Udløber om 0 dage og 00:00:00
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Beliggende i Danmarks charmerende sydvestlige hjørne finder I Hotel Tønderhus, omgivet af smukke, grønne områder og historiske landemærker. Hotellet ligger centralt i Tønder, så I har god mulighed for at opleve den historiske by på nærmeste hold, og trækker lysten mod flere oplevelser, er der heller ikke langt til områdets attraktioner og seværdigheder.
Bliv klogere på kunst, kultur og historie på Tønder Museum, kør et smut omkring idylliske Møgeltønder, hvor I kan opleve det smukke Schackenborg Slot, eller tag en afstikker til Nationalpark Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og som byder på en smuk natur med tidevandsflader, marskområder og stor biodiversitet. Mulighederne for mindeværdige oplevelser er gode og mangfoldige.
Særligt for dette ophold:
DEALpris 699 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle åbningsdage til og med den 1. marts 2025.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Hotel Tønderhus.
Tjek ind: Fra kl. 15:00 - 18:00.
Tjek ud: Senest kl. 10:30.
Tag en pause fra hverdagen, og lad Hotel Tønderhus være jeres hjem væk hjemmet. Det historiske hotel blev indviet i 1943 som byens nye forsamlingshus, og hotellet fejrer således fødselsdag samme år som Tønder by, der blev stiftet præcis 700 år forinden.
Det venlige og imødekommende personale sørger for, at I bliver godt indlogeret på det historiske hotel, og har I brug for gode råd til oplevelsesmuligheder, har personalet masser af gode ideer oppe i ærmet.
Også forplejningen er der sørget for med kaffe og kage ved ankomst og en gastronomisk 3-retters middag til aften. I hotellets restaurant får I en autentisk og lækker oplevelse, hvor de dygtige kokke har sammensat en menu baseret på sæsonens bedste råvarer og med lokalt fokus. I kan også tage et kig på restaurantens vinkort, der giver jer mulighed for at finde den perfekte ledsager til måltidet.
Mætte og tilfredse kan I se frem til en god nats søvn, inden I igen står op til et dejligt måltid, når restauranten stiller frem til morgenmad.
Sådan skal I bo
Alle komfortværelser har eget bad og toilet samt hårtørrer, tv og gratis wi-fi. De behagelige senge sørger for en god nats søvn, så I kan byde morgenen velkommen - friske og klar til at udforske, hvad Tønder har at byde på.
Godt at vide
Der er mulighed for opladning af elbil på hotellet.
I kan frit bruge hotellets billardbord og fitnessrum.
Sort sol
Forårets og efterårets højdepunkt er naturfænomenet sort sol, hvor de store fugleflokke samles i Marsklandet. Hver lørdag i marts, april, september og oktober afgår en bus fra hotellet, hvor I kan tage med hotellets guide på en hyggelig oplevelsestur. Billetter til turen skal bookes inden ankomst.
Tønder er en historisk by tæt på grænsen til Tyskland. Byens rødder kan spores knap 800 år tilbage, og man kan stadig se og føle den rige historie, når man slentrer ned gennem de smalle brostensbelagte gader. Lad jer betage af de velbevarede bindingsværkshuse, og lad den autentiske stemning tage jer på en rejse tilbage i tiden.
Er I interesserede i kunst og håndværk, har Tønder et prisvindende kunstmuseum, som har fokus på nordeuropæisk kunst fra 1900 og frem, og er I på udkig efter lidt ekstra at fylde i kufferten byder byen på en bred vifte af butikker, lige fra specialbutikker med unikke varer til de populære kædebutikker.
I kan også sætte jer i bilen og køre ud til Nationalpark Vadehavet, der på grund af sin særegne natur er optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og som med sine 1.466 km2 er den største i Danmark. Vadehavet har et rigt dyre- og fugleliv, og der er eksempelvis 12-15 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold ved Vadehavet på den østatlantiske trækrute.
Ved Vadehavet finder I også Tøndermarsken, der er Danmarks største sammenhængende engområde og absolut et besøg værd. Her kan I vælge at gå af den 54 km lange Marsksti, som går gennem hele Tøndermarsken, og som har otte mindre stisløjfer, der tager jer forbi forskellige seværdigheder, såsom Højer Sluse og Møgeltønder.
For de aktive er det helt oplagt at tage cykler med og cykle af Vestkystruten. Ruten starter i Nationalpark Vadehavet ved den dansk-tyske grænse og er en del af Nordsøruten - verdens længste cykelrute.
Trænger I til flere oplevelser, kan I tage på sælsafari og opleve de mere end 3000 spættede sæler, der søger ind mod kysten for at finde føde eller for at hvile sig på de tørlagte sandbanker.