Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Ophold med badehotelsidyl

Bo på dejligt anneks inkl. gastronomi fra Rødvig Kro & Badehotel ved Stevns Klint. Pris for 2.

Ophold med badehotelsidyl

Bo på dejligt anneks inkl. gastronomi fra Rødvig Kro & Badehotel ved Stevns Klint. Pris for 2.

Dejlige dage ved badehotellet

Lad jer indkvartere på et af Rødvig Kro & Badehotels dejlige annekser, og nyd godt af alt det bedste, badehotellet har at byde på. Rødvig Kro & Badehotel ligger på Stevns med udsigt til Østersøen og blev kåret som Danmarks Bedste Badehotel i 2020 og 2022.

 

Undervejs i opholdet skal I nyde godt af badehotellets gastronomiske færdigheder, når de byder på velkomstdrink, 3-retters middag og morgenmad. I badehotellets restaurant, som byder på en dejlig havudsigt, serveres lækre middage sammensat med årstidens dagsfriske råvarer. Grøntsager handles hos de lokale producenter, og fisk kommer fra havnen i nærheden. Der serveres kun mad af høj kvalitet - altid ledsaget af en venlig bemærkning og et smil på læben.

 

Særligt for dette ophold:

  • Rødvig Kro & Badehotel blev kåret til Danmarks bedste badehotel i både 2020 og 2022
  • 3-retters middag på Rødvig Kro & Badehotel
  • Beliggenhed lige ved stranden og Stevns Klint

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse på Strandpensionen eller Kridthuset
  • Velkomstdrink på Rødvig Kro & Badehotel
  • 3-retters middag efter køkkenchefens valg på Rødvig Kro & Badehotel 
  • Morgenmad på Rødvig Kro & Badehotel

 

Normalpris 2.220 kr. DEAL pris 1.398 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle dage til og med den 31. marts 2023. Rødvig Kro & Badehotel holder vinterlukket fra den 18. december 2022 til den 13. januar 2023.

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Rødvig Kro & Badehotel.

  • Tillæg ved ankomst fredag eller lørdag: 300 kr. pr. værelse

 

Tjek ind: Fra kl. 14.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Danmarks bedste i 2020 og 2022

Både i 2020 og 2022 har Opdagdanmark.dk kåret Rødvig Kro & Badehotel til Danmarks Bedste Badehotel. Badehotellet fik desuden en tredjeplads i 2021, kun overgået af Strandhotel Røsnæs og Knudhule Badehotel. 

 

Og intet er overladt til tilfældighederne på Rødvig Kro & Badehotel. Det familiedrevne badehotel er en smuk indrettet kro med den helt særlige stemning, som understreges med friske blomster, levende lys, ild i pejsen, hyggelige stuer, en dejlig gårdhave, skønne måltider og et altid venligt personale. 

 

En bæredygtig spiseoplevelse 

I restauranten er der fokus på de gode råvarer og der arbejdes hele tiden på at gøre madlavningen mere bæredygtig. Heriblandt er der stor fokus på madspild og økologi. Det er derfor også med stor stolthed, at restauranten nu har modtaget Det Økologiske Spisemærke i bronze.

 

Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder og viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer i et køkken, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver: guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%).

 

Det er Rødvig Kro & Badehotels klare mål at nå næste trin i ordningen, nemlig sølvmærket.

 

Se den lille film om hotellet

Rødvig Kro & Badehotel folder sig ud i denne fine video, som giver jer en god fornemmelse af stedet.

 

 

Strandpensionen og Kridthuset

Annekserne, Strandpensionen og Kridthuset, ligger blot 300-400 meter fra Rødvig Kro & Badehotel, hvor I finder den smukkeste udsigt over Østersøen og til Stevns Klint, som er på UNESCOS verdensarvsliste. På samme måde som badehotellet ligger de to annekser tæt på stranden og kun få minutters gang fra den hyggelige havn. 

 

Stevns Klint Strandpension

På Strandpensionen finder I 10 værelser, hvor flere af dem har udsigt over Østersøen, markerne og Stevns Klint. Alle værelserne er gennemrenoverede og indrettet, så tankerne henledes på stranden og naturen omkring. Pensionen ligger lige ved trappen til stranden.

 

Kridthuset

Kridthuset er centralt beliggende i Rødvig, tæt på både indkøb, havn, strand, restauranter og Stevns Klint. Her finder I 12 velindrettede dobbeltværelser, hvor der er lagt vægt på, at de skal føles hjemlige og hyggelige. Alle værelserne har hver deres egen unikke indretning med et personligt præg. Næsten som derhjemme.

 

Oplevelser i området

Blot 400 meter fra Rødvig Kro & Badehotel starter Stevns Klint Trampesti, som er en ca. 20 km lang natursti, der snor sig langs Stevns Klint. Undervejs passerer stien bl.a. Stevns Fyrcenter, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Boesdal Kalkbrud, og flere steder kommer I til at gå helt ude langs den stejle klippekant. Ruten er utroligt smuk og naturskøn - og absolut en vandretur værd.

 

Når I nu alligevel er på farten, kan vi anbefale at lægge vejen forbi netop Boesdal Kalkbrud, hvor et helt nyt oplevelsescenter under navnet Stevns Klint Besøgscenter åbner i uge 41 i år. I kan læse mere om projektet her.

 

Helt oplagt er det også at besøge Skovtårnet ved Camp Adventure, som ligger ca. en halv times kørsel fra Rødvig Kro & Badehotel. Tårnet åbnede i marts 2019 og giver med sine 45 meter og 135 meter over havets overflade et fuldkommen majestætisk syn ud over Sydsjælland. Fra toppen kan man se 25 km ud over det sydsjællandske landskab. Mod nord og i klart vejr kan man se helt til Øresundsbroen og Turning Torso i Malmø, og selv dele af den københavnske skyline toner frem, når man nyder udsigten fra toppen. 

 

 

Rødvig-Kro-&-Badehotel.jpg

 

Ophold på Strandpensionen og Kridthuset

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail