Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.

Ægte krostemning for 2

Skønt ophold på Nilles Kro med ægte krostemning, aftenmenu og morgenbuffet - og naturligvis skøn natur

Ægte krostemning 

Hos Nilles Kro får I den ægte krostemning, hyggelige omgivelser og kromad, når det er bedst  - og al herligheden er placeret midt i skøn natur og tæt på Aarhus. 

På dette ophold er der altså både mulighed for afslapning, frisk luft og gode oplevelser. 

 

Vælg mellem disse ophold for 2 personer:

 Ophold med 1 overnatning for 2 personer:

  • 1 overnatning i charmerende dobbeltværelse
  • Eftermiddagskaffe/-te med sødt
  • 3-retters aftenmenu
  • Stor dansk morgenbuffet

Normalpris 2117 kr. DEALpris 799 kr. 


ELLER
 

Ophold med 2 overnatninger for 2 personer:

  • 2 overnatninger i charmerende dobbeltværelse
  • Eftermiddagskaffe/-te med sødt begge dage
  • 2-retters aftenmenu første aften
  • 3-retters aftenmenu anden aften
  • Stor dansk morgenbuffet

Normalpris 3679 kr. DEALpris 1299 kr.  

 

Velkommen til Nilles Kro

Hotel Nilles Kro ligger tæt på skov og tæt på Aarhus. Så der er både natur og storby på programmet. 

 

Straks I træder inden for på hotellet, mærke I den hyggelige stemning - allerede i den hyggeligt indrettede lobby, hvor I kan slænge jer i Chesterfieldmøblerne, mens I får velkomstkaffe med lidt sødt. I forbindelse med lobbyen finder I også en hyggelig, lille bar.

 

Området omkring hotellet byder på flot natur med vandrestier i skoven, slotte og herregårde, f.eks. Clausholm Slot, Ulstrup Slot og meget andet. Og en lille køretur væk finder I Aarhus, der, når tiden er til det, byder på masser af oplevelser, som f.eks. Aros, Den gamle By, Moesgaard Museum og ikke mindst shopping i både moderne butikscentre og i de hyggelige gamle gader og stræder.

 

En historisk kro

Hotel Nilles Kro har en lang historien bag sig, men er løbende opgraderet og vedligeholdt, blandt andet med en ny værelsesfløj med moderne værelser, alle naturligvis indrettet med bad og toilet, fri Wi-Fi og TV.

 

Historien
"Hvor der er en kirke er der også en kro", siger et gammelt ordsprog. Og historien om Nilles Kro går da også helt tilbage til dengang i 1800-tallet, hvor der både var en kirke og en kongeligt privilegeret kro i den lille by Skjoldelev. Kirken forsvandt sidenhen, men kroen levede videre og var gennem mange år centrum for festligheder og samlingspunkt for de lokale. 

 

I 1952 etablerede gæstgiveren Niels Christian Andersen, som gik under navnet 'Nille', et midlertidigt udskænkningssted ved landevejen på en grund, som tilhørte den nærliggende Skjoldelev Kro. I takt med at landevejstrafikken voksede, og der blev færre mennesker i landsbyerne, blev kroen i Skjoldelev nedlagt, men der gik ikke mange år før den genopstod på landevejen som Nilles Kro i 1954.

 

Nille fik bevilling som både gæstgiver og beværter, og i nye, smukke rammer med Skjoldelev Kros tradition bag sig, blev Nilles Kro samlingspunkt for både rejsende og lokale østjyder.

 

Praktisk info

Ankomst kan ske alle åbningsdage frem til den 31. marts 2022. 

 

Check in kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen, og check ud skal ske senest kl. 11.00 på afrejsedagen.

 

Tilkøb og tillæg

Bestilles ved reservation og betales direkte til Hotel Nilles Kro:

  • Weekendtillæg ved overnatning fredag eller lørdag: 200 kr. pr. værelse pr. nat
  • Tillæg for opgradering fra standardværelse til andre værelsestyper og suiter - fra 100 kr. pr. værelse pr. nat

 

Reservation skal ske til Hotel Nilles Kro via dette link

 

Ved reservation via telefon opkræves et gebyr på 100 kr. pr. værdibevis.

 

Medbring venligst et printet værdibevis ved ankomst til hotellet.

Det med småt

Prisen gælder for 2 personer i delt dobbeltværelse på Hotel Nilles Kro, og rabatten er baseret på hotellets egne listepriser. Der er et begrænset antal værelser til rådighed og der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig. Når opholdet er booket er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.

 

Bemærk, at du ved at klikke på ovenstående link allerede nu kan se, om der er ledigt de datoer, du ønsker.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Hotel Nilles Kro er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være mulig.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Ophold på Nilles Kro for 2 personer

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail