Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Südspeicher Hotel

Besøg det spritnye Südspeicher Hotel ved sydhavnen i Kappeln. Inkl. 1-2 overnatninger med 3-retters middag. Pris pr. person.

Südspeicher Hotel

Besøg det spritnye Südspeicher Hotel ved sydhavnen i Kappeln. Inkl. 1-2 overnatninger med 3-retters middag. Pris pr. person.

Vidunderlig udsigt til Schlei

Den 1. november 2022 slog det helt nye Südspeicher Hotel dørene op, og I har derfor mulighed for at være nogle af de allerførste gæster i de nyrenoverede, omend historiske, rammer.

 

Hotellet ligger i et gammelt kornmagasin ved sydhavnen i Kappeln, hvor I har en vidunderlig udsigt til Schlei-floden og byens ikoniske klapbro. Südspeicher er et aldeles charmerende bekendtskab med sine fine detaljer fra det oprindelige byggeri, hvor blandt andet "gulv-til-loft"-vinduerne i den gamle silodel og de klassiske vinduer i selve kornmagasinet vidner om bygningens oprindelige ånd og stemning.

 

Med jeres base i byens historiske centrum er der ikke langt til hverken restauranter eller seværdigheder, og efter en god dag med masser af indtryk og oplevelser, kan I nyde livet på hotellets terrasse, hvorfra I kan se de historiske kuttere sejle.

 

Særligt for dette ophold:

  • Beliggenhed direkte ved vandet og i gåafstand til seværdigheder
  • Bo i helt nye faciliteter i historiske rammer
  • 3-retters middag på Pierspeicher Restaurant, blot 5 minutters gang fra hotellet

 

Vælg mellem følgende ophold:

1 overnatning:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • 3-retters middag på nabohotellet Pierspeicher Hotel & Restaurant (5 minutters gang fra Südspeicher Hotel)
  • Overdådig morgenbuffet
  • Fri wi-fi

DEALpris 650 kr.

 

2 overnatninger:

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse
  • 3-retters middag én af dagene på nabohotellet Pierspeicher Hotel & Restaurant (5 minutters gang fra Südspeicher Hotel)
  • Overdådig morgenbuffet begge dage
  • Fri wi-fi

DEALpris 998 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Der skal derfor købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst til og med den 1. maj 2023:

  • Ved ophold med 1 overnatning er ankomst mulig søndag, mandag, tirsdag eller torsdag
  • Ved ophold med 2 overnatninger er ankomst mulig alle ugens dage - der er dog et begrænset antal ledige værelser i weekenderne

 

Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes i påsken og fra den 16.-25. januar 2023.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Südspeicher Hotel.

  • Vinmenu i restauranten: 29 € pr. person
  • Opgradering til værelse med udsigt til Schlei-floden: 20 € pr. person pr. nat

 

Bemærk, at restauranten holder lukket tirsdage og onsdage.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Südspeicher Hotel

Når det kommer til individualitet og charme, er Südspeicher helt unik, og den historisk-moderne kornmagasins-atmosfære går som en rød tråd gennem hele hotellet. 

 

Hvis I sætter pris på gode råvarer, smuk udsigt og skøn atmosfære, så må I ikke snyde jer selv for et besøg i hotellets bistro, som åbner i foråret 2023. Takket være den smukke vinterhave og den store udendørs terrasse på Schlei-siden, kan I nyde udsigten over floden og de historiske kuttere, mens I nyder et dejligt måltid.

 

Den inkluderede 3-retters middag skal I nyde på søsterhotellet Pierspeicher Hotel & Restaurant, der er en markant bygning beliggende ved flodbredden, kun 5 minutters gang fra jeres hotel. Er vejret til det, anbefaler vi at bruge de minutter, det tager at gå derhen til fods, og nyde området langs vandet.

 

Wellness på Südspeicher Hotel

Fra vinteren 2022 vil I kunne nyde godt af hotellets helt nye wellnessområde, hvor I kan forkæle jer selv med en velfortjent pause. For at sikre den afslappede stemning og ro, er forudbestilling nødvendig, så der max er 4 personer på wellnessområdet på samme tid.

 

Sådan skal I bo

På hotellet er der ikke to værelser, der er ens, og alle værelser imponerer med egne særtræk og særlige detaljer, foruden fladskærms-tv og eget badeværelse.

 

Godt at vide

Det er ikke muligt at parkere ved selve hotellet, men I finder både et antal gratis parkeringspladser og flere parkeringspladser mod betaling tæt på Südspeicher.

 

Om Kappeln

Kappeln er med sine knap 10.000 indbyggere en by af en størrelse, der byder på masser af muligheder for shopping og naturoplevelser, uden at blive uoverskueligt stor. Af samme grund har Kappeln altid altid været et populært rejsemål for både naturelskere og rejsende, der ønsker et ophold i ro og mag. Fiskerbyen er særligt kendt for sin klapbro over Schlei-floden og for sit sildefiskeri - og det er da også muligt at se Europas sidste sildehegn i byen.

 

Kappeln ligger i et af ​​de smukkeste naturområder i Slesvig-Holsten, og kører i lidt nord for byen, kan I besøge det 800 hektar store naturreservat, Geltinger Birk, hvor I kan opleve vilde heste m.m. 

 

I selve byen kan vi anbefale at gå en tur langs floden og nyde byens havnemiljø. I må heller ikke snyde jer selv for at opleve byens gamle bydel Altstadt, der ligger omkring den smukke Skt. Nikolaj Kirke, og hvor I kan slentre en tur i de brostensbelagte, smalle gader. Slå også gerne et smut forbi den karakteristiske Hollændermølle Amanda, som med sine 32 meter er Tysklands højeste.

 

Kappeln byder desuden på skønne, små og lokale chokoladeforretninger, der producerer deres egne chokolader, som I med fordel kan købe med hjem til lidt sød forkælelse. På samme måde er det oplagt at tage forbi de mange grænsebutikker ved Flensborg og gøre nogle gode køb på vej til eller fra Kappeln.

 

 

Südspeicher-Hotel.jpg

Ophold på Südspeicher Hotel

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail