Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Idyl på Ny Øbjerggaard Gods

Oplev idyllen på det anmelderroste Ny Øbjerggaard Gods. Opholdet er inkl. overnatning, 3-retters middag m.m. Pris for 2.

Idyl på Ny Øbjerggaard Gods

Oplev idyllen på det anmelderroste Ny Øbjerggaard Gods. Opholdet er inkl. overnatning, 3-retters middag m.m. Pris for 2.

I naturskønne omgivelser

Omtrent midtvejs mellem Næstved og Vordingborg ligger herregården Øbjerggaard i det naturskønne Sydsjælland, tæt på skov og strand. Herregården er en uspoleret lille perle, der er fyldt med atmosfære og historie - og med sin fuldstændigt ugenerede og afsondrede beliggenhed med egen park og direkte adgang til skoven er Ny Øbjerggaard en hyggelig og stemningsfuld bid af det gamle Danmark.

 

Foruden gåture i den flotte park og mulighed for masser af oplevelser i nærområdet, kan I undervejs i jeres ophold se frem til dejlige kulinariske oplevelser.

 

Opholdet for 2 personer inkluderer:

  • 1 overnatning i charmerende dobbeltværelse
  • Kaffe og kage på ankomstdagen
  • 3-retters middag efter kokkens valg kl. 18.30
  • Morgenbuffet kl. 8-10
  • Håndklæder og sengelinned
  • 2 entrébilletter samt kaffe og kage inkluderet på Køng Museum, som I kan besøge fra kl. 12-16 lørdag, søndag og helligdage

 

Rum til forkælelse

Glæd jer til at tjekke ind til et ophold med masser af forkælelse for smagsløgene.

 

Når I ankommer bliver I beriget med kaffe og kage i Øbjerggaards pejsestue med storytelling.

 

Om aftenen kan I se frem til at nyde en dejlig 3-retters middag, der i juni, juli og august vil bestå af thailandske retter, mens den i de resterende måneder består af traditionel dansk mad.

 

Øbjerggaards historie

Øbjerggaard var en af de tolv herregårde, som lå under Vordingborg rytterdistrikt, efter Frederik IV (1671-1730) havde samlet sit krongods i tolv rytterdistrikter. Ryttergodset blev dog solgt fra mellem 1760 og 1780, og der blev oprettet nye herregårde heraf over hele landet. En af disse var Øbjerggaard, hvis første egentlige ejer blev Niels Ryberg.

 

Niels Ryberg var stærkt optaget af velgørenhedsarbejde og ønskede at højne de fattiges kår. Derfor oprettede han i 1778 en spindeskole, hvor piger fra fireårsalderen kunne lære at spinde hør. I forlængelse af spindeskolen åbnede han i 1783 et linnedvæveri på Øbjerggaard, der hurtigt udviklede sig til en blomstrende forretning med kontakter til kongehuset.

 

I 1804 døde Niels Ryberg, og herregården har siden haft mange forskellige ejere.

 

I efteråret 2020 rykkede David Davidsen og hans familie således ind på Øbjerggaard, og i oktober så Ny Øbjerggaard dagens lys. Den gamle herregård for enden af alléen har dermed føjet endnu et kapitel til sin lange historie og slår atter dørene op for gæster, der ønsker at opleve den særlige herregårdsatmosfære og den smukke natur. 

 

Køng Museum

Vi kan varmt anbefale et besøg hos Køng Museum, der ligger i Gl. Øbjerggaard, og som har en permanent udstilling om Niels Ryberg og om Køng Fabrik, som Gl. Øbjerggaard oprindeligt var administrationsbygning for.

 

Oplevelser i nærheden

Med sin placering midt imellem Næstved og Vordingborg ligger Ny Øbjerggaard ideelt for både kortere og længere ture, og med ti minutter til motorvejen er der ikke langt fra eller til København.

 

I køreafstand fra herregården ligger blandt andet:

 

Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe (30 min.)

Kalkbruddet er bunden af et 63 millioner år gammelt hav, hvor der i tidernes morgen svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koral­ler. På Geomuseum Faxe fortælles den dramatiske historie om den sidste store masseuddød for 66 millioner år siden og om, hvordan livet siden rejste sig på ny og dannede det unikke koralrev.

 

Læs mere om Geomuseum Faxe og Faxe Kalkbrud her.

 

Skovtårnet (30 min.)

Skovtårnet ved Camp Adventure giver med sin placering 135 meter over havets overflade et majestætisk syn ud over Sydsjælland. Fra toppen kan man se 25 km ud over det sydsjællandske landskab. Mod nord og i klart vejr kan man se helt til Øresundsbroen og Turning Torso i Malmø - og selv dele af den københavnske skyline toner frem, når man nyder udsigten fra toppen.

 

Læs mere om udsigtstårnet her

 

Stevns Klint (40 min.)

Stevns Klint er på UNESCOs liste over verdensarv. Stevns Klint byder på smuk natur, millioner års historie, og et dramatisk kapitel om dengang en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde.

 

Læs mere om Stevns Klint her.

 

På mindre end en time kan I derudover nå til:

  • Gavnø Slot (10 min.)
  • Svinø strand (10 min.)
  • Avnø Naturcenter (10 min.)
  • Vordingborg slotsruin (15 min.)
  • Køng museum (2 min.)
  • Vordingborg centrum (15 min.)
  • Næstved centrum (15 min.)
  • Præstø centrum (15 min.)
  • Møns klint (55 min.)
  • Knuthenborg Safaripark (45 min.)
  • Krokodille zoo (30 min.)
  • Gisselfeld kloster (30 min.)
  • Knudshoved Odde (25 min.)
  • BonBon-land (30 min.)
  • Nærmeste supermarked (2 min.)

 

Glade gæster

Ny Øbjerggaards dejlige stemning smitter af på glade gæster, der har kvitteret med flotte anmeldelser på Tripadvisor. Her er et udpluk:

 

"Tak for en dejlig oplevelse

Min søster og jeg er netop kommet hjem efter et skønt ophold på Ny Øbjerggaard . Fantastisk modtagelse og behagelige omgivelser . Så hyggeligt . Kan varmt anbefales, er ikke sidste gang vi har været hos dem."

Anmeldt december 2021.

 

"Forkælelse og hygge på højt plan

Vi havde vores "Tantetur" på det helt fantastiske B&B Øbjerggaard. Udover at overnatte i et hus med sjæl og super hyggelig atmosfære, var der god mad & vores vært kunne underholde med husets og områdes historie."

Anmeldt oktober 2021.

 

"Søde mennesker og god atmosfære i historiske omgivelser

Efter en weekend i skønne omgivelser kommer vi nu tilbage til hverdagens forpligtelser med fornyet energi. David og hans familie på Ny Øbjerggaard er enormt behagelige og har en god forståelse for gæsternes behov, og stedet foregiver ikke at være noget, det ikke er. "Autenticitet frem for luksus," som de sagde ved velkomsten. Første aften fik vi en skøn omgang kromad, og næste aften havde David inviteret en thailandsk kok til at forberede en kylling i grøn karry. Udvalget til morgenmaden er småt, men godt - og de brygger en dejlig kaffe. En helt igennem god weekend og de varmeste anbefalinger herfra."

Anmeldt april 2021.

 

"Super hyggeligt

Min kæreste og jeg besøgte stedet som ligger i de dejligeste omgivelser.
Personalet var så søde og behjælpelige . Både aftensmad og morgenmad var dejligt og blev nydt i den autentiske spisestue.
Et ophold her kan varmt anbefales."

Anmeldt april 2021.

 

Praktisk info

Ankomst kan ske på alle ugens dage til og med den 31. december 2022. 

 

Tjek ind: Ny Øbjerggaard Bed & Breakfast fra kl. 15 

Tjek ud skal ske senest kl. 10 på afrejsedagen. 

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Ny Øbjerggaard Gods.

  • Weekendtillæg ved ankomst lørdage, søndage eller helligdage: 150 kr. pr. person 
  • Vinmenu til 3 retter: 219  kr. pr. person
  • Privat badeværelse: 200 kr. pr. værelse
  • Egen terrasse; 200 kr. pr. værelse
  • Ekstra person/personer på værelse inkl. dealens indhold: 695 kr. pr. person

 

Reservation skal ske til Ny Øbjerggaard Gods på objerggaard@hotmail.com eller på tlf.: 50 10 60 20. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer.

 

Medbring venligst et printet værdibevis ved ankomst til hotellet.

 

Det med småt

Prisen gælder for 2 personer. Der er et begrænset antal værelser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk er kun formidler af dette tilbud, og Ny Øbjerggaard Gods er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Ophold på Ny Øbjerggaard Gods

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail