Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Kør-selv ferie til Toscana

Tag bilen til Hotel Villa Ambra, hvor I kan glæde jer til 4 eller 7 overnatninger i hjertet af naturskønne Toscana

Kør-selv ferie til Toscana

Tag bilen til Hotel Villa Ambra, hvor I kan glæde jer til 4 eller 7 overnatninger i hjertet af naturskønne Toscana

Turen går til Toscana

Hvis blot I husker snacks, drikkelse og godt humør til turen, så sørger denne deal for resten - I kan nemlig tage egen bil, nyde turen ned gennem Europa og ankomme til fantastiske Toscana, hvor I kan glæde jer til 4 eller 7 overnatninger.

 

I kommer til at bo på Hotel Villa Ambra, der er et dejligt 3-stjernet hotel beliggende et par kilometer fra den toscanske perle Montepulciano. Her finder I gæstfrihed og det skønne toscanske landskab med fortryllende panoramaudsigter.

 

Læs meget mere om hotellet, jeres spisemuligheder, området og de praktiske informationer længere nede.

 

Opholdet inkluderer:

  • 4 eller 7 overnatninger i superiorværelse på Hotel Villa Ambra
  • Morgenmad alle dage

 

Vælg mellem:

  • 4 overnatninger
    Normalpris 1.595 kr. DEALpris 1.198 kr.
  • 7 overnatninger
    Normalpris 2.725 kr. DEALpris 1.898 kr.

 

OBS: Prisen er pr. person ved mindst 2 personer pr. dobbeltværelse. Det betyder, at du skal købe 2 værdibeviser for at benytte tilbuddet.

 

Hotel Villa Ambra

Hotel Villa Ambra ligger i Sant’Albino mellem Montepulciano og kurbyen Chianciano Terme, og byder på en fantastisk beliggenhed med de toscanske bjerge i baggrunden og masser af kulturelle og historiske centre i nærområdet.

 

Alle værelserne er komfortable og indrettet i lyse farver med træmøbler. De har satellit-tv, minibar og eget badeværelse med hårtørrer og toiletartikler. Nogle af værelserne har balkon, og dem uden har deres egen aircondition. På toppen af hotellet er der en stor terrasse, som alle kan bruge.

 

Hotellet har en swimmingpool på 10 x 20 meter (åben fra maj til oktober) med liggestole og parasoller. Derudover er der også en stor have, hvor man kan slappe af. Hotellet har elevator og egen parkeringsplads med gratis parkering.

 

Fantastiske spisemuligheder

Restauranten på Villa Ambra

Restauranten på Villa Ambra ledes af ejerne - kokken Catia og hendes bror Marzio. Maden tilberedes efter traditionelle opskrifter, som kommer fra Catias bedstemor, og her er lagt vægt på kvalitet og håndværk.

 

Størstedelen af pastaen er hjemmelavet, ligesom mange andre produkter, der kommer fra ejernes egne gårde, også er det. Ejerne producerer også god olivenolie og fantastiske rødvine, som selvfølgelig kan smages og købes her. Grøntsagerne er altid friske, og alle kommer fra hotellets egen køkkenhave. Produktionen af egne hjemmelavede produkter og vin startede i 1992, da faren til de nuværende ejere Catia og Marzio gav dem 24 tønder land placeret rund om Villa Ambra.

 

Den beslutning har i dag fostret to selskaber: "Il Campino Delle Querce" og "Podere Della Bruciata". De to små selskaber har gjort det muligt for hotellet at skabe stier, der løber gennem vinmarkerne og olivenlundene, til at gå eller cykle på. Det er derfor muligt at nyde det toscanske landskab helt tæt på. Podere Della Bruciata har i dag etableret sig som et utrolig godt boutique-vinhus, som producerer fantastisk, økologisk vin - dvs. uden brug af kemikalier, med undtagelse af sulfater, ligesom i gamle dage.

 

Det er muligt at få en vinsmagning ude på vinmarkerne, der som udgangspunkt afholdes hver onsdag (kan ændres ved større grupper).

 

Restauranten La Casina

Meget tæt på Villa Ambra findes også restauranten La Casina, der tilbyder en elegant og raffineret atmosfære. Dette er det perfekte sted for en romantisk middag. I kan spise udenfor på terrassen med panoramaudsigten over det smukke landskab, mens I smager på god vin og mad.

 

Tag på opdagelse

Med beliggenheden tæt på Montepulciano i den sydlige del af Toscana, nær Siena, finder I en region, der er rig på kunst, historie, kulturel arv og et betagende landskab. Montepulciano ligger mellem Val D'Orcia og Val di Chiana, og byen er omgivet af gamle mure og fæstninger designet af Antonio da Sangallo. Inden for bymurene finder I gader fyldt med renæssancebygninger, paladser og kirker - men mest af alt er byen kendt for sine gode lokale "Vino Nobile di Montepulciano"-vine. Fra Montepulciano er det nemt at komme til berømte byer og steder i Toscana såsom Siena, Firenze, Orvieto, Assisi og Chiusi samt Chianciano Terme, Pienza, San Quirico, Monticchiello og Trasimenosøen.

 

Området omkring Villa Ambra

Sarteano er smuk lille by med et betagende, historisk centrum, som er en labyrint af små gader og stræder, der kryber sammen ved foden af den middelalderlige borg, oprindeligt bygget i 1038. Udsigten fra slottet er spektakulær. Her er der et panorama ud over landskaberne Val di Chiana og Val d'Orcia, Monte Cetona og med de umbriske bjerge i horisonten.

I centrum af byen er Piazza XXIV Giugno, hvor det smukke teater kaldet Il Teatro degli Arrischianti er. Teatrets historie strækker sig helt tilbage til 1600-tallet.

 

Montepulciano er bl.a. er kendt for sin vin, mad og sine råvarer, der produceres i hele området omkring byen. Selve hovedgaden i Montepulciano er 1,5 km lang, og her kan I få en bilfri gåtur op til centrum af byen til Piazza Grande. Nævneværdige seværdigheder er Palazzo Communale, der er inspireret af Palazzo della Signoria i Firenze og Tempio di San Biagio.

 

Pienza er kendt for sine Pecorino-oste, og herudover er Pienza en utrolig flot lille by, hvor I kan opleve Piazza Pio II og Pienzas Duomo. Pienza er for nyligt blevet optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

 

Arezzo er en af de gamle etrusker-byer, der siden blev erobret af romerne. Det gamle romerske navn for byen var Arretium, og byen fungerede som et af de vigtige militære punkter i det gamle Romerrige. Her vil I få mulighed for at se den flotte Piazza Grande, det kommunale palads og ikke mindst mange flotte kirker, hvor I kan beundre frescoen.

 

Cortona er også er en gammel etruskisk højborg. Her vil I kunne opleve en typisk middelalderby med små gader og de dejlige italienske torve. Samtidig kan I opleve en af de flotteste udsigter i Toscana, hvor I kan se hele vejen ud over det toscanske landskab til Trasimenosøen i Umbrien.

 

Siena er historisk set Firenzes evige rival, og det kan godt forstås, når man sammenligner de fantastiske æstetiske oplevelser, man kan få i begge byer. Siena er en del mindre en Firenze, men mindst lige så smuk. Byen er bygget rundt omkring hovedpladsen, Piazza del Campo, med rådhustårnet, hvor inspirationen til Københavns rådhustårn kom fra. Udover de fantastiske gader er det også værd at besøge Duomo di Siena.

 

Cetona er smuk by beliggende ved foden af Monte Cetona. Husene omfavner slottet på bakken midt i byen, som er fyldt med cypresser og fyrretræer. Set oppefra eller på et kort ser det ud til være den perfekte model af en middelalderfæstning: en smal, indre ring på toppen af bakken indeholdende en bredere, anden mur, som kunne rumme mennesker i tilfælde af belejring, og en tredje mur omkring foden af bakken, som omfatter hele byen.

 

Det praktiske

Ankomst er mulig på alle ugens dage i følgende perioder:

  • 30. april - 1. august 2021 
  • 6. september - 7. november 2021

 

Tilkøb (bestilles og betales direkte til Vindrose Rejser):

  • Ekstra opredning - 150 kr. pr. person pr. nat.

 

Tilkøb (bestilles og betales direkte til Hotel Villa Ambra):

  • 4-retters middag med antipasto buffet, forret, hovedret og dessert og med dertilhørende Vino Nobile fra Podere Della Bruciata (til 2 personer) – 32 euro pr. person
    Børn får 50% rabat
  • Frokostbuffet - ca. 11 euro pr. person

  

Reserver dit ophold inden for 48 timer hos Vindrose Rejser på mail@vindroserejser.dk. Ved bestilling skal oplyses fulde navne på alle rejsende som i passet, ønsket opholdsperiode, eventuelle tilkøb og den unikke kode på værdibeviset. Herefter modtager du den nødvendige information direkte fra Vindrose Rejser.

 

Om Vindrose Rejser

Som navnet "Vindrose" lægger op til, viser rejsebureauet vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har Vindrose Rejser sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe, på uforglemmelige rejser. Bestræbelserne er altid at være mere end en bookingcentral. Vindrose giver gerne gode råd med på rejsen, og er aldrig mere end et telefonopkald væk.

 

Livet er for kort til dårlige rejser, derfor har Vindrose Rejser altid fokus på at skabe de bedste rammer - det gælder både en forlænget weekend til Hamborg eller en vinrejse til Toscana.

 

Vindrose er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.

 

Det med småt

Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Der er et begrænset antal værelser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte datoer.

 

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Vindrose Rejser er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte Vindrose Rejser.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen, skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på
destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være mulig.

Kør-selv-ferie til Toscana

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail