Comfort Hotel Tom Kyle
Oplev havnebyens mange muligheder med 1-2 overnatninger i det centrale Kiel inkl. 1 flaske vin. Pris for 2 personer.
Kun en times kørsel fra grænsen finder I Kiel - en by, som af de fleste både er kendt som en hyggelig havneby og en alletiders shoppingby.
Her venter der to overnatninger på Comfort Hotel Tom Kyle, der ligger blot et kvarters gang fra Kiels store handelsgade Holstenstraße og tilsvarende tæt på byens store havn.
Kiel er en fantastisk by til et lille getaway, og med dette ophold får I flere dage til at komme ned i gear og til at opleve Kiels indbydende charme og mange muligheder.
Særligt for dette ophold:
- Bo centralt i Kiel og blot få minutters gang fra Kielerfjorden
- Hyggeligt og hjemligt hotel med personlig betjening
- Kiel er en hyggelig havneby med fantastiske shoppingmuligheder
Vælg mellem følgende ophold:
1 overnatning:
- 1 overnatning i standard dobbeltværelse
- 1 flaske vin på værelset ved ankomst
- Morgenbuffet
DEALpris 750 kr.
2 overnatninger:
- 2 overnatninger i standard dobbeltværelse
- 1 flaske vin på værelset ved ankomst
- Morgenbuffet begge dage
DEALpris 1.350 kr.
Prisen er for 2 personer.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. september 2024.
Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes fra den 22. - 30. juni 2024 eller på helligdage.
Tillæg
Aftales og afregnes direkte med Comfort Hotel Tom Kyle.
-
Tillæg ved ankomst fredag: 40 € pr. nat
Tjek ind: Fra kl. 14.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Comfort Hotel Tom Kyle
Når I ankommer til Tom Kyle, vil I straks føle jer velkomne. Her venter personlig service og en dejlig kombination af moderne og hyggelig indretning, så I afslappede og veludhvilede kan gå på opdagelse i Slesvig-Holstens hovedstad.
Der serveres en lækker morgenbuffet på hotellet hver dag, hvor I kan glæde jer til lokale specialiteter og friskristet, økologisk kaffe fra Eckernförder Kaffeerösterei. Morgenmaden serveres i den lyse og solrige morgenmadsrestaurant.
Sådan skal I bo
I bliver indkvarteret på et dejligt værelse, der byder på en behagelig seng, tv, kaffe- og tefaciliteter samt et moderne badeværelse.
Lidt sjov viden
Kiel har ikke altid gået under navnet Kiel, så da byen i 1242 fik stadsret hed den Holstenstadt tom Kyle. "Tom Kyle" betyder “ved kilen” og refererer til Kiel fjord.
Oplev Kiel
Udover shopping byder Kiel også på dejlige oplevelsesmuligheder.
Gå for eksempel en tur i Kiels botaniske have, der oprindeligt var en stort anlagt slotshave, men som i dag er en af de smukkeste haver i Europa. Hvis I fortsætter gåturen langs vandet ender I ved Kleiner Kiel, der er et søområde midt inde i byen, som byder på malerisk smukke omgivelser med både Hiroshimaparken, Kiels operahus og Ratsdienergarten.
I kan også tage turen til Laboe-tårnet, som I finder ca. 20 minutters kørsel nord for hotellet. Tårnet blev bygget i 1936 til minde om de faldne marinesoldater, og her kombineres maritim historie med en enestående udsigt ud over Østersøen og lokalområdet. Det værende, når man har besteget de 340 trappetrin.
I Laboe finder I desuden et af de mange østersøbade, som ligger i området omkring Kiel, og som alle har deres helt egen charme.