Prisvenligt ophold i Kbh
Få 1 overnatning på Moxy Copenhagen Sydhavnen - inkl. cocktailpakke og adgang til cykler
Hygge i hovedstaden
Det bliver svært at finde et mere komfortabelt og fleksibelt ophold i København end dette, hvor Moxy Copenhagen Sydhavnen byder jer indenfor til et par hyggelige dage i hovedstaden.
Prisen er banket i bund, til gengæld får I både overnatning, adgang til cykler og ingredienserne til at lave 2 cocktails.
Med cyklerne kommer I let rundt i byen. Gider I ikke trampe i pedalerne, så er I kun 300 m fra nærmeste S-togsstation - og da der ikke er middag inkluderet i dette prisbillige tilbud, så er tiden i København helt jeres egen.
Se bare her...
Opholdet indeholder:
- 1 overnatning i standard Queen eller Twin værelse
- Velkomstdrink ved check in
- Morgenmad
- Adgang til to cykler i løbet af opholdet
- DIY-cocktailpakke med ingredienser til at lave to cocktails
Om Moxy Copenhagen
Moxy Copenhagen Sydhavnen er et stilfuldt og komfortabelt hotel, der tilbyder alt inden for moderne bekvemmeligheder.
Her finder I både bar, fitness, kontorpladser, spilrum og masser af USB-indgange, så I nemt kan oplade jeres elektronik.
Alle værelser på hotellet er udstyret med lækre designerbadeværelser og store smart-tv med Chromecast, så I kan nyde lidt velfortjent afslapning efter en lang dag med sightseeing og oplevelser.
Dagen på hotellet starter med en dejlig morgenmad, inden I bevæger jer ud i byen.
Inden for kort afstand af hotellet finder I Tivoli, Strøget, shoppingcenteret Fisketorvet og Vesterbro med de mange hyggelige caféer og spændende specialbutikker.
Havnefronten ved Teglholmen og Havneholmen ligger også kort fra hotellet og byder på afslapning, badning og lange sommeraftner med kolde drinks og en formidabel udsigt over byen.
Opholdet på Moxy Copenhagen Sydhavnen er perfekt for jer, der vil have det meste ud af dagene når I besøger København.
Praktisk info
Ankomst kan ske alle ugens dage til og med den 30. september 2021. Check in kan ske fra klokken 15 på ankomstdagen og check ud skal senest ske kl. 11 på afrejsedagen.
Reservation skal ske til Moxy Copenhagen Sydhavnen på booking@moxycopenhagen.dk. Oplys, at I er kunder hos Deal.dk, værdibevis-ID og kode.
Medbring venligst et printet værdibevis ved ankomst.
Det med småt
Prisen gælder for 2 personer i delt dobbeltværelse på Moxy Copenhagen Sydhavnen. Rabatten er baseret på hotellets normale listepriser, og der tages forbehold for udsolgte datoer.
Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Moxy Copenhagen Sydhavnen er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte hotellet.
Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være mulig.
Se vores øvrige rejsevilkår her.
Rigtig god fornøjelse!