Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Atlanterhavsruten i Norge

NYHED: 8 dages fortryllende rundrejse til Norges største vidundere m. dansk rejseleder. Rejs fra Danmark i maj.

Atlanterhavsruten i Norge

NYHED: 8 dages fortryllende rundrejse til Norges største vidundere m. dansk rejseleder. Rejs fra Danmark i maj.

Norges vidundere

Lad jer forundre og bjergtage af naturens skønhed på denne helt særlige rundrejse, der tager jer forbi Atlanterhavsvejen, Trollstigen, Geirangerfjorden og andre af Norges største vidundere. I har en dansk rejseleder med hele vejen på den spændende rejse.

 

Der venter fortryllende eventyr og storslåede naturoplevelser, som kan blæse enhver bagover. De norske fjorde er blevet kåret som et af verdens bedste rejsemål af National Geographic, og I kommer forbi flere af de allermest imponerende naturfænomener på jeres tur gennem Norge.

 

Rejsen byder bl.a. på et besøg i hovedstaden Oslo og på en tur ad både Atlanterhavsvejen og Trollstigen, to af Norges mest spektakulære veje. Dagene på Vestlandet er tilrettelagt i små, behagelige etaper med en mængde store, panoramiske oplevelser. 

 

Særligt for denne rejse:

 

  • Oplev det krystalklare vand ved Atlanterhavsruten også kendt som ”Norges Caribien”
  • Sightseeing i Oslo
  • Besøg den smukke Geirangerfjord, som er optaget på UNESCOS verdensarvsliste

 

Rejsen inkluderer:

  • Kørsel i 4-stjernet bus med opsamling i Danmark
  • Sejltur med overnatning i udvendig kahyt
  • 6 overnatninger på hotel med morgenmad
  • Middag eller buffet alle aftener
  • Sejltur til Grip
  • Lokale færger
  • Udflugter i henhold til program
  • Dansk rejseleder

 

Rejseperiode: 

 

Den 25. maj 2023 - 1. juni 2023

 

Vælg mellem følgende værelsestyper:

  • Dobbeltværelse - DEALpris 10.995 kr.
  • Enkeltværelse - DEALpris 14.290 kr.

 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

 

Opsamling og hjemkomst

Bussen samler jer op i Middelfart, og I bliver ligeledes sat af i Middelfart ved jeres hjemkomst. 

 

  • Opsamling den 25. maj 2023: Kl. 07.00 – Afk. 58 B Middelfart, rasteplads
  • Hjemkomst den 1. juni 2023: Ca. kl. 15.00 –  Afk. 58 B Middelfart, rasteplads

 

Kontakt Giba Travel for at høre om andre opsamlingsmuligheder.

 

Dagsprogram

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

Dag 1

I mødes ved Middelfart og sætter kursen mod Hirtshals, hvorfra I skal sejle med Color Line's store moderne færge til Larvik i Norge. Når I ankommer til Norge, kører I direkte til Oslo, hvor I skal overnatte. Her spiser I et dejligt aftensmadsmåltid sammen.

 

Dag 2

Efter morgenmaden kører I til centrum af Oslo og tager på en byrundtur, hvor I bla. ser kongeslottet, Karl Johan gaden, Landstinget, Rådhuset m.m. På vej ud af Oslo besøger I skihopbakken Holmenkollen, hvor I ser det fantastiske bygningsværk og nyder den imponerende udsigt over Oslo.

 

Bagefter kører I nordpå og i løbet af eftermiddagen passerer I Hønefoss.

 

Sidst på eftermiddagen kører I nordpå forbi Hamar og Lillehammer til Ringebu, hvor I overnatter. 

 

Dag 3

I starter dagen med at køre gennem Norges varierede fjeldområde og ser de mægtige fjeldtoppe på vejen til Dovrefjell National Park. I løbet af dagen kommer I tæt på naturen og gennem Gudbrandsdalen, ’Dronningen blandt dale’. Her oplever I norsk bondekultur med store velholdte gårde, hvor man endnu holder fast i mange traditioner. 

 

Sidst på dagen når I rejsens nordligste punkt, Kristiansund, som breder sig ud over tre øer. 

 

Dag 4

Efter morgenmaden kører I ud til havet, og hvis vejret tillader det, sejler I til den lille fiskerlandsby Grip, som ligger ca. 14 km fra kysten. Efter et par timer på havet er I tilbage i Kristiansund, hvorfra I fortsætter turen. 

 

I kører over den berømte Atlanterhavsvej, som er den største seværdighed på denne rejse af anlægs- og bygningsmæssig karakter. Vejen består af en otte kilometer kolossal dæmning, der er bygget tværs over havet med 12 broer, og som zigzagger over 17 småøer.

 

I fortsætter rejsen og gør stop ved fiskerlandsbyen Bud, som er det største handelssted mellem Bergen og Trondheim. Efter at have oplevet det åbne hav ankommer I til "rosernes by", Molde, hvor I overnatter. 

 

Dag 5

I pakker bussen og kører ned til færgen, som sejler til Vestnes. En dejlig tur over Romsdalsfjorden og videre over Ørskogfjellet til Ålesund, Norges største fiskerihavn. Byen ligger på tre øer, og lidt på fastlandet, og strækker sig over en lang og smal tange ud i fjord og hav. I ankommer omkring frokost, hvorefter resten af dagen vil være fri til oplevelser på egen hånd. 

 

Dag 6

På dagens udflugt kører I over Spjelkavik og langs Romsdalsfjorden til Åndalsnes. Her begynder turen på Fjheldvejen Trollstigen, som er en af Norges mest dramatiske og mest besøgte turistattraktioner. Ruten består af 11 hårnålesving og hele tiden med svimlende fjelde til begge sider. Fjeldene har navne, som ’Kongen’, ’Dronningen’ og ’Bispen’. 

 

I tager færgen over Norddalsfjorden til Eidsdal og kører den berømte Ørnevej til Geiranger, hvor I kan nyde den fantastiske udsigt over Geirangerfjorden, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. 

 

Dag 7

Efter morgenmaden kører I tidligt fra hotellet og gennem en af Norges længste tunneler, Lægdalstunnelen, som med sine 24,5 km forbinder Lærdal og Aurland i Sogn og Fjordane fylke i det vestlige Norge. Turen fortsætter gennem smuk natur til Bergen, hvor I går ombord på skibet først på eftermiddagen. 

 

I spiser middag ombord på skibet, og først på aftenen går I op på dækket og nyder den smukke indsejling til Stavanger. Her oplever I en fantastisk natur med dybe fjorde og den smukke skærgård. Efter et kort stop sejler I videre mod Danmark. 

 

Dag 8 

I ankommer tidlig om morgen i Hirtshals, hvor jeres hjemtur til Middelfart begynder.

 

Om GIBA Travel

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.

 

Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.

 

GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Atlanterhavsruten i Norge

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail