Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Oplev Sønderjylland

Oplev Sønderjylland med 4 overnatninger på Slukefter Kro, spændende udflugter, fjordsejlads, flot natur og god mad

Oplev Sønderjylland

Oplev Sønderjylland med 4 overnatninger på Slukefter Kro, spændende udflugter, fjordsejlads, flot natur og god mad

Sønderjylland skal opleves

Dette ophold tager sit udgangspunkt på den landskendte Slukefter Kro, der blandt meget godt er kendt for sit fantastiske køkken som I kommer til at opleve flere gange.

 

I får fire overnatninger på kroen, og med kroen som base kommer I på fjordsejlads på Haderslev fjord, på guidet tur på Årø, på udflugt til Dybbøl og op på toppen af Knivsbjerg – og meget mere.

 

Opholdet rummer både god mad, spændende udflugter og lokalkendte rejseledere - og I kommer til at opleve historiens vingesus og den smukke sønderjyske natur. Nedenfor kan I finde indhold, program, tidspunkter, udflugtsforslag, priser m.m.

 

Tryghedsgaranti! Ans Rejser giver tryghedsgaranti på dette ophold. Det betyder, at hvis opholdet aflyses grundet Covid-19, så får I jeres indbetalte beløb tilbage direkte fra Ans Rejser inden for 7 hverdage.

 

Opholdet indeholder (pr. person):

  • 4 overnatninger på Slukefter Kro
  • Morgenmad alle dage
  • 2 x 2-retters middage på hotellet
  • 5-retters middag inkl. vinmenu
  • Fjordsejlads inkl. frokost med fjordbåden Helene af Årø
  • Ø-tur på Årø med lokal guide
  • Frokost på Folkehjem i Aabenraa
  • Entré og introduktion på Genforenings- og grænsemuseet
  • Busudflugter i 4-stjernet luksusbus
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Rejseleder på udflugterne

 

Opholdet kan indløses i følgende perioder:

  • 11. juli - 15. juli 2021
  • 22. august - 26. august 2021

 

Priser

  • Ophold i delt dobbeltværelse
    DEALpris 4.995 kr. pr. person 
  • Ophold i enkeltværelse
    DEALpris 6.435 kr. pr. person

 

I vælger den ønskede variant og ankomstdato når I har trykket på KØB NU-knappen.

 

Program

Dag 1 – Ankomst til hotellet

Fra klokken 15.30 er det muligt at tjekke ind på Slukefter Kro. Kroen ligger i Vedsted, kun et kvarters kørsel fra Haderslev og der er gratis parkering ved kroen.

 

I bliver ved ankomst indlogeret på et af kroens værelser, der naturligvis rummer alt, der skal til for at I får et behageligt ophold på Kroen. Værelset har eget badeværelse, fladskærms-tv og en god seng m.m. Så I får de optimale rammer for afslapning, når endnu en spændende dag går på hæld. Det er muligt, at opgradere jeres værelse til et comfortværelse – se under praktisk info længere nede.

 

Kroens køkken er jeres garant for gode, gastronomiske oplevelser undervejs. Opholdet inkluderer 3 middage på kroen, og hver morgen står I op til kroens morgenbuffet, der bugner med lækkerier.

 

Slukefter Kro har over 250 års historie. Den nyrenoverede kro fremstår dog som en moderne kro, der værner om sin lange historie. Her forenes det traditionelle, med det nye – i rammer, hvor I kan føle jer hjemme.

 

Som Slukefter Kro skriver på deres hjemmeside, så kan I forvente høj service, velsmagende mad, flotte historiske rammer og smukt opdækkede lokaler. Og ikke mindst, store smil og godt humør.

 

Før middagen serveres kl. 18.30 er der god tid til at opleve området på egen hånd. Se vores forslag til udflugter på egen hånd længere nede.


Dag 2 – Genforeningsmuseet og fjordsejlads til Årø

Heldagsudflugt med forventet afgang kl. 09.00 og forventet hjemkomst kl. 17.00.

 

I 2020 fejrede Danmark 100-året for, at Sønderjylland vendte tilbage til det danske kongerige. På opholdets anden dag skal I derfor blandt andet opleve Genforeningsmuseet nord for Christiansfeld, der fortæller historien om de mennesker, sammenlægningen påvirkede dengang.

 

Efter museumsbesøget skal I opleve Haderslev Fjord. Det gode skib ”Helene af Årø” sejler jer gennem den 12 kilometer lange, smalle, bugtede fjord, og I kan undervejs nyde det smukke samspil mellem land og vand samt dyre- og planteliv. Der bliver serveret frokost undervejs.

 

I lægger til land på Årø, hvor I bliver samlet op af en bus. Her skal I i selskab med en lokal guide bruge et par timer på at opleve den fantastiske ø.

 

Forventet hjemkomst til kroen kl. 17.00. Middag serveres på hotellet kl. 18.30.

 

Dag 3 – Historiske steder

Udflugt med forventet afgang kl. 09.00 -og forventet hjemkomst kl. 16.00.

 

Efter morgenmaden går turen til Dybbøl Banke og den ikoniske Dybbøl Mølle. Her kan I opleve historien fra tyskerkrigene vist frem på fascinerende vis i historiecenteret, komme en tur op i Dybbøl mølle eller gå rundt i det naturlige område, hvor forskellige stier og mindesten indbyder til fordybende gåture. Bemærk, at entré ikke er inkluderet.

 

Frokosten kan I glæde jer til at indtage på Folkehjem i Aabenraa, der spillede en stor rolle for danskheden før Genforeningen.

 

Dagen afsluttes med en udflugt til Knivsbjerg, der med sine 45 meter er Nordslesvigs højeste punkt. Her kommer I blandt andet til at se det 45 meter høje granittårn på bakketoppen, nyde udsigten fra udsigtsplatformen og se de mindesten, der er blevet opsat til minde om de soldater fra det tyske mindretal, der faldt under de to verdenskrige.

 

Forventet hjemkomst kl. 16.00. Middag serveres på hotellet kl. 18.30.

 

Dag 4 – Uden program

Oplev Sønderjylland på egen hånd. Se vores forslag til udflugter på egen hånd længere nede.

 

Det er muligt at tilkøbe 3-retters middag på kroen - se nedenfor.

 

Dag 5 – Morgenmad på hotellet og tjek-ud senest kl. 11.00  

Farvel til Sønderjylland og Slukefter Kro efter nogle gode dage.

 

Oplevelser på egen hånd.

I får her en række forslag til oplevelser på egen hånd, så I kan få mest muligt ud af jeres tid i Sønderjylland.

 

Skamlingsbanken er med sine 113 meter det højeste punkt i Sønderjylland og byder på en pragtfuld udsigt ud over landskabet samt over Lillebælt og helt til Fyn. 

 

Det er umuligt ikke at blive betaget af Christiansfeld, hvor I kan smage de berømte honningkager og nyde bymidtens unikke opbygning. En fascinerende sønderjysk tidslomme.

 

Gå på Hærvejen, der er Danmarks ældste landevej. Hvis I følger de afmærkede ruter, kan I undervejs opleve Hærvejens karakteristiske kampestensbroer og en masse smuk natur.

 

Tag en tur til Haderslev, den hyggelige købstad  kun et kvarters kørsel fra Slukefter Kro. Byen kan byde på en smuk domkirke, en hyggelig bymidte og den flotte fjord, som byen ligger i bunden af.

 

Oplev slotsbyen Gram, der er en af Sønderjyllands ældste byer og en unik besøgsoplevelse. Her kan I bestige Klimperne, grave efter fossiler i Gram Lergrav og se slottet, der er den største middelalderbygning uden for København.

 

Praktisk info

Reservation skal ske til ANS Rejser på tlf. 70 26 00 49 inden for 48 timer efter, at I har modtaget jeres værdibevis. Oplys at I er kunder hos Deal.dk, værdibevis-ID og tilhørende kode.

 

I får tilsendt information fra Ans Rejser cirka 14 dage før opholdet. Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere opholdet.

 

Tilkøb

  • Opgradering til comfortværelse: 600 kr. pr. værelse. Forhør jer hos Ans Rejser ved reservation
  • Tilkøb af 3-retters middag på opholdets 4. dag: 250 kr. pr. person. Bestilles på hotellet senest dagen før

 

Ans Rejser følger til enhver tid myndighedernes vejledninger. Chaufføren på bussen og rejselederen er altid helt opdaterede omkring de seneste vejledninger. På udflugterne benyttes der en 4-stjernet bus og der sørges naturligvis for god ventilation i bussen. Alle gæster har adgang til håndsprit og bussen rengøres dagligt.

 

Om Ans Rejser

Ans Rejser er et dansk rejsebureau med mere end 30 års erfaring. Lige fra starten har Ans Rejser haft fokus på oplevelser, der skaber enestående minder.

 

Med udgangspunkt i gæsternes behov sammensætter Ans Rejser populære rejser i både Danmark og udlandet. At følge tidens tendenser og blive ved med at forny sig er vigtigt for Ans Rejser, men lige så essentielt er det at efterleve nøgleordene kvalitet, nærhed og god service.

 

Som de siger: ”Vi vil altid sikre, at vore gæster får mest muligt for pengene i form af oplevelse, ny viden og hyggeligt samvær”.

 

Ans Rejser er medlem af rejsegarantifonden nr. 3316.

 

Det med småt

Deal.dk fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Ans Rejser er den tekniske arrangør. Har I spørgsmål til jeres ophold, bedes I kontakte Ans Rejser på tlf. 70 26 00 49.

 

Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Deal.dk på mail@deal.dk, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og Deal.dk først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

 

Se vores øvrige rejsevilkår her.

Oplev Sønderjylland

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail