Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Skønt ophold i Flensborg

Oplev fantastiske Flensborg, når Boutiquehotellet Petuh byder indenfor til overnatning, vin og morgenbuffet - pris pr. person

Skønt ophold i Flensborg

Oplev fantastiske Flensborg, når Boutiquehotellet Petuh byder indenfor til overnatning, vin og morgenbuffet - pris pr. person

Lige midt i Flensborg

I hjertet af Flensborg, på en stille sidegade midt mellem havnen, de farverige shoppinggader og de gamle købmandsgårde, finder I Boutiquehotellet Petuh med en beliggenhed, der næsten ikke kan være bedre - lige ved vandet og med bare små 5 minutters gang til gågaden.

 

Boutiquehotellet byder på ro og hygge, og ligger i en gammel, historisk teglværksbygning, der er blevet nænsomt og charmerende renoveret med stor sans for detaljer og med øje for det unikke.

 

Her kan I glæde jer til at blive taget varmt og hjerteligt imod, når I ankommer, og blive indlogeret på et helt nyt og virkelig lækkert og moderne værelse. 

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i lækkert nyt dobbeltværelse
  • 1 flaske vin til værelset - hotellet vælger hvilken vin
  • Dejlig morgenbuffet

 

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse. Der skal derfor købes 2 værdibeviser for at benytte opholdet. Enkeltværelse er ikke muligt.

 

Bemærk: 

  • Ønsker I flere overnatninger, køber I blot værdibeviser svarende til det antal overnatninger, I ønsker, og får opholdene lagt i forlængelse af hinanden
  • Ved ankomst fredag er der et minimum på 2 overnatninger, og I skal derfor købe, hvad der svarer til 2 overnatninger. Dvs. 4 værdibeviser

 

Om Boutiquehotellet Petuh

Det mere end 100 år gamle, fredede teglværk i hjertet af Flensborg er nænsomt blevet omdannet til et boutiquehotel med 20 værelser. Husets charme udspringer af en blanding mellem den bysmarte stilighed kombineret med smukke materialer og en hjertelig atmosfære.

 

Charmen går som en rød tråd gennem alle rum og mærkes også i det hyggelige køkken, hvor der kokkereres med masser af kærlighed, præcis som hjemme i familien. Om morgenen dufter der således af kaffe og friskbagte boller, og om eftermiddagen strømmer dejlig kageduft ud af ovnen.

 

På Boutiquehotellet Petuh sættes det personlige møde i højsædet, og hotellets "småsnakstue" er derfor også hjertet i huset. Her kan gæster mødes for at snakke, og I kan også nyde morgenmaden her.

 

Efter en dag fyldt med indtryk kan I glæde jer til at trække jer tilbage til ro og hygge på jeres værelse. Alle værelser er stilfuldt indrettet med stor kærlighed og øje for detaljerne, præcis som det forventes af et boutiquehotel med sjæl. Gennem de gamle, sprossede vinduer strømmer masser af dagslys ind i værelserne, som har trægulv, en stor og hyggelig seng, fladskærms-tv med kabel-tv samt et stilfuldt badeværelse med regnbruser og hårtørrer. Der er derudover gratis wi-fi og 6 parkeringspladser til fri afbenyttelse.

 

Historiske Flensborg

Et historisk islæt

Boutiquehotellet har sit navn efter Petuh-tanterne, der var kultiverede damer fra middelklassen, som ved århundredeskiftet var hyppige gæster på byens skibe. De havde oftest et årskort, en "partoutbillet", så de kunne tage med fjorddamperne og sludre løs med hinanden på deres helt egen dialekt, petuh - en sprogblanding af plattysk, højtysk, rigsdansk og sønderjysk, der den dag i dag stadig præger hverdagssproget i Flensborg.

 

Skibsturene handlede dog ikke kun om en underholdende afveksling i hverdagen for de tysk-danske husmødre, men også om at gøre forretninger med kaffe, smør og spiritus.

 

Fortidens petuh-tanter er for længst holdt op med at sejle med "smørdamperen". Men på grund af dem og deres sprog lever byens tysk-danske karakterer stadig i bedste velgående.

 

Fantastiske Flensborg

Boutiquehotellets centrale placering betyder, at I kan dykke direkte ind i Flensborgs farverige liv. Fra hotellet kan I nemt gå på opdagelse i den vidunderlige gamle bydel og finde skjulte baggårde eller nyde den historiske havn med en lækker fiskesandwich i hånden.

 

Der er generelt en rigtig god madscene i den spændende by, og I skal derfor heller ikke bevæge jer mange meter, før I finder gode og indbydende restauranter. I kan finde en oversigt over mulighederne her.

 

Praktisk information

Ankomst kan ske søndag-fredag til og med den 1. juni 2022. Tjek ind kan ske fra kl. 15, og tjek ud skal ske senest kl. 11. Bemærk: Ved ankomst fredag er der et minimum på 2 overnatninger, og der skal derfor købes 2 værdibeviser.

 

Reservation skal ske ved at sende en mail til info@petuh.de med ønsket ankomstdato. Husk at oplyse din unikke kode fra værdibeviset samt navn og telefonnummer. 

 

Der er parkeringsmuligheder lige bag hotellet samt ved siden af hotellet.

 

Enkeltværelse er ikke muligt. 

 

Det med småt

Prisen gælder pr. person i delt dobbeltværelse på Petuh Boutiquehotel. Der er et begrænset antal værelser til rådighed og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud og Petuh Boutiquehotel er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være mulig.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Ophold i Flensborg

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail