Miniferie i Nordjylland
Oplev skønne Nordjylland med 3 overnatninger på Hotel Herman Bang inkl. 2-retters middage m.m. Pris pr. person.
Forlænget weekend
Hotel Herman Bang er beliggende i Frederikshavn, og her får I god tid til at opleve Nordjyllands smukke natur, flotte kystlinjer og mange seværdigheder.
Under miniferien bliver der taget hånd om jer på bedste vis, og to af aftenerne er der sågar inkluderet en 2-retters middag, så I roligt kan tage på oplevelse om dagen og vende afslappede hjem til hotellet, hvor I ved, maden venter på jer.
Der venter jer også en frokost på Skagen Bryghus, der kan kombineres med et besøg på Skagen Museum, som I også får billetter til.
Opholdet inkluderer (pr. person):
- 3 overnatninger i standardværelse
- 1 lille flaske portvin og snacks på værelset ved ankomst
- 2-retters middag i restauranten på ankomstdagen
- Frokost på Skagen Bryghus og entrébillet til Skagens Museum - valgfri dag
- 2-retters middag i vores restaurant på tredjedagen
- Fri kaffe og the fra fællesområde
- Morgenbuffet alle dage
Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at benytte tilbuddet. Hvis du ønsker at rejse alene, skal du kun købe 1 værdibevis, men betale enkeltværelsestillæg.
Hotel Herman Bang
Trods en historie, der strækker sig 140 år tilbage, så er det et moderne Best Western hotel I træder ind på, når I gæster Hotel Herman Bang.
Hotellet er beliggende centralt i Frederikshavn, og her bliver I indlogeret på et hotellets 53 lyse værelser, der er indrettet med en behagelig seng, tv, wi-fi, bord og eget badeværelse med hårtørrer.
På hotellet finder i Restaurant Empire, hvor I kan glæde jer til den forrygende morgenbuffet og til at få serveret en 2-retters middag både på ankomstdagen og på tredjedagen. Der er frit valg fra menukortet, og I vælger selv, om I vil have en forret og hovedret, eller en hovedret med en dessert som et sødt punktum.
På samme adresse som hotellet finder I spaen Den Syvende Himmel. Skal jeres ophold tilføjes et touch af spa og wellness, så tilbyder Den Syvende Himmel både ansigtsbehandlinger, massage, wellness og parbehandlinger.
Omegnen
Hotel Herman Bang ligger centralt i Frederikshavn, og det er fra hotellet let at komme rundt i byen og opleve, hvad den historiske havneby har at tilbyde. Hvis I søger mod den 71 meter høje Pikerbakke i den sydlige del af byen, så kan I opleve den mest fantastiske udsigt over Frederikshavn og Kattegat - og på klare dage kan I se helt til Skagen.
Hvis I kommer til Frederikshavn sydfra, så kan I ved Hobro overveje at køre fra motorvejen og tage turen ud langs Mariager Fjord og videre op langs Kattegatkysten. Her passerer I udkanten af naturområdet Lille Vildmose, og I kommer til at krydse Limfjorden med færgen, der sejler mellem Hals og Egense. Fra Hals kan I forsætte videre op langs kysten. Det tager lidt længere tid, men gør jeres transport til en langt større oplevelse, end hvad motorvejens monotoni kan tilbyde.
Fra Frederikshavn kommer I let ud i det nordjyske. Den ene dag går turen til Skagen, hvor der venter jer frokost på Skagen Bryghus og et besøg på Skagen Museum. På jeres vej derop, kan I gøre holdt ved Råbjerg Mile eller Den Tilsandede Kirke, hvor I kan se, hvor vild den nordjyske natur er.
I kan også køre på tværs af Nordjylland. Fra Frederikshavn er der omkring 50 kilometer til Vesterhavet, hvor I kan opleve skum på bølgetoppene. Oplev fiskeribyen Hirtshals, eller kør ned til Løkken, hvor I finder et væld af restauranter, butikker og andet hyggeligt i den Danmarksberømte ferieby.
Gode anmeldelser
Gæsterne på Hotel Herman Bang er glade for hotellet. Så glade, at stedet får den fine karakter 4/5 på Tripadvisor. Vi har plukket et par anmeldelser ud, der fint fortæller, hvad I kan forvente af jeres ophold.
"ANBEFALES
Absolut et besøg værd. MEGET hyģgeligt og gennemført hotel hvor alt er 100 % i orden, lige fra værelser, personale til madoplevelsen. Deres pakkeophold kan især ANBEFALES, og det er super tilrettelagt med dejlige oplevelser."
Anmeldt i november 2021.
"Perfekt forlænget weekend
Personalet var bare serviceminded og så er hotellet og værelserne af super fin standard God modtagelse ved ankomst med fin instruktion Værelset var tip top Under vores ophold spiste vi aftensmad to gange, hvilket også må siges at vi kan anbefale Udtjekningen var hurtig og igen god betjening Vi kommer helt sikkert igen."
Anmeldt i oktober 2021.
Praktisk info
Ankomst kan ske på torsdage og fredage til og med den 8. december 2022. Dog ikke i ugerne 27-31. Tjek ind fra kl. 14.00 på ankomstdagen, og tjek ud senest kl. 11.00 på afrejsedagen.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Hotel Herman Bang.
- Enkeltværelsestillæg: 495 kr. pr. nat
- Opgradering til deluxeværelse: 95 kr. pr. person pr. nat
- Opgradering til Suite: 250 kr. pr. person pr. nat
- Ekstra overnatning: Forhør jer hos hotellet
Du reserverer dit ophold hos Best Western Hotel Herman Bang på info@hermanbang.dk eller tlf.: 98 42 21 66. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer. Eventuelle tilkøb bestilles direkte ved reservationen af opholdet.
Medbring printet værdibevis til hotellet, når opholdet skal indløses.
Det med småt
Prisen gælder for 1 person. Der er et begrænset antal værelser til rådighed.
Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig.
Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Hotel Herman Bang er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.
Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.
Se vores øvrige rejsevilkår her.