudsigten kan nydes. Som noget særligt findes en bro og gange med glasgulv langs skibets kant, hvilket giver en helt speciel udsigt og samhørighed med havet.
Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs ombord, og der bydes på daglig animation for både børn og voksne, så mulighederne er mange for at være aktive eller bare slappe af ved de forskellige poolområder. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa-området er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna.
Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. I alt har MSC Seascape 11 restauranter og 20 barer, så der er noget for enhver smag.
Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag.
Helpension
Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.
Drikkepakker
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris. Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Disse bestilles hos Øster Lindet ved indløsning af dit værdibevis.
Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.
EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter
Pris ved indløsning af værdibevis: 1.470 kr. pr. person.
Pris ved senere bestilling: 2.800 kr. pr. person.
PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris ved indløsning af værdibevis: 2.520 kr. pr. person.
Pris ved senere bestilling: 3.850 kr. pr. person.
MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-20 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.
Pris ved indløsning af værdibevis: 700 kr. pr. person.
Pris ved senere bestilling: 910 kr. pr. person.
Priserne for Minors-pakken gælder kun børn, som bor sammen med to voksne.
Børn i ekstra opredninger
Børn under 18 år, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Det er ikke muligt med opredninger i kahytter i Bella-kategorien. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Pris: Børn u/18 år: 8.490 kr.
MSC Cruises tilbyder et stort udvalg af udflugter ved samtlige anløb. Disse kan bestilles hjemmefra eller ombord på skibet. Vi anbefaler at bestille hjemmefra i god tid, mens udvalget er størst. Visse udflugter har nemlig et begrænset antal pladser og kan derfor blive udsolgt. Derudover er udflugterne rabatterede med op til 20%, hvis I bestiller hjemmefra.
I kan se mere om udvalget af udflugter ved de forskellige anløb her hos rederiet.
Kontakt os for muligheden for at få et program tilsendt.
Udflugterne kan bestilles hos Øster Lindet frem til 40 dage før afrejse. Alternativt kan I helt frem til 5 dage før afrejse bestille udflugterne direkte i rederiets online portal, hvortil I har adgang med jeres bookingnummer. Ved bestilling hos rederiet betales med det samme.
Visum og rejsedokumenter
På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. 125 kr. – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.
Vi må på dette krydstogt i Caribien med MSC Seascape tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori.
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Ligeledes anbefales en afbestillingsforsikring, der dækker ved sygdom inden afrejse. Hør nærmere hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.