Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.

Rejs i hyggelige Midtjylland

4 dages rejse - inkl. mad, udflugter, krobesøg, Himmelbjerget, museumsbesøg, levende musik m.m. - pris pr. person

Et ophold, der har det hele

Vil I opleve de fantastiske omgivelser og den fantastiske natur på den midtjyske hede og i Søhøjlandet? På et ophold, der også byder på krobesøg, museumsbesøg, udflugter i 4-stjernet luksusbus m.m. 

 

Så glæd jer til denne rejse, der inkluderer 3 overnatninger, et virkelig godt sammensat program og god mad morgen, middag og aften. Det hele sker med base på på Hotel Dolphin Herning, der byder på 5-stjernet hygge på det 3-stjernede hotel.

 

Læs videre om rejsen og oplevelserne nedenfor, hvor I også kan finde indhold, program, priser m.m.

 

Tryghedsgaranti! Ans Rejser giver tryghedsgaranti på dette ophold. Det betyder, at hvis opholdet aflyses grundet Covid-19, så får I jeres indbetalte beløb tilbage direkte fra Ans Rejser inden for 7 hverdage.

 

Rejsen inkluderer (pr. person):

  • 3 overnatninger på Dolphin Hotel Herning
  • Morgenmad alle dage inkl. drikkevarer
  • 2-retters middag alle dage
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Frokost på den kgl. Privilegeret kro, Grønhøj Kro
  • Entré til Morten Korch-museet
  • Entré til kartoffeltyskermuseet
  • Guidet bustur i Kongenshus mindepark
  • Musikalsk underholdning med ”kro-fatter” på Grønhøj kro
  • Frokost på kgl. privilegeret kro, Pårup kro
  • Rundvisning og smagsprøver Bøllingsø Bryghus
  • Intimkoncert med Lune Carlsen
  • Tryghedsgaranti
  • Alle busudflugter sker i 4-stjernet luksusbus
  • Rejseleder

 

Priser:

  • DEALpris 2.995 kr. pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse
  • DEALpris 3.595 kr. pr. person i enkeltværelse

 

Perioder:

  • Den 14. - 17. februar 2022
  • Den 19. - 22. april 2022
  • Den 26. - 29. september 2022

 

I vælger den ønskede variant og periode, når I har trykket på KØB NU-knappen.

 

Program

Der er blevet sammensat et spændende og hyggeligt program for opholdet, der kan læses her.

 

Udflugterne vil som udgangspunkt starte ved 9-tiden, og I er hjemme først på eftermiddagen. Der er derfor god tid til at fordøje dagens oplevelser med lidt afslapning på hotelværelset eller shoppe i Herning Centret der kun ligger 5 minutter væk.

 

rute_640x400.jpg

 

Dag 1:

Fra kl. 15 har I mulighed for at ankomme til Dolphin Hotel Herning, der ligger kun 2 kilometer fra Herning Centrum. Kommer I i bil er der gratis parkering på hotellets videoovervågede parkeringsplads. Ankommer I med offentlig transport, er det muligt at blive afhentet på stationen kl. 15, 16 og 17.

 

Dolphin Hotel er et 3-stjernet designhotel med 5-stjernet hygge. Det nyrenoverede, familiedrevne hotel har 56 dejlige værelser. I bliver indlogeret på et af de rene og pæne værelser, der alle er holdt i et klassisk design. Her skal I bo under hele opholdet, så I har en hjemlig base mellem alle oplevelserne.

 

Når I er kommet på plads og måske har strakt eller hvilet benene lidt efter køreturen, så serveres der middag i hotellets restaurant.

 

På alle opholdets dage kommer I til at opleve, hvad hotellets køkken kan præstere. Maden har et klassisk afsæt, der giver glade gæster og mætte maver. Både når middagen serveres, men også når I om morgenen går til bords og oplever hotellets morgenbuffet.

 

Dag 2:

Efter en god nats søvn går I til bords og nyder hotellets store morgenbuffet, så der er tanket kræfter op til dagens udflugt.

 

Når I har taget plads i den 4-stjernede luksusbus, så går turen de cirka 35 kilometer mod nord, der er til Grønhøj Kro, hvor ”kro-fatter” Gregers tager imod. Grønhøj Kro er en ægte dansk kro, der har været i familiens eje siden 1864 og Gregers er 5. generation på kroen.

 

”Kro-fatter” Gregers er en fantastisk fortæller, og I kan roligt glæde jer til at høre ham fortælle om både egnens og slægtens historie - og til at opleve ham lave spas med gæsterne og synge gamle danske sange. Gregers er også guide på den bustur I kommer på rundt i det område, der er kendt som Kongenshus mindepark. Kongenshus Mindepark indeholder et væld af historier og skæbner. Én af dem handler om kartoffeltyskerne, der er den folkelige betegnelse for de cirka 290 tyske familier, der i 1759-60 blev kaldt til Danmark med henblik på opdyrkning af den jyske hede.

 

Efter en god frokost på Grønhøj Kro, kan I glæde jer til at se de museer, der i dag er indrettet på kroen. Det gamle gæstehus er blevet indrettet som museum for netop kartoffeltyskerne, og i den gamle staldbygning kan I opleve Morten Korch-museet.

 

Efter oplevelserne på den midtjyske hede går turen tilbage til hotellet, hvor køkkenet naturligvis har forberedt en god middag.

 

Dag 3:
Efter endnu en god nats søvn og morgenbuffet sættes kursen mod Søhøjlandet ved Silkeborgsøerne, hvor I skal opleve Himmelbjerget.

 

Det danske bjerg stikker 147 meter op over havet og er nok det mest berømte af de danske højdedrag. Fra toppen er der en fantastiske udsigt ud over det kuperede terræn, der både byder på Søhøjlandets søer og skove.

 

Efter turen til Himmelbjerget, der går turen til Pårup Kro, der siden 1901 har været ejet af familien Jakobsen Madsen, der nu i 4 generationer har drevet kroen. Her venter jer en klassisk dansk frokost som I roligt kan glæde jer til.

 

Frokosten bliver efterfølgende skyllet behørigt ned. For bussen tager til Bøllingsø Bryghus, der ligger kun 5 minutters kørsel fra kroen. Bøllingsø Bryghus har siden 2009 brygget lækre specialøl i deres mikrobryggeri, der holder til i den gamle Engesvang Kro i centrum af Engesvang. I kommer under besøget til at høre om mikrobryggeriet, produktionen og så skal I naturligvis også smage deres fantastiske øl.

 

Efterfølgende går turen atter retur til hotellet, hvor køkkenet endnu engang står klar med en god middag.

 

Den sidste aften på hotellet byder på musikalsk underholdning med Lune Carlsen, der er kendt som Danmarks nok bedste Kim Larsen fortolker. En perfekt afslutning på et hyggeligt ophold.

 

Dag 4

Den sidste morgen på Hotel Dolphin Herning, hvor I tjekker ud efter morgenbuffetten, og et godt og begivenhedsrigt ophold.

 

Praktisk info:

Ankomst kan ske i den valgte periode. Tjek ind er muligt fra kl. 15 på ankomstdagen, tjek ud skal ske senest kl. 10 på afrejsedagen.

 

Tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Ans Rejser.

  • Faste pladser i bussen: 95 kr. pr. person

 

Bemærk: Der er inkluderet drikkevarer til morgenmaden, men ikke frokost og middag. Disse skal tilkøbes.

 

Reservation: I bliver kontaktet af Ans Rejser inden for 7 dage efter jeres bestilling. 

 

Ans Rejser følger til enhver tid myndighedernes vejledninger. Chaufføren på bussen og rejselederen er altid helt opdaterede omkring de seneste vejledninger. På udflugterne benyttes der en 4-stjernet bus og der sørges naturligvis for god ventilation i bussen. Alle gæster har adgang til håndsprit og bussen rengøres dagligt.

 

Om Ans Rejser

Ans Rejser er et dansk rejsebureau med mere end 30 års erfaring. Lige fra starten har Ans Rejser haft fokus på oplevelser, der skaber enestående minder.

 

Med udgangspunkt i gæsternes behov sammensætter Ans Rejser populære rejser i både Danmark og udlandet. At følge tidens tendenser og blive ved med at forny sig er vigtigt for Ans Rejser, men lige så essentielt er det at efterleve nøgleordene kvalitet, nærhed og god service.

 

Som de siger: ”Vi vil altid sikre, at vore gæster får mest muligt for pengene i form af oplevelse, ny viden og hyggeligt samvær”.

 

Ans Rejser er medlem af rejsegarantifonden nr. 3316.

 

Det med småt

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Ans Rejser er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte Ans Rejser på tlf. 70 26 00 49.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Tilbud på ophold i Midtjylland

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail