Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Deal.dk
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Deal.dk – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Formel 1 i Spanien

Oplev det populære F1 Grand Prix på en forlænget weekend med 3 overnatninger på solrige Costa Brava. Rejs fra CPH i juni.

Formel 1 i Spanien

Oplev det populære F1 Grand Prix på en forlænget weekend med 3 overnatninger på solrige Costa Brava. Rejs fra CPH i juni.

Tag på en weekendtur i motorsportens tegn med billetter til Formel 1 i Spanien, hvor I søndag den 23. juni oplever et ræs i motorsportens kongeklasse.

 

Spaniens Grand Prix afholdes på Circuit de Catalunya, som i dag er en af de mest velfungerende Formel 1-baner. Banen nær Barcelona har været brugt siden 1991 og bruges i stor stil af mange Formel 1-teams til primær test inden sæsonstart. Banen byder kørerne på et godt mix af høj- og lavhastighedssving, samtidig med at banen har en ret ujævn overflade, som er hård ved bilerne. For kørerne er banen fysisk krævende, men også mekanikerne må arbejde hårdt, for at bilerne kan få det optimale set-up og holdes kørende gennem hele weekenden.

 

Banen er 4,655 km lang, har 16 sving og køres igennem 66 gange under Spaniens Grand Prix. Helt unikt for banen er, at ståpladserne ofte giver de bedste pladser på banen.

 

I flyver direkte fra København til Barcelona om fredagen og indlogeres på et 3* hotel i Lloret de Mar. Der kører busser mellem Lloret de Mar og banen lørdag og søndag, så det er ganske enkelt at komme frem og tilbage til de fede race-oplevelser. Jeres entrebilletter til banen gælder både lørdag og søndag, så I kan opleve både træning, kvalifikation og selve løbet samt ræs i andre bilklasser.

 

Særligt for denne rejse:

  • Weekend med fart over feltet - oplev ræs i motorsportens kongeklasse
  • Der kører busser mellem Lloret de Mar, hvor I bor, og banen lørdag og søndag, så I nemt kan komme frem og tilbage
  • Nyd de hyggelige sommeraftner med kolde fadøl på Costa Brava

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • 3 overnatninger i standardværelse på 3* hotel i Lloret de Mar
  • Entrebillet til banen lørdag-søndag

 

Afrejse den 21. - 24. juni 2024.

 

DEALpris 6.990 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Tribuneopgradering til Formel 1
  • Forplejning
  • Transporter i Spanien
  • Lokal turistskat, som betales direkte til hotellet
  • Udflugter

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Motorsportsrejser. 

  • Shuttletransfer lufthavn – hotel t/r: 200 kr. pr. person
  • Tribuneplads: Fra 1.200 kr. pr. person (se afsnit om tribunepladser længere nede)

 

Se flyinformation længere nede.

 

Dagsprogram

21. juni: Fly til Barcelona. Check in på hotel.
22. juni: Tag til banen Circuit de Catalunya. Her vil være træning og kvalifikation.
23. juni:  Spaniens Grand Prix køres om eftermiddagen.
24. juni: Hjemrejse.

 

Spaniens Grand Prix

Circuit de Catalunya er i dag en af de mest velfungerende Formel 1-baner, hvor der de senere år er gjort meget for at udbygge og optimere især infrastrukturen. Banen ligger 30 kilometer nordvest for centrum af Barcelona. Der er ca. 65 km til Costa Brava-kysten.

 

Formel 1-banen i Barcelona er på ingen måde fremmed for F1-kørerne; Ikke alene har banen været med siden 1991, men langt de fleste kørere bruger den også som primær testbane inden sæsonstart. Det gør, at de kender hvert sving nøje og derfor presser sig selv til det yderste på selve løbsdagen.

 

Barcelonas Circuit de Catalunya byder på et mix of høj- og lavhastighedssving sammen med en relativ “bumpy” køreoverflade. Dette gør løbet uforudsigeligt – både fysisk for kørerne, men også rent teknisk for køretøjet og mekanikerne. F1-banen i Barcelona er hård ved bilerne – ikke mindst er dækslidtagen stor. Dertil kommer, at der ofte er en forholdsvis hård vind på tværs af baneområdet, som gør det vanskeligt at finde det optimale “set-up”.

 

For tilskuere med ståpladsbilletter er “Elf corner” et af de bedste steder at se løbet. Her bydes på en flot udsigt over den del af banen, hvor der er de bedste muligheder for overhaling. Helt generelt er Circuit de Catalunya-banen en af de bedre for folk med ståpladser. Man kan gå vidt omkring og finde flere rigtig gode placeringer. For kørerne handler løbet i høj grad om de sidste 2 sving, kendt som New Holland. Disse giver dem nogle af sæsonens største udfordringer. En hurtig “exit” er en betingelse for at kunne maximere hastigheden ned forbi start-/målstregen. Michael Schumacher er stadig den mest succesfulde kører på banen med 6 sejre, men Lewis Hamilton puster ham nu i nakken med sine 5 triumfer. Øvrige kørere med mere end 2 sejre på Circuit de Catalunya er bl.a. Alain Prost og Mika Häkkinen.

 

Tribunepladser

Untitled-1.jpg


Inkluderet i prisen er en ståplads lørdag og søndag.

 

Ønskes tribunepladser, kan disse tilkøbes hos Motorsportsrejser:

  • Tribune N: 1.200 kr.
  • Tribune H: 2.500 kr.
  • Tribune M: 2.500 kr.
  • Tribune F: 3.400 kr.

 

Priserne er pr. person. Der tages forbehold for udsolgte tribuner.

 

Hotel

I bor på et godt 3* hotel i Lloret de Mar, men ikke nødvendigvis i centrum af byen. I får pæne værelser med eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning.

 

Flyinformation

Rejsen er inklusive flytransport fra København.

 

Flytider:

  • Afgang København kl. 08.50
    Ankomst Barcelona kl. 11.55
  • Afgang Barcelona kl. 16.30
    Ankomst København kl. 19.10

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Om Motorsportsrejser

Motorsportsrejser er en professionel formidler af billetter til motorsportsevents over hele verden. Det er et dansk bureau, der sætter kunden i centrum, yder en super service og tilbyder et produkt af ordentlig kvalitet. 

 

Motorsportsrejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Formel 1 i Spanien

Her finder du os

Deal.dk A/S
Banegårdspladsen
5000 Odense C

Tlf: +45 65 45 55 44
Mail: mail@deal.dk
CVR nr: 35252754

Om Deal.dk

Tilbudsmail