Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Gourmet på Malling Kro

Ophold på Malling Kro, der er en sand gourmetperle. Vælg ml. 1-2 overnatninger med middag, vin og morgenmad - pris for 2

Gourmet på Malling Kro

Ophold på Malling Kro, der er en sand gourmetperle. Vælg ml. 1-2 overnatninger med middag, vin og morgenmad - pris for 2

Ypperligt gourmetophold på kroen

Malling Kro er ikke en hvilken som helst kro. Den er derimod et af de steder, der bliver lagt mærke til og holdt øje med - for det gastronomiske niveau er skyhøjt, og vinkælderen er et slaraffenland for vinentusiaster.

 

Nu har du chancen for at forkæle dig selv og en, du holder af, med et skønt ophold på kroen, hvor omdrejningspunktet er den 4-retters gourmetmiddag med tilhørende vinmenu. 

 

Vælg mellem disse ophold for 2 personer:

1 overnatning:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • Velkomstdrink og sprøde snacks
  • 4-retters gourmetmiddag med udgangspunkt i sæsonen - serveres med start kl. 18-19
  • Vinmenu fra sommelierens hånd
  • Kroens morgenmad inkl. kaffe/te samt juice - serveres mellem kl. 8-10

DEALpris 2095 kr.

 

2 overnatninger:

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse
  • Velkomstdrink og sprøde snacks på gourmetaften
  • 1 middag på ankomstdagen - vælg mellem stjerneskud eller wienerschnitzel
  • 4-retters gourmetmiddag med udgangspunkt i sæsonen - serveres med start kl. 18-19
  • Vinmenu fra sommelierens hånd
  • Kaffe og sødt
  • Kroens morgenmad inkl. kaffe/te samt juice begge dage - serveres mellem kl. 8-10

DEALpris 3295 kr. 

 

Madoplevelse i særklasse

Kendetegnende for kroen er dens kvalitetsbevidste køkken, der skaber moderne dansk gastronomi, lavet på gode råvarer med inspiration fra det franske køkken - serveret med smil og sjæl.

 

Kroens vinsortiment er blevet hædret adskillige gange, bl.a. med 'Best of Award of Excellence' i Winespectator samt med flere nomineringer til 'Årets bedste vinsortiment' i både Den Danske Spiseguide og den danske restaurantguide White Guide. Malling Kro vandt prisen for Danmarks bedste vinkort i White Guide i 2016/2017. 

 

Dertil kan kroens restaurant bryste sig af en lang række flotte anmeldelser, der alle er enige om, at Malling Kro bestemt er et besøg værd. The Telegraph i England har besøgt kroen og har skrevet en super flot anbefaling, som du kan læse her

 

Malling Kro

Malling Kro ligger i hjertet af den hyggelige by Malling, 10 km syd for Aarhus og nær det nye Moesgaard Museum i et roligt og charmerende landsbymiljø, tæt ved skov og strand. Kroen er et sted, hvor du som gæst føler dig velkommen i rare omgivelser med afslappet atmosfære, og hvor personalet altid gør deres ypperste for at give dig en behagelig oplevelse.

 

Gennem de sidste 25 år er Malling Kro nænsomt blevet renoveret til en mere moderne udgave af kroen, der har eksisteret i over 125 år. Alle værelserne fremstår pæne med eget bad og toilet samt gratis wi-fi - og flere af dem har en størrelse med plads til op til 4 personer. Der findes 8 dobbeltværelser på den hyggelige kro. 

 

Kroen byder også på en skøn terrasse ud mod Stationspladsen, hvor både frokost, eftermiddagskaffe og måske et køligt glas rosé kan nydes, hvis vejret tillader det - ligesom også middagen serveres udendørs i kroens hyggelige gårdhave i de lune måneder.

 

Aarhus Letbane kører lige uden for døren og stopper bl.a. ved Bruuns Galleri på Hovedbanegården i Aarhus C og ved Dokk1, som er byens nye havneområde, og som også er et besøg værd.

 

Nye ejere - nye tider

Det er Tina og Rune Aaby, der driver Malling Kro. Tina og Rune er kendt i branchen og har i 8 år drevet Restaurant Skovmøllen samt været medstiftere af Restaurant Unico. De glæder sig til at byde dig velkommen.

 

Rune er uddannet sommelier, så heller ikke her går de nye ejere ned på kvalifikationerne. Rune har mange års erfaring med vin som restaurantchef på flere af Danmarks bedste restauranter som Fakkelgaarden og Prins Ferdinand.

 

Kroen er i gang med at gennemgå en større forandring med ønske om et mere moderne udtryk. Samarbejde med lokale leverandør har stor betydning for både interiør og det gastronomiske udtryk. Her vil I kunne opleve lokalt produceret keramik og råvarer fra de lokale leverandør som f.eks. Karensminde og Olsgaard samt kvæg fra egne marker nær Skovmøllen.

 

Praktisk info

Ankomst kan ske onsdag-lørdag til og med den 17. december 2022. Bemærk: Restauranten holder sommerferielukket i uge 28-29.

 

Tjek ind kan ske kl. 15.00-17.00, og tjek ud skal ske senest kl. 10.30.

 

Tillæg og tilkøb:

Aftales ved reservation og afregnes direkte med Malling Kro.

  • Weekendtillæg ved ankomst fredag eller lørdag samt alle helligdage: 300 kr. pr værelse pr. nat
  • Gourmet-tilkøb: 575 kr. ekstra pr. person - velkomstdrink, snacks, gourmetmiddag og vinmenu opgraderes til følgende indhold:
    • Champagne og kaviar
    • 5-retters gourmetmiddag
    • Sommelierens udvalgte vine
    • Kaffe og sødt
    • Avec

 

Reservation skal ske til Malling Kro på info@mallingkro.dk eller på tlf.: 86 93 10 25 - oplys, at I er kunder hos Deal.dk, værdibevis-ID og kode. Oplys også ved bestilling, hvis du har fødevareallergier eller intolerancer.

 

Medbring et printet værdibevis ved ankomst til hotellet.

 

Det med småt

Prisen gælder for 2 personer i delt dobbeltværelse på Malling Kro. Rabatten er baseret på kroens almindelige listepriser, og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Malling Kro er den tekniske arrangør. Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Malling Kro.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være mulig.

  

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Ophold på Malling Kro

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail