Udløber om 0 dage og 00:00:00
Dag 1:
Dag 2:
Dag 3:
Hotel Herman Bang er et moderne Best-Western-hotel beliggende i Frederikshavn, og her får I god tid til at opleve Nordjyllands smukke natur, flotte kystlinjer og mange seværdigheder.
Under miniferien kan I se frem til en 2-retters middag på ankomstdagen, og så venter der jer enten en frokost og ølsmagning på Skagen Bryghus eller en frokost på Skagen fiskerestaurant på andendagen.
Særligt for dette ophold:
Dag 1:
Dag 2:
Dag 3:
DEALpris 1.395 kr. Normalpris 2.845 kr. Spar 51 %
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 20. december 2024.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Hotel Herman Bang.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Trods en historie, der strækker sig 140 år tilbage, så er det et moderne Best Western Hotel, I træder ind på, når I gæster Hotel Herman Bang.
På hotellet finder I Restaurant Empire, hvor I kan glæde jer til den forrygende morgenbuffet og til at få serveret en 2-retters middag på ankomstdagen, der består af en grillet mørbradbøf med grøntsager og fries samt valgfri sauce. Til dessert kan I vælge en valgfrit dessert fra menukortet.
På andendagen kan I vælge mellem to forskellige oplevelser i skønne Skagen - blot 40 minutters kørsel fra hotellet. I kan se frem til enten en spændende ølsmagning og frokost på Skagen Bryghus eller en frokost på den populære Skagen Fiskerestaurant.
På samme adresse som hotellet finder I spaen Den Syvende Himmel. Skal jeres ophold tilføjes et touch af spa og wellness, så tilbyder Den Syvende Himmel både ansigtsbehandlinger, massage, wellness og parbehandlinger (mod betaling).
Bemærk, tider skal bestilles i god tid på tlf. 98 43 01 13 eller online her.
Sådan skal I bo:
I bliver indlogeret på et af hotellets 53 lyse værelser, der er indrettet med en behagelig seng, tv, wi-fi, bord og eget badeværelse med hårtørrer.
Der er gratis kaffe og the under opholdet i fællesområdet.
Hotel Herman Bang ligger centralt i Frederikshavn, og det er fra hotellet let at komme rundt i byen og opleve, hvad den historiske havneby har at tilbyde. Hvis I søger mod den 71 meter høje Pikerbakke i den sydlige del af byen, så kan I opleve den mest fantastiske udsigt over Frederikshavn og Kattegat - og på klare dage kan I se helt til Skagen.
Hvis I kommer til Frederikshavn sydfra, så kan I ved Hobro overveje at køre fra motorvejen og tage turen ud langs Mariager Fjord og videre op langs Kattegatkysten. Her passerer I udkanten af naturområdet Lille Vildmose, og I kommer til at krydse Limfjorden med færgen, der sejler mellem Hals og Egense. Fra Hals kan I forsætte videre op langs kysten. Det tager lidt længere tid, men gør jeres transport til en langt større oplevelse, end hvad motorvejens monotoni kan tilbyde.
Fra Frederikshavn kommer I let ud i det nordjyske. På jeres vej til Skagen, kan I gøre holdt ved Råbjerg Mile eller Den Tilsandede Kirke, hvor I kan se, hvor vild den nordjyske natur er.
I kan også køre på tværs af Nordjylland. Fra Frederikshavn er der omkring 50 kilometer til Vesterhavet, hvor I kan opleve skum på bølgetoppene. Oplev fiskeribyen Hirtshals, eller kør ned til Løkken, hvor I finder et væld af restauranter, butikker og andet hyggeligt i den Danmarksberømte ferieby.
Gæsterne på Hotel Herman Bang er glade for hotellet. Så glade, at stedet får den fine karakter 4/5 på Tripadvisor. Vi har plukket et par anmeldelser ud, der fint fortæller, hvad I kan forvente af jeres ophold.
"Endnu en skøn oplevelse
Jeg må sige at komme på Hotel Herman Bang, der føler man sig hjemme fra start af. Lige fra ankomst til man kommer op på værelset, internettet virker supper godt, og ikke mindst en god seng. Morgenmaden er også god."
Anmeldt oktober 2023.
"Fremragende weekendophold
Hyggeligt hotel som er godt vedligeholdt, og pænt rengjort.
Et personale som bare gjorde alt for at vi kunne føle os hjemme.
En fantastisk morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære, og maden i restauranten ligeså.
Alt var helt i top, og kan kun anbefale andre at komme derop."
Anmeldt september 2023
"Weekendophold for 2
Dejligt ophold i historiske omgivelser på Best Western Hotel Herman Bang i Frederikshavn. Hotellet har en god og central beliggenhed midt i byen og med gode parkeringsforhold."
Anmeldt august 2023
"Venlig og hjælpsom personale
Dejlig rent hotel og fantastisk morgenmad, personalet var venlige og meget hjælpsomme, parkering lige ved hotellet til en rimelig pris. Tæt på alting i Frederikshavn og god restaurant på hotellet.
En meget god oplevelse."
Anmeldt maj 2023
"Fremragende ophold
Vi var 8 prs på weekendophold fredag-søndag. Med spisning i hotellets restaurant og frokost på Skagen Fiskerestaurant som en del af pakken.
Friskt/smilende personale, super lækker og varieret morgenmad. Vi kan kun anbefale stedet."
Anmeldt april 2023