Sæt tænderne i sushi, som både smager og ser ud som små kunstværker.
Hos Yumi Sushi i hjertet af Aalborg får du frisk fisk, perfekt rullede bidder og masser af kærlighed til det japanske køkken.
Her er der fokus på kvalitet frem for kvantitet – risene er afstemt, fisken er frisk, og resultatet er en menu, der taler til både øjne og smagsløg.
Når du træder ind hos Yumi Sushi for at hente din sushi, er det svært ikke at mærke stemningen fra det populære sushi-sted, som netop har rundet sit første år i Aalborg.
Om Yumi
Sushi
Yumi Sushi er en af Aalborgs nyere sushi-perler, men bag disken står kokke med mange års erfaring – bl.a. fra deres søsterrestaurant i Allerød. Visionen er enkel: sushi lavet med passion, friskhed og et kreativt twist, der gør, at man har lyst til at komme tilbage igen og igen.
Du vil opleve en stor gæstfrihed hos Yumi, der skyldes dedikerede medarbejdere. De kender alle retter indgående og er altid klar til at hjælpe dig med at finde præcis det, der passer til din smag.
Udover lækre stykker sushi har Yumi Sushi også flere klassiske øl, sake og en cocktailmenu med japansk inspiration, der giver en ekstra oplevelse for dem, der vælger at spise i restauranten. Men uanset om du henter take away eller sætter dig til bords, kan du glæde dig til sushi, der er lavet med håndværk, hjerte og høj kvalitet.