Kværs Kro
Glæd jer til et sønderjysk ophold med kaffe og kage samt middag med vin ad libitum. Pris for 2 personer.
Tag på et dejligt ophold på Kværs Kro ved Gråsten, hvor I bliver trakteret med både eftermiddagskaffe, middag, fri vin til middagen og en dejlig morgenbuffet. Kroens køkken er danskinspireret med vægt på de sønderjyske traditioner, og der serveres derfor retter som gammeldags oksesteg med stuvet hvidkål og kalvesteg med waldorfsalat.
Når I ikke nyder godt af kroens traktement, er der også masser at opleve i området. Kun 5 minutters kørsel fra kroen finder I bl.a. Gråsten Slotshave med de store rosen- og staudebede, der om sommeren klæder haven i flotte farver. I kan også lægge vejen forbi Dybbøl Mølle, som i dag er blevet et symbol på dansk modstand og udholdenhed. En tur over grænsen er også oplagt, da hotellet kun befinder sig kun 15 minutters kørsel derfra.
Særligt for dette ophold:
- Dejligt, sønderjysk ophold med middag og vin ad libitum
- God og personlig betjening
- Tæt på Gråsten Slotshave, Dybbøl Mølle og grænsen
Opholdet inkluderer:
- 1 overnatning i delt dobbeltværelse
- Kaffe og kage, serveres kl. 15-17
- 3-retters middag/buffet efter kokkens valg ved ankomst søndag-fredag eller 4-retters middag efter kokkens valg ved ankomst lørdag
- Fri vin under middagen
- Dejlig morgenbuffet serveres kl. 8-10
DEALpris 1.148 kr. Normalpris 2.127 kr. Spar 46 %
Prisen er for 2 personer.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 30. december 2023.
Vær opmærksom på, at kroen holder lukket den 24.-26. december 2023 samt den 31. december 2023.
Bemærk: Der er et meget begrænset antal ledige værelser på lørdage.
Gebyrfri afbestilling skal ske senest 14 dage inden ankomstdagen.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Kværs Kro.
- Tillæg ved ophold henover fredage: 100 kr. pr. værelse pr. nat
- Tillæg ved ophold henover lørdage: 200 kr. pr. værelse pr. nat.
- Ekstra opredning inkl. dealens indhold: 500 kr. pr. person (forespørges hos Kværs Kro)
- Børn under 6 år inkl. dealens indhold: 300 kr. pr. person (vin skiftes ud med sodavand)
- Børn 6-16 år inkl. dealens indhold: 400 kr. pr. person (vin skiftes ud med sodavand)
Max 2 ekstra opredninger pr. værelse.
Tjek ind: Fra kl. 14.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Vil I have mere? Ønsker I flere overnatninger, kan I blot købe det antal værdibeviser, der svarer til det antal overnatninger, I ønsker, og bruge dem i forlængelse af hinanden.
Kværs Kro
I flere hundrede år havde de danske kroer en vigtig rolle for de rejsende i Danmark, og kroerne husede alt fra bønder til handelsmænd og adelsmænd, der manglede et sted at "tanke op" og en seng at sove i.
Kværs Kro er ingen undtagelse. Historien går helt tilbage til starten af 1600-tallet, men efter en brand i 1800-tallet måtte kroen dog genopbygges. I dag står kroejer Johannes Andresen i spidsen for kroen, der vægter den gode sønderjyske mad og serviceniveauet højt.
Sådan skal I bo
Ved ankomsten får I anvist et af hotellets 12 hyggelige værelser. På jeres værelse har I naturligvis eget badeværelse, en god seng, fladskærms-tv m.m. til rådighed, så I får det bedst tænkelige ”hjem” under jeres ophold.
Et sted man kommer igen
Gæsterne er generelt glade for Kværs Kro, og denne anmeldelse fra Tripadvisor opsummerer fint, hvordan et ophold på Kværs Kro opleves:
”Vi var 3 par som var på opdagelse ude i landet, og Kværs Kro var virkelig en kæmpe positiv oplevelse. Vi fik anvist værelser overfor kroen, men hvilken oplevelse. 3 topmoderne værelser. Selve forplejningen var også i top. 3 forskellige forretter, STOR buffet med tilbehør, som virkelig smagte godt, og betjeningen var super.
Et sted man gerne kommer igen.”
Omegnen
Fra Kværs Kro er der ikke langt til Gråsten. Her finder I blandt andet Gråsten Slot, hvor Dronning Ingrid residerede, og den ikoniske klapbro over Egernsund. Gråsten er også en hyggelig lille handelsby at gå en tur i.
Lidt længere væk ligger Sønderborg, der er en af Danmarks oversete byperler med masser af butikker. Tag også et kig på Dybbøl Mølle og besøg Historiecenter Dybbøl Banke. Der er også historie at finde i Frøslevlejrens Museum, der ligger uden for Padborg mod syd. Herfra er der heller ikke langt til grænsen.
I Aabenraa mod nord venter der også en hyggelig byoplevelse med masser af butikker, hyggelige spisesteder og ikke mindst byens havn, der indbyder til en gåtur langs vandet. Vil I på en køretur omkring kroen, så anbefaler vi også, at I søger mod vandet og nyder udsigten ud over eksempelvis Flensborg Fjord, hvor vores naboland Tyskland let kan ses på den anden side.