Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Juleophold i Nordtyskland

Prisvenligt ophold inkl. 2 overnatninger, flere rabatter og mulighed for at besøge hyggelige julemarkeder. Pris pr. person.

Juleophold i Nordtyskland

Prisvenligt ophold inkl. 2 overnatninger, flere rabatter og mulighed for at besøge hyggelige julemarkeder. Pris pr. person.

Den store juletur

Denne deal bringer jer til Landhaus Smaga i den tyske grænseby Süderlügum, der er beliggende cirka 10 kilometer syd for Tønder.

 

Her kan I se frem til 2 overnatninger på det hyggelige gæstgiveri inkl. morgenmad og gode rabatter i området.

 

Opholdet kan indløses i november og december 2022, og det er dermed den perfekte mulighed for at komme i ægte julestemning. Et tysk "Weihnachtsmarkt" er en helt unik oplevelse og noget, I virkelig bør unde jer selv at opleve.

 

Hotellet ligger blot 50 km fra Husum, hvor der er julemarked fra den 21. november til den 27. december 2022, og derudover er der et julemarked kun 45 km væk i Flensborg, som I kan besøge fra den 21. november til den 31. december 2022. Vil I finde julestemningen lidt tættere på, kan I besøge "Julebyen Tønder", hvor byens butikker og julehytterne har åbent helt fra den 6. november til den 23. december 2022.

 

Opholdet inkluderer (pr. person)

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad begge dage
  • 1 stk. kage og kaffe på Cafe Sko, Bredebro
  • Rabatkort til Cafe Arthur, Tønder
  • Rabatkort til Højer Pølser, Højer
  • Voucher til 1 flaske vin pr. person hos Fleggaard 

 

Prisen er pr. person. Der skal købes minimum 2 værdibeviser for at benytte tilbuddet. Ønsker du at rejse alene, skal du kun købe 1 værdibevis, men betale enkeltværelsestillæg. 

 

Bemærk, at voucher samt rabatkort er til 1 gang, uanset hvor mange overnatninger der købes.

 

Masser af atmosfære

Det atmosfæriske Landhaus Smaga er beliggende lige syd for grænsen. Her bliver I indlogeret på et hyggeligt værelse, der naturligvis har eget bad/toilet, tv og en god seng.

 

Med i opholdet er der inkluderet morgenmad, som indtages i gæstgiveriets restaurant, så I er klar til at begive jer ud i grænselandet og få fyldt rygsækken op med masser af oplevelser - og gode, billige varer... 

 

Meget mere end grænsehandel

Fra Landhaus Smaga er der ikke langt til grænsehandelen - eksempelvis er der kun halvanden kilometer til Fleggaard i Süderlügum.

 

Vil I opleve mere? En oplagt mulighed er en tur til altid hyggelige Tønder, Danmarks ældste købstad - kun 10 km fra hotellet - hvor I bl.a. kan se den flotte udstilling af Wegner-stole hos Tønder Vandtårn/museum eller besøge byens julemarked.

 

En tur til Møgeltønder er også oplagt. Byen byder bl.a. på Schackenborg Slot, den nyrenoverede Schackenborg Slotskro samt den smukke kirke, som er blevet brugt til kongeliges dåb og bryllup.

 

Vil I have lidt mere frisk luft og natur, kan der indsnuses masser af ø-stemning på en tur til Sylt eller Rømø.

 

Uanset hvad I er til, har I heldigvis flere dage til at nå det hele på dette ophold.

 

Praktisk info

Ankomst kan ske fra den 6. november til den 19. december 2022. Tjek ind kan ske fra kl. 17 på ankomstdagen, og tjek ud skal ske senest kl. 10 på afrejsedagen.

 

Reservation skal ske til Lauritzen Rejser på tlf.: 74 72 15 20. Oplys, at I har et værdibevis fra Deal.dk samt værdibevis-ID og kode.

 

Når I har foretaget jeres reservation, vil I på mail modtage en bekræftelse/voucher fra Lauritzen Rejser som I bedes medbringe på hotellet.

 

Om Lauritzen Rejser

Lauritzen Rejser er specialister inden for kør-selv-rejser, éndagsudflugter og grupperejser. De er en af Tønders ældste virksomheder og er et lille, professionelt firma, der vægter tryghed og tillid højt, og som hver dag arbejder hårdt på at imødekomme deres gæsters ønsker. Lauritzen Rejser prioriterer god service og glade gæster – det er deres opskrift på en god rejse, uanset om den står på storbyferie i Berlin eller oplevelser under hjemlige himmelstrøg.

 

Lauritzen Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3185.

 

Det med småt

Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Der er et begrænset antal værelser til rådighed og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Lauritzen Rejser er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte Lauritzen Rejser på tlf. 74 72 15 20.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Juleophold på Landhaus Smaga

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail